Kom godt gennem skilsmissejulen!

Kom godt gennem skilsmissejulen!

Jeg husker den tydeligt selv. Min første juleaften uden mine to dejlige unger efter min skilsmisse. Det var tomt. Jeg fældede en mor-tår, og tænkte mest på, om de savnede ligeså slemt som jeg. Selvom det er mange år siden, så føles det stadig tomt uden dem. Er du nyskilt, eller river skilsmissejulen stadig i dit hjerte, så læs videre her og kom godt gennem skilsmissejulen!

Det er svært for alle

Jeg er selv skilsmissebarn og husker savnet efter far, når jeg var hos mor og omvendt.   Misundelsen over mine kusiners og veninders lykkelige familie juleaftner, hvor alle var med om julebordet og -træet. Og når juleaften stadig gør ondt i hjertet, så er det fordi, der mangler mangler ’noget’, når drenge ikke er her. Samtidig er julen den højtid, der minder mig om, at jeg som forældre var med til at’ splitte’ mine børns familie.

Kom godt gennem skilsmissejulen

Maria Steffensen

Men det nytter ikke at gå til i selvbebrejdelse og selvmedlidenhed. Det er, som det er. Og vores børn er i forvejen kun til låns. Men vi skal være med og i os selv resten af livet. Jeg kender en klog kvinde, Maria Steffensen der til daglig arbejder som skilsmisse- og sorgcoach.

Hun tilbyder et gratis webinar om ‘Julen efter skilsmissen‘, som jeg gerne vil anbefale. Du kan læse mere om det længere nede. For først synes jeg, du skal læse Marias egen historie, om den første skilsmissejul.

Julen efter skilsmisse

Af Maria Steffensen

’Kalenderen sagde 1. december næste morgen, og jeg følte mig ekstrem ensom.

Jeg sad til sent om aftenen på det kolde flisegulv i køkkenet og fik de sidste pakker sat på børnenes pakkekalendere. Det var vigtigt for mig, at de blev klar, selvom det var i sidste øjeblik.

Billeder af min eksmand sammen med hans nye kæreste blev ved med at dukke op for mit indre, mens jeg gjorde det sidste klar og børstede mine tænder. Fuldstændig udmattet gik i jeg i seng, og dér gik det virkelig op for mig, at denne jul ville blive helt anderledes end tidligere år.

Selvom jeg var træt, holdt tanken om at vores jul fremadrettet ville blive som en skilsmissefamilie mig vågen.

Vi kom igennem december måned, og jeg gjorde mit bedste for at læne mig ind i børnenes juleglæde, som de heldigvis havde.

Og så kom juleaften.

Det var bare mine piger og jeg i vores lille spanske hus. Mine forældre var rejst tilbage til Danmark, og jeg kunne simpelthen ikke rumme at skulle holde jul med min eksmand eller mine ”kernefamilie venner”. Jeg var for sårbar og for ”ramt”. Det var dog ikke en let beslutning, for burde jeg ikke lege ”lykkelig skilsmissefamilie” og jule derudaf med min eksmand for børnenes skyld? Jeg følte mig i forvejen forkert ift. at blive valgt fra. Var jeg nu også forkert som fraskilt?

Det blev en ok juleaften trods alt. Jeg fik lavet ris a la mande efter oldemors opskrift, og vi tog pigernes bamser i brug, så vi kunne nå rundt om det træ, jeg på egen hånd havde slæbt ind i stuen og fået sat en fod på.

Den dag jeg fik træet hjem, rev jeg mig på en gren og fandt mig selv hulkende på gulvet.  Ikke pga. den overfladiske skramme, men pga. alle de følelser, der blussede op, som jeg skulle navigere i. Jeg ville ønske, jeg havde haft noget støtte, inspiration og nogle redskaber ift. at komme bedst muligt igennem julen efter min skilsmisse.

Jeg fandt dog intet.

Derfor holder jeg i år webinaret:  Julen efter skilsmissen. Her deler jeg det med dig, som jeg selv manglede.

Det foregår den  16. december kl. 20.00.

Det er gratis at deltage, du skal bare tilmelde dig på linket her: Julen efter skilsmisse.

Kan du ikke deltage LIVE d.16. december, så meld dig til alligevel til. Så får du adgang til optagelsen senere.’

Jeg håber, at I vil gøre brug af Marias tilbud eller dele med en, som har brug for det.

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

2 kommentarer

  • tina/mormormedstiletter

    13/12/2020 at 18:39

    Uhhh, efter mere end 15 år som skilt fra mine døtres far og gift med en ny, dejlig mand, har jeg stadig sort samvittighed omkring juletid. Det bliver bare altid lidt tydeligere i denne tid, at jeg var med til at bryde noget værdifuldt og slå en familie i stykker dengang.
    Vi var to om det, jo jo, men min tanke er og vil altid være, at vi burde have gået den ekstra mil, for at få det til at fungere, i stedet for at opgive (efter 10 års forsøg).
    Jeg har lært at bære den byrde med mig og lægger ikke skjul på, at jeg ville ønske det var andeledes, at jeg stadig var mor i vores kernefamilie og at vi sammen kunne samle vores børn med deres mænd og børn og fejre en stor familiejul.
    Men den tid er forpasset og sådan er det og det nytter ikke at pive over det, for jeg traf selv valget, mens de som er blevet forladt virkelig med rette, kan have brug for hjælp til at finde sig tilrette i denne her højtid.
    Åhh, hvor jeg føler med dem og deres børn…
    Det er dejligt, at du, Line, tager emnet op og dermed er med ti at give et værktøj til de som trænger:-)
    Glædelig 3. advent!

    Svar
  • Hanne Rask

    13/12/2020 at 15:37

    Ja, der er meget, der stadig river i hjertet på den konto. Det tror jeg ikke mange af os slipper for. Med mindre vi er i stand til at overbevise os selv om, at alt er, præcis som det skal være, af en eller anden grund vi måske endnu ikke kender til…
    Glædelig jul til alle der må undvære. Det bedste er et lille pyt, når vi ikke kan ændre på tingenes tilstand, og så i stedet rette fokus mod det, der er at glæde sig over, samt det vi gerne vil have (fremfor det vi ikke vil have).

    Svar

Skriv et svar