Det har været en ret travl uge med medietræning, møder, nye aftaler, og frokost på Kragerup Gods på Vestsjælland. Og så har jeg har haft travlt med at rydde op i min mailboks, som er ved at revne, af alt det – ja undskyld mit danske – ”lort,” der vælter ind. Både det ønskede og uønskede. Men jeg napper da lige en date med “Rikke”!

I skal lige se den lækre frokost

Og hvad er nu det for noget ? Ja, det skal jeg sige. Forleden kom der endnu en af de her pudsige mails fra en navngiven person. Hun hed ”Rikke”, og ”Rikke” skrev:

“Hej Line. Jeg er en 21-årig single. Jeg leder efter en single mand på over 22 at date. Muligvis på lang sigt. Måske er du interesseret.”

Jeg trak på smilebåndet og slettede mailen, men da det ligesom ikke er den første af den slags, der dukker op i min inbox, gik jeg alligevel og tænkte lidt over det.  For nu fanden. Hvor kommer de fra de mails skrevet på dårligt dansk, angiveligt  sendt af en kvinde med dansk navn, der leder efter en at øse sin uendelige kærlighed ud over – og dernæst formentlig stikke af med både Rolexur, formuen og kreditkortet, eller det naive offers internetidentitet.

Og hvornår er jeg lige blevet en mand ? Er der sket noget over natten, jeg ikke har opdaget? Kom en ny helligånd forbi og udstyrede mig med det rette tingeltangel. Og 4 nye cifre sidst i mit personnummer.

Jeg ved det ikke. Men jeg ved, at disse mails dukker op ret tit i min firma indbakke. Jeg har svært ved at forestille mig, at nogen hopper på limpinden og svarer . Men omvendt må der jo være ”et marked”, ellers sad der næppe smarte folk og fuskede i kærlighedens eller andre produkters hellige navn. Jeg er bare ikke en del af det marked. Bum.

Og jeg forstår faktisk slet ikke, hvordan de mange fiktive mennesker får adgang til MIN og JERES email-adresser. Og jeg forstår slet ikke, at der ikke er nogen, der gør noget for at stoppe det.

Hele det her cirkus med ”Agnes” der tilbyder gigtmedicin, ”Mette ”der giver halv pris på lønsikring, ”Rikke ”der søger en date  og ”Mads” der lige har et fantastisk tilbud på Spilnu, er jo både irriterende og bondefangeri. Nogle af de her sites kan man klikke ind på og afmelde sig. Men det virker næsten som om, at jo mere man afmelder, jo flere uønskede spam mails får man.

I gamle dage var det reklamerne i postkassen, der kunne få os på i det røde felt, med mindre man var som min farmor og farfar, der elskede at bladre dem igennem og klippe kuponer på gode tilbud på Gevalia og KB Øl. Så kom alle de smarte ”Nej tak til reklame” skilte, og pludselig kunne postkassen få luft igen. I dag er et inbox’en er ved at sprænges hos de fleste af ligegyldige og uønskede mails.  Og det hjælper ikke at sætte en gul Post It seddel på min computer.

Og gamle dage og dyder lever heldigvis nogle steder – blandt andet på Kragerup Gods. Men den historie får I en af dagene. For både godset og godsejer Birgitte er en hel historie værd.

Lige nu sletter jeg systematisk al det spam, rammer mit skrivebord. Så der bliver alligevel ingen date med Rikke. Og hvis jeg en dag misser et svar på en ægte invitation, så ved I hvorfor!