Hverdagen duer også !

Hverdagen duer også !

Det er slut med solen,varmen og bikinilivet på min øde ø. Jeg vågner nu til hverdagen i min egen skønne seng. Kirkeklokkerne lyder i det fjerne. Morgenavisen ligger på trappen. Solen titter frem bag skyerne. Og ved I hvad: Hverdagen duer også. 

 

Hverdagen duer også !

Forår i min have

Dan Turell gjorde hverdagen legendarisk med teksten: “hverdagen – mest af alt holder jeg af hverdagen”. Og jeg genkender følelsen. Hverdagen den forudsigelige. Hverdagen den trygge. Hverdagen den grå, der pludselig bliver brusende rød eller blomstrende gul, når noget nyt og overraskende sker. 

 

At stå op om morgenen og vide, at tingene er næsten, som de plejer. Børnene skal vækkes og i skole. Hunden luftes. Hønsene fodres, og jobbet der kalder. Det er også rart – og jeg føler mig nødvendig og nyttig. Og lige nu går vi den lyse tid i møde. Vintergækker og erantis står allerede og praler i min have. Tulipanerne stikker det grønne 3 cm op og krokus er på vej. Kan man blive andet end “små-høj”! 

 

Hverdagen duer også !

Min sidste tur på stranden forleden

En uge langt væk fra hverdagen sætter den i et dejligt perspektiv. Det man kører død i i den daglige trummerum savner man pludselig. For genkendeligheden og trivialiteten har også en værdi.  Uden den kan man ikke glædes over tingene og se det nye, det overraskende. Grå himmel kan også være flot – især når den smukkeste blå himmel stadig står printet på nethinden. 

 

Som jeg skrev for nogen tid siden her, så får vi den følelse, vi dyrker. Og jeg vil forsøge at dyrke den skønne følelse af overskud, som mine 10 dage langt væk har bibragt mig, så længe jeg kan.

Der skal også bruges noget tid på at arbejde og hive lidt penge i hus. Man bliver jo ikke rig af ligge på langs og dangdere den.

 

Nu ryger sommertøjet til vask – der går vist nogle måneder, før det skal bruges. Med mindre der pludselig dukker et nyt rejseafbud op, jeg ikke kan sige nej til. 

 

Hvordan har I det med hverdagen ?

God hverdag. 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

12 kommentarer

  • mormormedstiletter

    14/03/2017 at 22:31

    Altså, du skal da være så hjertelig velkommen hos mig på Bjerget i det sydlige Andalusien, hvis du engang skulle få lyst:-)
    Vi har næsten altid solskin året rundt;-)
    Men ja, hvor har du ret i at selvom vi elsker ferier og fri og dejlig sol og blå himmel, så er det bare så rart engang imellem at vende tilbage til et sted, hvor vores anstrengelser virkeligt kan måles og vejes og det hele ikke bare fiser op i luften som skæg og ballade….

    Svar
  • susanne

    08/03/2017 at 13:19

    Hej Line
    Velkommen hjem. Så kan man nyde hverdagen igen og glæde sig til næste tur. 🙂 Hvor har du de flotte runde solbriller fra?

    på forhånd tak. Og ha en dejlig dag.

    Mange hilsner Susanne

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      08/03/2017 at 14:14

      Hej Susanne.

      Tak skal du have. Det er dejligt at være hjemme.Brillerne er fra et dansk brillefirma Nineeyewear. Du kan finde dem på FB og IG.

      KH
      Line

      Svar
  • susanne

    08/03/2017 at 13:17

    Velkommen hjem igen. Så kan man hygge lidt igen om hverdagen 🙂 og glæde sig til næste gang man skal af sted. Et lille spørgsmål, hvor har du de flotte runde solbriller fra?
    På forhånd tak. Og ha en dejlig dag.

    Mange hilsner Susanne

    Svar
  • Dorte

    08/03/2017 at 06:48

    Dan Turèlls tekst jeg holder af hverdage er for mig meget sigende og hvad jeg altid har gjort om det er mandag eller fredag 😊 Men det er nu også skønt at holde weekend sammen med dem man holder af samt at planlægge og glæde sig til ferie 😄 Jeg er stor fan af din blog og glæder mig til hvad for spændende indlæg der nu kommer 👍🏻 Rigtig god dag 😄

    Svar
  • Gitte Vilhelmsen

    07/03/2017 at 20:49

    Hverdagen er da også super dejlig, alt behøver jo heller ikke i hverdagen at være den samme “trummerum” dag ud og dag ind , men der er jo heller ikke noget ved at tage på ferie hver anden måned, så bliver glæden og forventningen til ferien jo slet ikke den samme – der er da ikke noget dejligere end at gå og glæde sig til den næste ferie og hvad den bringer af oplevelser 👍🏻😉😎

    Svar
  • AL

    07/03/2017 at 13:25

    Vi er vist ikke ret mange der siger/tænker: ih hvor skønt at være hjemme igen, når vi har været på ferie. Så kan vi nyde hverdagen, med dejlige tanker om oplevelser på ferien. Snart min tur til ferieoplevelser ☀️😎😜

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      07/03/2017 at 13:55

      Hej AL.

      … Og det er jo egentlig ærgerligt, at hverdagen ikke boner positivt ud hos mange. Det er jo den vi lever i. Det er der, vi skal blomstre og trives tænker jeg.

      Rigtig god ferie snart.

      KH
      Line

      Svar
  • Christian

    07/03/2017 at 12:13

    Hverdagen er heldigvis også her værdsat og godt for det, for der er ligesom aller flest hverdage på en uge. Det er der i hvert fald her.
    Velkomme hjem fra paradiset til hverdagsparadiset. Og ja, det dur osse 😉

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      07/03/2017 at 13:56

      Hej Catarina..

      Det er netop det , der er pointen… Hverdagen er der mest af, derfor skal den jo fungere. Og gør den ikke, burde man jo sætte sig ned og lægge en plan.

      KH
      Line

      Svar

Skriv et svar