Lige om lidt triller min fine nye bil af sted på de europæiske landeveje, fuld af kufferter, bøger, musik og godt humør.  For bilen er ladet med  – ferie!

Vi har skiftet fly ud med egne 4 hjul og planlagt det, jeg håber bliver en fantastisk dannelsesrejse gennem Europa for min yngste søn. Den ældste skal desværre ikke med i år. Han har fået job og skal arbejde. Rigtig øv – men også godt for ham. Livet kan jo ikke være en stor sabbat!

De sidste par uger har jeg lagt adskillige kilometer bag mig gennem de nordsjællandske landskaber, for at lære bilen godt at kende, før vi tager hul på omkring 4.000 km bag rattet.

Sommeren har trods blæst og regn budt på enkelte jubelstunder langs den nordsjællandske kyst, Tisvilde, Heather Hills, Gilleleje, Rungsted Havn og mange andre skønne steder.

Snart venter europæiske storbyer og strande på stribe. Min yngste er mest til byer, så det bærer vore kør-selv-rute stærkt præg af : Hamborg, Amsterdam, Bruxelles, Paris og Monaco er allerede pinpointet på vores kort. Egentlig ville vi være kørt til den italienske riviera, som jeg ikke selv har besøgt, siden jeg var en glad teenager med interrailkort og forbud hjemmefra mod at tage til Italien. Det gjorde jeg så alligevel med min kusine. Forbud har sjældent den rette effekt !

Det eneste forbud, vi tager med på ferie i år, er mod sure mine og mokkerier! Det hører ligesom ikke hjemme på en glad sommerferie, hvor formålet er afslapning, oplevelse og at være sammen.

Mange af mine egne barndomsferier var netop kør-selv-ferie ned gennem Europa. Det var dengang, der ikke var sikkerhedsseler på bagsædet. Før walkman, gameboy, smartphone og anden elektronisk bagsædebeskæftigelse. Dengang ku’ jeg få timer til at gå med at vinke til bilisterne bagved, og håbe på de blinkede eller vinkede tilbage. Jeg skrev nummerplader ned i små bøger – tænk hvis man mødte den samme bil igen et andet sted… Ak ja.

Der blev gættet land-by-pige-dreng, hvad-er-det-der-har-legen, sunget sange , læst Anders And, De 5 og fortalt historier. Man kom tæt på hinanden på bilferiene, hvor der ligesom ikke var et alternativ. Også selvom det kunne være en lang tur gennem Tyskland på Autobahn. Sjovere var det straks at køre gennem de østrigske, schweiziske eller italienske bjerge. Min mor opdagede engang et helt ny, farligt dyr, der levede i de italienske alper. Vi kørte forbi et skilt med et 8-benet sort dyr med ild ud af munden. Min mor sad ligbleg på passagersædet og udbrød: Hvad er det for et rovdyr, de har her ? Her vil jeg ikke ud !

Det farlige rovdyr viste sig at være logoet på benzintanken AGIP….. Vi har lige siden kigget efter de vilde Agip-dyr i Norditalien!

Turen går som sagt ikke til Italien denne gang, så vi slipper for Agipdyr. Til gengæld håber jeg på den bedste tur med min yngste, med sol og blå himmel, og hvor vi får hygget og snakket, inden jeg slipper ham løs til gymnasie livet efter ferien. Og han har lovet, at vi laver en masse flotte Instagram posts – så følg os der. Jeg skriver også et par indlæg undervejs til inspiration, hvis I vil følge med.

Hvor går Jeres tur mon hen ?