Det sker ikke så tit, at jeg går i byen med mænd og mandevenner. Ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi nogen kunne mistolke situationen, og det er ikke så fedt som singlekvinde. I går var jeg så heldig at blive inviteret ud af rigtige gamle drengevenner – som One of the boys !

Jeg skulle egentlig have mødt min dejlige kusine her i Marbella, hvor jeg er på rejse. Men hun var blevet nødt til at aflyse … I stedet spurgte jeg på FB, om jeg mon kendte nogen, der var hernede.

Mans, ‘Dario’ og jeg har kendt hinanden siden starten af 70’erne !

Og bingo 2  gamle ishockeydrenge fra min grønne ungdom i Rungsted viste sig at være på herretur med 2 andre venner, og de inviterede mig straks med i byen.

Jeg overvejede, om det var upassende at gå ud med de godt gifte mænd (jeg er jo både kvinde OG single) – men jeg besluttede mig for at takke ja under forudsætning af, at de var artige! Dagen efter blev jeg hentet i en åben folkevogn, og vi kørte først forbi drengenes spanske domicil til et glas vin. Og min bekymring kom i den grad til skamme nærmest i det sekund, jeg trådte ind ad døren. Jeg blev modtaget med kærlige maskuline kram og dunk i ryggen. Og de 4 drengene slog lynhurtig fast: Vi er på herretur, og i aften er du opgraderet ‘one of the boys!’

Jeg slog lettet en skraldlatter op, og i løbet af nul komma fem smeltede jeg lige lukt ind i det gamle selskab, og så tog vi ellers turen down memorylane. Tiden blev skruet 43 år tilbage, og fortid og nutid blev vendt, mens timerne fløj afsted.

Vi var inviteret til drinks hos en jævnaldrende singlekvinde, der også har hus hernede. Hun havde – viste det sig – haft de samme overvejelser som jeg og havde af samme grund takket nej tak at gå med i byen. Og hun var nærmest blevet helt lettet ved tanken om, at jeg var , selvom vi ikke kendte hinanden. For hvad skulle hun egentlig stille op det her herreselskab? Og hvad hvis nogen opfattede det forkert.

Min ven Mikkel og hans bedste tennisven

Og hvor er det ærgerligt, at det er sådan. Mænd og kvinder burde jo kunne være venner og gå ud sammen helt ukompliceret uden at skulle overveje, hvad andre tænker: Koner, kærester eller hvem det måtte være. Men sådan er det desværre ofte, at vi ikke tør af frygt for at miste, for utroskab eller for at vores partner har hemmeligheder og oplevelser med andre end os selv.

Min ven Mikkel er en af de få, jeg kender, som har flere kvindevenner. Endda nogle af de ’tunge’ soulmate agtige venskaber – med sin kones fulde accept. Han skrev faktisk om det i et gæsteindlæg her på bloggen i januar, hvor han spurgte: Kan mænd og kvinder være venner?

Jeg tænker vi bliver fattigere, hvis vi som mennesker ikke får lov at udfolde vores venskaber uanset køn, alder og kultur. Det er gennem venskaber med mennesker, der IKKE ligner os selv, at vi vokser og lærer at respektere hinanden.

Og så lige tilbage til forleden aften i selskab med de gamle ishockeydrenge. Behøver jeg at sige, at det var en fest! Det er længe siden, jeg har grinet så meget og slappet af i maskulint selskab. Så tak Manse, Thomas, Jens og Dario for at lade os være one of the boys for en aften.