Kender I det, man står i kø i supermarkedet. En anden kasse åbner, og dem BAG dig kaster sig straks over i den nyåbnede kø lige for næsen af dig. Helt ærligt: Hvor svært kan det være med lidt køkultur!
Jeg har netop været ude og handle. Søndag sidste på dagen i mit lokale supermarked. Egentlig var der ikke så mange mennesker. Alligevel var der én af de der, der ikke kunne finde ud af det. Ham vender jeg tilbage til om lidt.
Jeg duer nemlig ikke til folk, der snyder, maser eller ikke respekterer andre. Det er vi rigtig dygtige til her i Danmark. Ihvertfald her i hovedstaden. Jeg har omvendt en svaghed for at handle i USA. Her er der service på drengen, og i alt fra banker til apoteker, butikker og restauranter er der total styr på køerne. Alle kommer til efter tur, man står i en lang række, og når man nærmer sig kassen eller skranken, så deler køen sig. Omstændeligt ja måske. Men resultatet er retfærdigt. Lidt ligesom når man går på apoteket herhjemme. Så trækker man et nummer og kender ligesom sin plads i køhierarkiet.
Mine drenge siger tit til mig: Mor slap nu af, når jeg kommenterer folks adfærd i køerne. De tror, det er udtryk for min egen utålmodighed, og det er det måske også lidt. Alle har travlt, og med mindre man er ved at misse et fly eller et tog, så burde vi jo respektere hinandens tid og dermed pladsen i køen. Men det er faktisk ligeså meget min undren over, hvor dårlige vi er til at tage det hensyn til hinanden og vise respekt.
Og så er vi tilbage ved dagens oplevelse i supermarkedet. Der var ikke travlt – vi var vel 5 kunder ved hver af de 2 kasser, der var åbne. Lige før det bliver min tur, går kassen i stykker, og vi bliver bedt om at gå til kassen ved siden af. Nogle af os skal først samle vores varer sammen og flytte dem. Og alt imens skynder en ældre herre sig over på det andet bånd og lægger sine varer – foran os 3, der stod i køen før ham. Den nye kasse var endnu ikke åbnet – så det var ikke sådan, at manden kunne nå at få sine varer igennem, inden vi andre fik flyttet vores.
Jeg gik forbi manden – rykkede hans varer lidt tilbage for at gøre plads til mine egne og hende, der stod bag mig. En anden kvinde, som var nummer 3 i den oprindelig kø, røg aller bagerst. Vi taler højt om, at man vel beholder sin plads i køen – men den ældre herrer lader som ingenting. Jeg tilbyder kvinden bagerst en plads før mig. Hun er tydeligt beklemt og pinlig ved situationen, men jeg får hende frem, så alle kommer til i den rette orden. De 2 kvinder takkede mig, da jeg gik ud af butikken.
Jeg tænkte bagefter, om manden måske var smådøv – men han kunne umuligt have undgået at fornemme de mange øjne, der hvilede på ham.
Hvor vil jeg så hen med dette indlæg? Bare opfordre til, at vi viser hinanden hensyn og respekt, når vi handler eller bare står i kø. Alles tid er kostbar, alle er lige vigtige, og køkultur er noget vi skylder hinanden.
God mandag.
3 kommentarer
Jimmy Alsen kristiansen
26/09/2018 at 17:34Jeg er bestemt tilhænger af god pli, virkelig Pro Emma gad agtig, og jeg er enig langt hen af vejen. Jeg tror bare ikke helt det er god opførsel der deler vandene her? Vi mennesker tænker og bevæger os i forskellige tempoer, og det tempo tænker jeg der danner grundlag for holdningerne her? Jeg er havnet i denne tråd fordi jeg er raget uklar med min total yndlingsven ganske enkelt fordi vi representerer begge yderligheder. Ja, jeg hjælper hende tit med at åbne døre der aktiveres af bevægelsescensorer og ja jeg gentager gerne hvad folk siger også. Jeg elsker hende meget, men at vente på hende i en kø er nok lige at presse kærligheden. Mange tak for artiklen og de andre ligeså konstruktive kommentarer. Fortsat god dag til jer alle 😉🤗
Mette hannesbo
18/09/2017 at 10:36Sådan har jeg haft det engang, men…har erfaret at det simpelthen er så meget spild af min tid, for det hjælper jo ikke en skid.
I dag øver jeg mig virkelig i overskud, prøver at huske at smile til de andre i køen, måske også snakke lidt om vejret, ikke mindst, og det er virkelig min kæphest, hvis nogen har brokket sig til kassedame/manden, smider jeg en bemærkning som “op med humøret, lad ikke ham/hende ødelægge din dag, du gør det godt”, for det gør de jo, de sidder der da ikke for at få kassen til at gå i stykker med vilje, og dem der har så travlt…ja personligt synes jeg de skulle være gået hjemmefra lidt før. Det lyder helligt, I know, men det er nu sandt nok.
Nogle mennesker vil altid være ubehøvlede, og jeg gider ikke lade mig påvirke af det, smil til verden, nyd det, og se evt Torben Chris på facebook, han deler en anekdote fra Nette den 14 september, det er underholdende 🙂
Randi
18/09/2017 at 09:18Du er ikke den første, der tager denne “problematik” op. Jeg synes simpelt hen, det er at gå i lidt for små sko. Det er jo i bund og grund helt tilfældigt hvilken kø man ender i, og én kunde er måske løbet gennem butikken og har samlet sine varer sammen på rekordtid, en anden har oset rundt og vendt og drejet næsten hver eneste vare i butikken, men når vi nærmer os kassen, får vi åbenbart allesammen susende travlt. Jeg forstår det ikke – det drejer sig om ganske få minutters ventetid. Man kan jo bare vælge at se ventetiden som et lille pusterum og lade være med at gå så meget op i, hvad de andre kunder gør 🙂