Der er sket noget på min rejse til Sierra Leone i Vestafrika. Jeg har ikke kunnet slippe mødet med den 13-årige prostituerede pige, Mabinty. Billedet af den kønne teenagepige med tårer i øjnene, da vi rejste, har sat sig fast. Og jeg har derfor truffet en stor beslutning: Mabinty, skal være min afrikanske datter

Mabinty, 13 år og prostitueret Foto: Emil Baun Bartram

Jeg kan ikke redde verden, det ved jeg godt. Men hvis jeg kan give et enkelt menneske langt væk en chance for at få en uddannelse og måske et bedre liv ved at tegne et sponsorat – så har jeg gjort en forskel for andre end mine egne børn.

Jeg mødte Mabinty, som nogen af Jer måske har læst i et tidligere indlæg en varm dag i Kroobay for 3 uger siden. Her bor 35.000 mennesker under ufattelig fattige kår i den værste slum i hovedstaden Freetown. Hun stod lidt skræmt og genert udenfor det skur, der udgør hendes hjem, mens 3 hvide mænd stod og diskuterede en voldsom hudafskrabning på hendes ene balle. Hun var styrtet på en motorcykel et par dage forinden, og såret havde holdt hende væk fra de beskidte lagner siden. Jeg var den eneste hvide kvinde – måske derfor opstod der en særlig tillid mellem os. Der var samtidig en sårbarhed og et uforklarligt bånd til den unge pige, og jeg fik bare lyst til at omfavne hende, fjerne hende fra elendigheden og passe på hende, som var hun mit eget barn.

Hånd i hånd gennem slummen. Foto: Emil Baun Bartram

Jeg glemmer aldrig, da hun kort efter vores første møde stak sin hånd i min og lagde sit hoved på min skulder og sagde: Nu er du min mor! mens vi gik gennem slummen.

Jeg mødte Mabinty flere gange, og jeg fik efterhånden stykket hendes historie sammen. Mit store spørgsmål var jo: Hvorfor bliver en pige på kun 13-år prostitueret ? Hvor er hendes forældre i det her? Er de døde ? Er de ligeglade, eller hvordan hænger det sammen?

Mabinty var flygtet hjemmefra for at undgå tvangsomskæring og en kynisk stedfar. Hendes biologiske far døde for nogle år siden, og forholdet til moderens nye mand var ikke godt. Mabinty blev derfor placeret hos sin moster. En dag kom stedfaren på besøg. Han tog under falsk dække Mabinty med til en ”traditional” – en af dem, der omskærer unge kvinder. Hun blev under højlydte skrig bundet fast i hænder og fødder, mens et slidt barberblad blev gjort klart. Med al sin dengang 12-årige kraft fik Mabinty vredet sig løs og stak af.

Her bliver der badet, vasket, leget, hældt spildevand og affald ud

Hun nåede senere frem til Freetown – ca 30 km fra sit hjem. Her tvang sult og nød hende til at tjene penge på gaden som prostitueret. En af hendes første kunder var en lidt ældre mand, som tog hende med hjem. Hun skulle have sex med ham hele natten, prisen for ydelsen var 50 kroner. Da det blev morgen, nægtede han at betale, i stedet tævede han hende, så hun må flygte. Det fortæller hun i videoen længere nede i indlægget.

Mabinty fik kontakt med et par i slummen i Freetown. Et par der arbejder sammen med projektet Brighter Horizons. Og det er gennem projektet, at jeg har mødt den unge teenager. Parret holder øje med hende og 3 andre unge prostituerede, som de har samlet op på gaden. Men de har ikke midler til at sende de unge piger i skole og ud af slummen.

Den mulighed har jeg, og jeg tror, at Mabinty kan gribe chancen. Trods mindre end 5 års skolegang taler hun et fint og forståeligt engelsk. Hun er kvik, smilende og robust. Og hun virker endnu ikke så ødelagt af sit liv som prostitueret, at hun er fortabt.

Hvorfor gør hendes mor ikke noget? Ja, det spørgsmål stillede jeg mig mange gange. Sierra Leone er et af verdens fattigste lande. De færreste har job, uddannelse, penge. Mange er er uoplyste – og børn er en ressource, der skal sikre far og mor, når de ikke kan mere.

Vi mødte Mabintys forældre – et møde der cementerede dette billede, og som samtidig viste en komplet mangel på omsorg eller fysisk kontakt. Mabintys mor gav ikke sin datter det mindste kram eller kys. Måske er kulturen bare sådan – jeg ved det ikke. Men jeg ved, at hun puttede sig ind til mig, når hun kunne se sit snit til det.

På bagsædet med veninden Sarah.. To helt almindelige, ualmindelige teenagere

Hvorfor så lige støtte Mabinty og dette projekt? Jeg har i over 20 år støttet Børnefonden og har efterhånden sponsoreret mange små børn i Rwanda, Benin og Cap Verde. Jeg har aldrig besøgt dem – men blot fulgt med, når der dumpede et brev ind ad døren med en liste over, hvad pengene var gået til: Ris, tøj, korn og skoleblyanter. Og det bliver jeg ved med at støtte.

Men Mabinty i Sierra Leone fortjener også en chance. Den vil jeg gerne give hende. Ikke kun fordi, jeg har dårlig samvittighed over, at jeg er så heldig at bo i en del af verden, hvor vi har penge, tag over hovedet, rigdom, uddannelse, og hvor piger ikke bliver tvangsomskåret eller endnu værre tvunget ud i prostitution. Men fordi piger har svære kår i landet. Og så er der opstået et bånd og en tillid, som jeg ikke svigte.

De 3 andre teenage-piger vil også blive hjulpet gennem projektet. For ved at jeg påtager mig ansvaret for Mabinty, så bliver der frigjort midler til de andre.

Mabinty med et andet sponsorbarn: Mary

Jeg glæder mig til at følge ‘min afrikanske datter’ – det samme gør mine sønner. Måske vil vi tage turen derned og hilse på hende og hendes nye plejefamilie om et års tid. På den måde kan I også følge med i hendes historie.

Hvis du har lyst til at læse mere om Brighter Horizons og måske endda støtte arbejdet for at give unge prostituerede kvinder en chance så klik her.

Du kan i øvrigt læse de øvrige historier fra vores rejse til Sierra Leone her og her.

Du kan også se det interview, som min kollega Jesper Bloksgaard lavede med Mabinty, mens jeg underviste de ældre prostituerede i en worskhop. Et interview der er set over 22.000 gange på Facebook. Her fortæller Mabinty med sine egne ord, hvordan hun blev prostitueret, og hvordan hun blev snydt og tævet af sin første kunde. Du kan se interviewet ved at klikke på linket herunder.

https://vimeo.com/274967282