I dag er min SIDSTE omgang med stråler – og jeg tæller i den grad ned. Denne sidste uge har været hård – især mentalt. Og jeg har måtte sande, at jeg ikke er overmenneskelig stærk og sej. Jeg har været træt, grådlabil og følt mig alene som ’lille Line’ 5 år. Jeg har ramt strålemuren

Du er heldig at kunne nøjes med stråler

Forleden mødte jeg en kvinde på parkeringspladsen foran hospitalet. Hun var lige kommet ud fra sin strålebehandling nr 9. Og hun sagde noget, jeg har tænkt meget over. For jeg har selv haft det lidt på samme måde. Hun var flere gange blevet konfronteret med bemærkningen: ’Du er HELDIG at kunne nøjes med stråler’. Hun skammede sig nærmest over at være sygemeldt og have overskud til at gå på cafe og leve så normalt, som det nu er muligt. Sådan skal det ikke være. Kræft er kræft, og det er en barsk omgang på alle parametre. For mit eget vedkommende bruger jeg det meste af min dag på behandlinger, træning, hvile og spise. Det er ingen ferie.

Et skilt jeg aldrig glemmer

Lad mig sige med det samme: JA, det er en stor lettelse at undgå kemoterapi, fordi det er så invasiv og hård en behandling for både krop og sjæl. Men jeg ved nu efter 14 behandlinger, at stråler på ingen måde er sjovt heller. Det er en utrolig ensom rejse, hvor man dagligt går og frygter bivirkningerne, som kan komme snigende både under og efter behandlinger. Hvor tankemylderet tager over om natten, og hver eneste forandring i kroppen gør en bekymret.

Og der er MANGE bivirkninger, som kan dukke op både under og efter strålebehandling: Rødme eller forbrændt hud, arvævsdannelse, hævelse i brystvævet, stift bindevæv, lymfeødem, skuldersmerter, hoste, strålefibrose oma. Og har man fået fjernet sine lymfeknuder, er der større risici. Jeg har indtil nu været forskånet for mange af dem, bortset fra lidt rødme, hævelse og bindevævs problemer, som jeg har valgt at gå til behandling for fra start.

Fra at være menneske til at være et ’bryst’

Jeg ramte strålemuren i mandags. Jeg ved ikke helt hvorfor, men det gjorde jeg. Jeg havde ondt omkring ribbenene og var besværet, når jeg trak vejret. Det gjorde mig nervøs: Var det fordi strålerne havde ramt min lunge? Tankerne fløj rundt i hovedet. Jeg var hos min osteopat, som forsøgte at løsne det, men det fjernede ikke bekymringen.

På hospitalet gik det hele skævt for mig. Maskinen, jeg plejer at få stråler i, var nede, hvilket i sig selv gjorde mig nervøs.

Jeg mødte igen igen nye sygeplejersker, jeg aldrig havde set før. Og jeg følte mig pludselig så sølle og alene, da jeg sad der på træbænken i strålerummet og tog tøjet af uden afskærmning. Ingen spurgte rigtig til, hvordan jeg havde det – og jeg fik den her følelse af, at jeg var reduceret til et sygt BRYST og ikke et menneske.

Sådan ligger man i strålemaskinen

Min vejrtrækning fungerede ikke, så vi skiftede til en ny maskine. Det blev bare for meget.

Alt dette skal på ingen måde opfattes som en kritik af personalet – fordi alle er utrolig søde. Men der er noget ’samlebånd’ over disse strålebehandlinger. Jeg har mødt de samme ansigter relativ få gange – og kunne jeg have ønsket noget, var det kontinuitet og den tryghed, der ligger i det. Og at jeg dagligt blev mødt med et: ’Hvordan har du det? Er der noget, vi skal tale om i dag?’

Én gang tilbage

Nu er der så én gang tilbage, og jeg har fået rykket min tid frem, så jeg afslutter med den sygeplejerske, jeg har set flest gange (5 med sidste stråling), det bad jeg om i tirsdag. Jeg har også haft en pårørende med hver dag i denne uge, så følelsen af at være alene ikke overmander mig igen.

Og i aften skal jeg drikke champagne og spise pizza med mine nærmeste.

Strålerne slutter, men de arbejder videre i kroppen, og jeg krydser fingre for, at bivirkningerne ikke udvikler sig mere med hårdt væv, ondt i armen og skulderen end det allerede er.

Jeg fortsætter mine selvbetalte behandlinger hos den dygtigste fysioterapeut/lymfødemterapeut med speciale i arvæv, lymfedrænage og senfølger. Ligesom jeg holder fast i kommunens tilbud om genoptræning med andre brystkræftopererede kvinder. Det har være en gave.

 GODE RÅD TIL DIG DER SKAL I STRÅLEBEHANDLING:

1)Forbered dig på det du skal igennem. Læs så meget så meget du kan om mulige bivirkninger og alt det, du SELV kan gøre med kost, træning, behandling. Alle regionshospitaler har hjemmesider, hvor de skriver om det. Og der findes information hos bla. Kræftens Bekæmpelse og Brystkræft Foreningen

2)Køb en kompressions BH (hvis du ikke allerede har en) eller en postoperativ BH og et kompressionsindlæg, der egner sig til at bruge under strålebehandling. Det kan både lindre og forebygge ødem i bryst og arm. Der findes specialister over hele landet. Søg på nettet eller spørg på hospitalet

3)Find en fysioterapeut/lymfødemterapeut med speciale i bindevævs- og lymfemassage/drænage. Det kan også lindre og især forebygge senfølger. Hospitalet kan muligvis hjælpe med en henvisning, men først når skaden er sket. Jeg gik hurtigt i gang og har brugt min sundhedsforsikring og betaler halvdelen selv. Det har gjort en KÆMPE forskel. https://www.vivofysioterapi.com/

Har du fået fjernet mange lymfeknuder, er tiden under strålebehandling der, hvor der er højrisiko for at udvikle lymfødem i armen, Brug evt et kompressionsærme forebyggende.

4)Køb en fed creme, som du kan smøre dit bryst med for at beskytte og pleje det mod strålerne. Jeg nævner nogle her, som jeg har fået anbefalet:

Avene Cicalfate (bruger jeg selv)

Marselisborg creme

LINOLA Radioderm (anbefales i Tyskland til strlebehandling og kan findes på nettet)

Aloe Vere creme fra apoteket

5)Køb eller få på stråleafdelingen silikoneplaster, der kan beskytte dine ar, brystvorte eller hud, der er påvirket af strålerne.

6)Tal i det hele taget med sygeplejerskerne, hvis du har bivirkninger. De har masser af råd.

7)TRÆN TRÆN TRÆN selvom du er træt. Det giver energi og frigiver endorfiner, der er godt for humor og søvn.

8)Undgå kosttilskud med antioxidanter og skær idet hele tage ned på antioxidanter i din kost. Du kan finde lister over dette på nettet – og hos Kræftens Bekæmpelse (link)

9)Tag en veninde eller pårørende med, hvis du føler, du har brug for et trygt og velkendt ansigt.

Tidligere indlæg om brystkræft;

Fra rask til kræftsyg på et splitsekund