Jeg har skrevet om det før, men jeg gør det igen, fordi en kvinde spurgte om det i et af mine FB-feeds forleden. Hun spurgte, hvorfor det “at være farmor” tilsyneladende er væsentligt anderledes end at være mormor. Kære følgere: Farmor dur altså også!

Uundværlige bedste mellem mig og min yngste

Kvinden, der skrev på FB er på ingen måde alene med den bekymring og følelse. Jeg har et par veninder, der allerede er blevet mormødre eller farmødre, og så har jeg en del, der frygter, når de bliver det. Især dem der har sønner. Det frygter jeg måske inderst inde også selv. For selvom jeg har opdraget mine drenge til, at alle deres bedstemødre har plads og ret, er det jo ingen garanti for, at det bliver sådan, når og hvis de får børn.

ER VI IN ELLER YT?

Det, vi frygter, er jo, om vi får lov til at være tæt på de små børnebørn, når de kommer. For af en eller anden besynderlig – og for mig helt uforståelig – grund, sker det faktisk tit, at “farmor” bliver holdt ud i strakt arm og ikke bliver lukket ind i babyvarmen. Hun bliver ikke regnet helt for ligeværdig med mormor. Eller også er hun bare i vejen. Du kan se nogle af de mange kommentarer, der kom, da jeg skrev om det for snart halvandet år siden her. 

Jeg er helt med på, at mange vordende og nybagte mødre måske føler, at det er nemmere og mere naturligt at have sin egen mor tæt på og søge råd og støtte hos hende under og efter graviditeten. Men farmor har jo også været mor engang og har dermed helt samme erfaring. Hun har også været gravid, født og næret børn ved sit bryst. Jeg synes faktisk, det er synd for både baby, far og farmor, når hun ender på sidesporet og må nøjes med at se med på afstand.

Min ældste søn og søde farmor

KOM IND I KAMPEN FAR!

Jeg tror, at nogle nybagte fædre er bange for at mase ’farmor’ ind i babybutikken. Og mange unge fædre er i hvert fald ikke parat til at tage kampen med konen/kæresten, når baby er kommet. Der er rigeligt at se til i forvejen.

Jeg bliver som sagt selv farmor engang – hvis altså mine to drenge har tænkt sig at få børn. Og jeg ville blive ulykkelig, hvis jeg blev valgt fra. Begge mine bedstemødre har fyldt meget i mit eget liv.

Da mine egne drenge var små, var jeg meget optaget af, at ALLE bedstemødre skulle have lige mulighed for at være sammen med dem. Og vi har ikke mindre end 3 stk: Mormor, farmor og bedste (som er min pap-mor). Og jeg tror ofte, at der er mor, der bestemmer, hvem der ‘får lov’ og ikke ‘får lov’ at passe og være sammen med børnebørnene.

Hos os har de 3 bedstemødre  alle fået og givet plads til hinanden. Jeg har aldrig hørt nogen af dem brokke sig over, at de ikke “fik nok” tid med deres børnebørn. Tværtimod har de delt glæder og bekymringer med hinanden til gavn for både børn og os forældre. Og selvom drengenes far  ikke længere er gift, så holder farmor jul og fødselsdage med os, når jeg har drengene. Det ville være tomt og helt forkert uden. Og det betyder faktisk, at vi stadig føler os som en næsten hel familie.

Mormor, min yngste og mig

DET HERLIGE GULD

Jeg mener, at bedsteforældre er guld værd for alle i en børnefamilie. Og jeg synes, at kommende forældrepar burde tage snakken om bedsteforældrenes plads allerede, inden baby stikker sit lille hoved frem. Jeg kan slet ikke forestille mig, at mine drenge ikke skulle have haft lige adgang til alle 3 bedstemødre og blive elsket, krammet og formet af dem, ligesom jeg selv blev af mine bedstemødre.

Og det gælder selvfølgelig også for bedstefædrene !

Rigtig god søndag.