Vis mig dit hjem

Vis mig dit hjem, og jeg ved, hvem du er!

Jeg har lige haft et kamerahold på 7 besøg. Den har faktisk stået på TV optagelser hele ugen. Jeg må ikke sige hvad, men jeg har  haft et rend af skønne mennesker, som  alle troede, jeg bor anderledes, end jeg gør. Vis mig dit hjem, og jeg ved, hvem du er!

Vis mig dit hjem

Her i sofaen er der plads til alle… Også min onkels karikaturtegning

Jeg elsker selv mit hjem. Det er her, minderne fra mine bedsteforældre, mine børns små kunstværker og betydningsfulde gaver fra familie og venner er samlet. Mit hjem er min hule, min rede og min oase. Det er her, jeg kan trække mig tilbage og lade op. Uforstyrret, usminket og upyntet.

Vores hjem fortæller jo en masse historier om os, der bor i dem. Når folk kommer her siger de altid: Hvor bor du hyggeligt… og ordentligt ! Og ja, jeg bor ordentligt – altså uden det store rod. Det duer jeg ikke til – til mine drenges store irritation.

Men her er hjerterum, bløde møbler, stearinlys, bøger og hulehygge.

Vis mig dit hjem

Mormors gamle ælteskåle

 

Jeg er ikke den, der investerer i dyre designikoner lige bortset fra min efterhånden lidt slidte sofa og nogle lamper. Jeg foretrækker at skifte ud fra tid til anden – puder, tæpper og lysestager. Nips prøver jeg at drosle ned på, selvom en af mine mandlige gæster i går syntes, jeg havde meget mere nips, end han havde forestillet sig.

Mange ting i vores hjem har en historie og betyder noget for mig. Det elsker jeg, for når jeg ligger på sofaen eller går i køkkenet, så dukker historierne jo op midt i afslapningen eller madlavningen. Som min mormors vægt og ælteskål. Min farmors vase og frugtfad. De små indiske figurer, som min mor har valgt netop til mig og transporteret med hjem fra en af hendes mange rejser til Indien.

Vis mig dit hjem

Arven fra min far

Det store maleri, jeg købte for arven efter min far. Karikaturtegningen af ayatolla Khomeini  fra min onkel, der både var journalist og karikaturtegner. Knapstøvlerne fra min tipoldefar. Den udtørrede og smukke egetræsknold, som jeg engang fik af en ældre øko-bonde fra Sønderjylland…..Og selvfølgelig mine drenges figurer og fine tegninger. Mit hjem ville ikke være mit hjem uden dem. Så ville det bare være en udstilling.

Jeg har næsten altid friske blomster – især her i vintermånederne, hvor der er langt mellem det grønne, når jeg kigger ud af vinduet. Og mit køkken bugner altid af friske krydderurter,  frugt og lækkerier.

Men som mange andre kvinder elsker jeg indretning og flytter jævnligt rundt på menageriet. Bare for sjov og for afvekslingens skyld. Og så virker det på en måede også kreativt på mig, når der bliver udskiftet og forandret.

Jeg købte fornylig fornylig en ny skrivebordslampe til mit kontor. Ikke fordi den gamle ikke duede, men fordi fornyelsen gør mig godt og rusker lidt op i vanetænkningen.

Min nye kontorlampe

Mine nye kontorlampe

 

Og selvom det ser tjekket og minimalistisk ud, så har jeg min farfars gamle og gulnede næringsbrev stående ved siden af. Nyt og gammelt og med lidt familiær kant. Så er det VORES hjem og ikke en kopi af et indretningsblad. Og mit forrige indkøb var et smukt konsolbord og et ekstra sofabord, der praktisk nok kan trækkes ud. Det er smart, når man som vi, bor småt, men der stadig skal være plads til mange mennesker til kaffe eller middage.

Jeg elsker, når mit hjem er en rejse i tid og minder – og som en af gæsterne spurgte mig om i går: -Er det for vores skyld, at du har hevet de gamle familie ting frem ? Men nej, det er det ikke. De står her altid, fordi de betyder noget.

Hvad betyder dit hjem for dig ? Og hvad fortæller det om dig ?

Hav en dejlig torsdag.

Vis mig dit hjem

Nogle af min yngstes fine, fine tegninger

Farmors vase og frugtopsats

Vis mig dit hjem

De små indiske figurer fra min mor

 

 

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

8 kommentarer

  • Hanne Rask

    15/03/2018 at 17:32

    Hvor sjovt, Line. Jeg tænkte også, jeg ville vise lidt hjørner fra mit hjem frem på min blog her en af dagene:-). Det siger nemlig meget om, hvem vi er, hvordan vi indretter os. Ved så ikke lige, hvad jeg skal tænke om, at det meste af det jeg har er genbrug…;-). Det kan være, jeg skal linke til dig i mit indlæg..?

    Svar
  • Gitte Valentiner-Branth

    15/03/2018 at 18:27

    Hej Line, ja, jeg er helt enig, mit hjem og de ting jeg har omkring mig, betyder også rigtig meget for mig. Det skal være personligt og hyggeligt, men også ryddeligt og ikke mindst farverigt. Mine 2 drenge har også altid lavet himmelvendte øjne, når jeg synes der skulle ryddes op, men det giver mig energi og overblik, at der er nogenlunde ordenligt. Og eller kan jeg ikke fungere. Jeg er billedkunstner, så farver og det der hænger på væggen, er enormt vigtigt for mig. Det siger om noget, hvem du er og kan være med til at understrege din personlighed. Jeg ejer ingen designer møbler eller dyre ting, men elsker tilgengæld at købe nye puder i en ny farve, lysestager eller skifte andre småting ud ofte. Jeg hører ofte folk sige, at de HAR malerier på væggen, så de har ikke plads til flere. Nej, men dem kan man jo også skifte ud, hvis man altså ikke investerer i meget dyre værker. Ofte skifter folk sofaen, tv’et, køkkenet ud fx…men malerierne, de hænger nærmest for altid. Original billedkunst er meget personligt, og gør en kæmpe forskel for et rum og dermed også for dem der bor der.
    Tak for alle de gode indlæg på bloggen, ønsker dig en god aften, kh Gitte

    Svar
  • Edwin Chammon

    15/03/2018 at 20:14

    Endnu et fantastisk opslag fra din ✋, det er som altid vidunderligt at læse, hvad du skriver, tak for dig og dine skønne tanker og meninger.
    Kh til dig kære Line 😘
    Fra Edwin

    Svar
  • Rike Jørgensen

    16/03/2018 at 11:49

    Kære Line! Tak for et dejligt indlæg og et kig til dit hjem! Det fortalte om dig, som jeg til den smule jeg kender til dig, viste det jeg har forstillet mig om dig! For 4 år siden flyttede jeg fra 170 m2, til 95 m2! Jeg beholdt kunn de ting, som talte til og betød noget for mig😊 lige nu søger jeg en endnu mindre lejlighed, med en lille gårdhave! Det eneste jeg nok ikke har plads til, er min spisestue, men så finder jeg nok ud af noget andet! Jeg bor også meget ryddeligt😊
    Jeg glæder mig til at se dit hjem i den udsendelse, gæt, som jeg ikke vil røbe her!
    Kh Rikke

    Svar
  • Edwin Chammon

    16/03/2018 at 16:42

    Jeg glemte at skrive i går, at du på billedet, hvor du står og læner dig op spisebordet, er du bare så fantastisk smuk en kvinde, jeg kan ikke finde nok ord for at prise, du vidundrlige empatiske kvinde 😍
    Kh Edwin

    Svar
  • Mika

    17/03/2018 at 10:33

    Hej Line
    Smukt hjem du har skabt😊kan du fortælle mig hvad den smukke farve du har på væggen hedder? (Den farve jeg kan se bag dig på det første billede?)

    Mvh og god dag til dig
    Mika

    Svar
  • Mormormedstiletter

    23/03/2018 at 16:49

    Mit hjem betyder ALT!
    Det er her alle minderne bor – sammen med mig. Det er her jeg tænker tanker og udviklet nye ideer og her vi skaber ny historie i vores fælles liv.
    Jeg omgiver mig også med skønne og minderige ting og sager, som jeg ikke vil være foruden😊

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her