Ville du være gift med dig selv?

Jeg har været gift en enkelt gang i mit liv – med faren til mine 2 dejlige drenge. Vi var sammen i 10 år og gift i små 5 år. Jeg er aldrig blevet gift igen siden, og så har jeg i øvrigt stadig det store kirkebryllup til gode med fin ring og kjole. Og nogle gang tænker jeg: Line , det kommer sgu aldrig til at ske for – ville du være gift med dig selv?

Ville du være gift med dig selv?

Kirkebryllup blir’ det nok aldrig til for mig!

Min nu afdøde far sagde tit: ’Du er en dejlig datter, men jeg er fanme glad for, jeg ikke er gift med dig!’ Jeg fik aldrig spurgt ham hvorfor, eller hvad han mente med det, så bemærkningen svæver stadig i luften som det tynde tylsslør foran alteret!

Men jeg har alligevel en fornemmelse af, hvad han mente. For heldigvis er det jo sådan i livet, at man bliver klogere med tiden – også på sig selv. Så når Romeo ikke står og synger under mine vinduer, eller prinsen på den hvide hest kommer buldrende ned ad min vej, så er der nok en årsag.

Man siger, at mænd har sværere ved at være alene end kvinder. Jeg kan kun tale for mig selv, og udfordring nummer 1 i forhold til at finde en partner er: Jeg kan godt li’ mit eget selskab – at være alene og bestemme selv! Min ældste flyttede hjemmefra i sommer, og jeg frygtede den tomhed, han ville efterlade, fordi han boede hjemme 24-7, hvor min yngste kun er her halvdelen af tiden. Jeg savner ham bestemt – men jeg har i den grad fået mere frihed og færre forpligtelser. Der er simpelthen bare mindre oprydning, vasketøj, indkøb osv. Og den tid bruger jeg nu på mig selv, mine veninder, mit arbejde og bare på at nyde livet! Hold fest hvor tiden flyver!

Ville du være gift med dig selv?

Udfordring 2: Min måde er bedst! Eller er den?

Udfordring nummer 2 handler om ’at kun min måde dur’. Det er som om, at jo ældre jeg bliver, så føler jeg, at jeg har patent på, hvordan et æg skal koges, en karklud vrides, bordet dækkes, græsset slås, hvilken vej knive og gafler skal vende i skuffen. Og jeg kunne blive ved. Det lyder jo helt gak !

Så tanken om, at nogen kommer og udfordrer ’min måde’ at gøre tingene på er nærmest skræmmende!

Nu hører jeg samtidig til i kategorien af perfektionister – ligesom min far. Han var typen, der klippede græskanterne med en saks, og som havde knivskarpe pressefolder i cowboybukserne. Så slem er jeg dog ikke, men tæt på ! Og når han sagde:’ Jeg er fanme glad for jeg ikke er gift med dig’, så tror jeg, det var, fordi han så sit eget spejlbillede i mig.

Udfordring nummer 4: Jeg elsker at gå i nat- eller træningstøj og bare være ‘grim’ i dagevis!

Udfordring nummer 3 er, at jeg er kræsen i forhold til mænd. Kræsen på den måde, at det skal være den rette, , intellektuelt, menneskeligt og fysisk. Jeg bliver træt ved tanken om at skulle sove med en ’snorker’ eller en ’prutter’. Også selvom det jo er ret menneskeligt – og jeg sikkert også selv gør det! Så det er jo nærmest urimelige krav!

Udfordring nummer 4 er, at jeg er blevet magelig! Jeg har nok i den familie og de venner, jeg har. Jeg orker ikke rigtig et nyt hold. Og så elsker jeg at gå for mig selv og være grim en hel eller halv dag med morgenhår og nattøj. Og det går jo ikke, hvis jeg samtidig selv stiller krav til det modsatte.

Så tilbage til spørgsmålet: Ville jeg være gift med mig selv ? Svaret er : Et rungende NEJ nok ikke !

Ville du være gift med dig selv ?

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

9 kommentarer

  • Birgitte Dinesen

    21/11/2018 at 12:38

    🤣🤣🤣🤣 elsker din ærlighed Line… jeg blir sku også i tvivl, så er det godt man “kun” er forlovet❤️selvindsigt er sundt men også skræmmende, fedt du altid “vover pelsen”
    Knus
    Birgitte

    Svar
  • Finn Haargaard

    21/11/2018 at 12:45

    He, he, dagens artikel rammer plet – jeg har det på nøjagtig samme måde!
    Godt skrevet og meget rammende.

    Svar
  • Helen Bloch

    21/11/2018 at 17:49

    Svært men klogt spørgsmål 🤔 som skilt efter mange års ægteskab og i nyt forhold – dog ikke gift, kan jeg kun sige, at man skal gøre sig umage. Tænke ind ad – hvad krav stiller man egentlig selv – og hvad gør jeg selv. Men når man samtidig får lov at være den man er – så tænker jeg – jo det tror jeg faktisk gerne jeg ville 🤔😚 men en god ting at tænke over og samtidig overveje hvordan man kan være med til at gøre dagen i dag god for den anden😚 og sig selv.

    Svar
  • Betina Winkler Kevings

    21/11/2018 at 18:28

    Dejligt at høre det ikke kun er mig der er som du beskriver, men jeg ville gerne være gift med mig selv, det ville være nemt og rart men jeg ville ikke have min læremester som jeg har nu som kan give mig kam til håret, fordi han ikke er som mig, og heldigvis for det, har lært en masse om skygger pga han samt en masse om mig selv, som at slippe min kontrol og slappe lidt af, for kærlighed er vigtigere end at tingene står rigtigt i opvaskemaskine osv. ❤️

    Svar
  • Lene

    21/11/2018 at 18:54

    Tja, det er da bestemt nogle tanker jeg har gjort mig, da jeg blev skilt efter 23 år🙄B.S.christiansen var den første jeg hørte stille det spørgsmål, og bestemt noget alle i et forhold bør stille sig selv periodisk.
    Jeg er nu kommet frem til, at er kærligheden til stede hos begge, og man har viljen til at indgå kompromis – ja så gad jeg godt være gift med mig selv🤗ikke, at jeg ikke har “fejl” men er kærligheden til stede, bærer man over.
    Jeg glæder mig til en ny partner der gengælder min kærlighed – men giftes skal jeg nu ikke😉

    Svar
  • passion4food_and_running

    21/11/2018 at 20:57

    Virkelig et udfordrende spørgsmål, og jeg ved at BS har kastet samme spørgsmål op i et af hans programmer. Er selv årgang 71’er, med en søn der lige er fyldt 2o år som jeg har boet sammen med i mange år alene. Han er også flyttet hjemmefra og selvom jeg savner ham hver dag, så nyder jeg også den frihed jeg har i, at kunne lufte løbeskoene, mødes med veninder på kaffedate, tage en spontan tur til kbh (bor i Århus) og single. Hvis jeg “løber” ind i den rette, vil jeg være open-minded og give ham plads, og lade ham være MAND! – men med ønske om, at bo alene så vi hver især kan få tid til os selv, og har det som dig Line, at jeg nyder mit eget selskab og har meget brug for, at lade op da jeg arbejder meget og et sensitivt væsen, så han skal helt klart også kunne rumme mine “særheder”. Og så skal han bare være sig selv. Har ikke (længere) en liste over “krav” for vigtigt er det netop som du skriver, at det er vigtigt at se indad – jeg holder mere og mere af det “uperfekte”. Bedste hilsner Lene.

    Svar
  • Henrik V Blunck

    23/11/2018 at 18:21

    Super velskrevet, og dejligt du altid er så ærlig i dine indlæg her på bloggen. 🙂
    Jeg genkender meget af det, du skriver. Jeg tror faktisk det er en af grundene til, at vi er mange, der vælger at forblive single. Ikke at man ikke kan se forbi fejl og ‘andres måde at gøre tingene på’, men tosomheden kræver for mange kompromisser – og det er nu rart, at man helt selv bestemmer hvad man gør og hvornår man gør det…
    God weekend herfra. 🙂

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her