Tal nu pænt til hinanden - for fanden!

Tal nu pænt til hinanden – for fanden!

Jeg bliver så flov og ked af det, når mennesker tillader sig at tilsvine eller true andre. Noget er gået helt galt, og jeg tænker : Tal nu pænt til hinanden – for fanden!

TV2 sender i aften en hel dokumentar om “De respektløse danskere”, og kanalen har over flere dage vist, hvordan blandt andre billetkontrollører bliver udsat for grov og truende opførsel på deres arbejde. Og nej – jeg er absolut ikke vild med hverken togbøder,  p-afgifter  eller emsige p-vagter. Men derfra til at overfuse mennesker, der blot gør deres job, er der pænt langt.

Hvor blev respekten for andre af? Hvor går det galt på vejen ? Hvem har svigtet, og hvad skal der til for at ændre adfærden? Tal nu pænt til hinanden - for fanden!

Jeg minder med jævne mellemrum mig selv og mine drenge om det, når tonen herhjemme bliver en tand for hård. Men ellers har vi som forældre i mange sammenhænge travlt med at fralægge os ansvaret og skyde skylden på lærerne, på samfundet, på de sociale medier. Det er alle andres skyld. Jeg tror, vi som voksne mennesker og forældre skal starte med at se på os selv og spørge:

Hvordan opfører jeg mig? Er jeg et godt eksempel ? Slår jeg selv ned på grov tale, når den dukker op i familien ? Og hvor går MIN grænse og dermed mine børns grænse ?

Jeg synes ikke, der er nogen undskyldning for, at vi som forældre ikke påtager os det ansvar. I virkeligheden er det vel det, vi med et andet ord kalder opdragelse. Vores børn bliver som regel, det vi opdrager dem til at være: Empatiske, omsorgsfulde, ordentlige eller det stik modsatte : Kolde, ligeglade, opgivende og uordentlige. Derfor må vi starte med os selv og definere: Hvilke børn ønsker jeg at sende ud i verden ?

Tal nu pænt til hinanden - for fanden!Og det efterlader jo så spørgsmålet: Hvad gør man konkret ? Er der en opskrift på anstændighed og ordentlighed. Noget der virker nu og her?

Måske skal man minde sine børn om, at der bag enhver mand eller kvinde i uniform eller på nettet, er der en mor, en far, en søster, en bror, en mand, en kone, en datter, en søn eller en ven.

Et menneske, som har værdi for andre, som er elsket og kær. Et menneske som blot gør sit arbejde. Eller som måske bare mener noget andet end én selv. Og tænk hvis nogen talte eller opførte sig truende overfor VORES kære? Hvordan ville vi have det med det ?

Jeg tror det vil virke at have det spørgsmål i baghovedet, inden man overfuser andre.

Med kærlighed skal ondt fordrives, siger man. Måske skulle billetkontrollørerne og p-vagterne have små “godbidder” i lommen, som blev uddelt sammen med bøden – “tak fordi du talte pænt “ – eller “hold kæft bolsche” – kunne der passende stå på dem. Jeg ved selv, hvordan en positiv og venlig bemærkning på en grov kommentar kan bløde op og nogle gange ændre andres attitude.

Så kære mennesker – det er snart jul. Tal pænt til hinanden.

Du kan læse et andet indlæg om den gode tone her. Er det mig, det er blevet en sur gammel dame!

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

12 kommentarer

  • Henrik V Blunck

    06/12/2017 at 21:24

    Nej, det er bestemt ikke dig, der er blevet en gammel sur dame, for jeg er fuldkommen enig. Har selv for nylig behandlet emnet anstændighed på min blog af samme grund.
    Det er SÅ vigtigt, at vi giver vores gode vaner videre til vores børn, og jeg er kun glad for, vi er flere der husker den gode tone, og tør råbe op midt i dét kaos, som vores samfund er ved at udvikle sig til. Tak for det. 🙂
    Faktisk er jeg også vildt imponeret over Telmore netop kørte reklamekampagnen “Tal ordentligt – det koster ikke noget”. Det fik de faktisk alt for lidt credit for, for det er så sandt som det er sagt. Selv et lille smil til kasseekspedienten efter andre har brokket sig kan løsne stemningen i løbet af få sekunder, og jeg kan ikke lade være med at løfte stemningen, for jeg husker så ganske tydeligt, hvordan vores mor i sin tid oplevede nogle særdeles ubehagelige kunder da hun arbejdede i Schou Epa i Roskilde. Folk kunne simpelthen næsten ødelægge hendes dag med deres surhed, og allerede dengang satte jeg mig for, at jeg ALDRIG vil udsætte nogen for surhed. Så hellere blive hjemme under dynen – eller genfinde det gode humør, for det er nu engang altid det nemmeste. Som hjerte-klistermærket sagde i 80’erne: “Smil – det smitter”.
    De klistermærker burde genoptrykkes her i 2017 🙂

    Svar
  • Anne Bækkegård

    02/12/2017 at 15:05

    Kære Line.

    Jeg synes dine indlæg er fantastiske, men dit “for fanden” generede mig! Først tænkte jeg, det måtte være ironi på højt plan, men fandt det ikke underbygget i din tekst, så kunne ikke dy mig, for at komme med en lille kommentar til eftertanke….

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      03/12/2017 at 10:47

      Hej Anne.

      Jo, tanken var jo at være ironisk. Ærgerligt det ikke virker. Tænkte ikke det var nødvenigt at underbygge det. Men du har ret.

      Rigtig glædelig 1.søndag i advent!

      Svar
  • Lisbet Christensen

    29/11/2017 at 20:25

    Jeg har nu set programmet og er dybt rystet over den måde vi taler til hinanden på. Men jeg synes, man kan mærke en generel ændring i befolkningen- der er ingen tålmodighed længere. Om det er i trafikken, i køen i Brugsen eller andet sted, gør ingen forskel.

    Svar
  • Lone Kamper

    29/11/2017 at 13:19

    Totalt enig! ….. men det skal da også gælde de 11 måneder, hvor julen ikke står for døren 🙂

    Svar
  • Kamilla

    29/11/2017 at 12:53

    Kære Line
    En lille historie.
    Vi sad i går, 5 forældre og skulle snakke om vores rolle i forhold til vores børns udfordringer i klassen. Der er tale om en 0. Klasse.
    Vi havde alle små og store bekymringer og der var der én der kom med en rigtig god pointe.
    Det er ikke mennesket men handlingen der skal i tale sættes. Så når vi oplever at blive talt grimt til så vender vi vores egne ord og påpeger handlingen og derefter kan vi udtrykke omsorg for den person der taler grimt. Fx. Hvor er det trist du har sådan en dårlig dag, jeg håber virkelig du passer på dig selv eller har nogle kære der kan give dig en ekstra krammer.
    Vi skal også huske der er et menneske bag dem med de grimme ord i munden og at de også elskes af nogen.
    Måske skulle vi stoppe med at pege fingre og sætte folk i bås og kun tænke på hvordan vi vil reagerer og handle på den grove kommunikation.
    Kunne det tænkes at den grove måde at være på udspringer af, at mange går og er bange, utrygge og ikke føler sig godt tilpas i vores overpressede samfund, hvor vi skal leve op til alle mulige standarder?
    Heldigvis vælger man selv, men hvis man har skår i selvværdet kan det være svært at stå fast.
    Måske er det et forsvar fordi mange hele tiden undskylder for deres holdninger, tanker og meninger hvis de er en smule a parte. Og måske er det en måde at gemme sin sårbarhed fordi vi altid skal være stærke, omstillingsparate og vælge det rigtige…

    Dette er blot tanker der får lov at løbe. Hvis jeg skal komme med et konkret bud på handling, så kommer den inde fra. Vi skal tage ansvar for fællesskabet, genskabe respekt for samme og gribe ind med irettesættelse af handlingen og ikke pege fingre af mennesket bag.

    Svar
  • Karina

    29/11/2017 at 11:45

    Super relevant indlæg og skønt du italesætter det – der er i den grad brug for det.
    og du har helt ret – pilen peger altid tilbage på afsender – altid…….det hjælper bare ikke på den som er blevet helt uberettiget overfuset

    skøn dag til dig

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      29/11/2017 at 12:41

      Hej Karina.
      Nej, det gør det nok ikke – altså hjælper den overfusede. Men hvis den overfusede ved, at det ikke handler om ham eller hende, men om et andet menneske i underskud eller mangel på opdragelse, så føler man sig måske ikke så ramt.
      Jeg glæder mig til at se dokumentaren imorgen og blive klogere på svarene.

      KH
      Line

      Svar
  • Helle Skarup

    29/11/2017 at 11:25

    Kære Line
    Du har så helt ret! Der skal ruskes op i os alle sammen.
    Det med at tale pænt til hinanden er jo heller ikke kun aktuelt i julemåneden som er lige på trapperne – det gælder hele året.
    Nu, vi er ved det med opførsel: Læg mærke til folk i trafikken, bilister, cyklister og gående. Alle SKAL frem – tænk lidt på venlighed og hjælpsomhed alle steder.
    Tak for din fine blog!
    Smukke unge sønner, du har!
    Bedste hilsner
    Helle

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      29/11/2017 at 12:39

      Hej Helle.

      Tak – og ja du har ret…. Vi har fået en mig-mig-mig kultur. Men hvilken vej vender pilen mom der ?
      Jeg hilser min 2 dejlige drenge !

      KH
      Line

      Svar

Skriv et svar