Kender I det, man står i kø i supermarkedet. En anden kasse åbner, og dem BAG dig kaster sig straks over i den nyåbnede kø lige for næsen af dig. Helt ærligt: Hvor svært kan det være med lidt køkultur!

Jeg har  netop været ude og handle. Søndag sidste på dagen i mit lokale supermarked. Egentlig var der ikke så mange mennesker. Alligevel var der én af de der, der ikke kunne finde ud af det. Ham vender jeg tilbage til om lidt.

Skyerne kan finde ud af – burde vi ikke?

Jeg duer nemlig ikke til folk, der snyder, maser eller ikke respekterer andre. Det er vi rigtig dygtige til her i Danmark. Ihvertfald her i hovedstaden. Jeg har omvendt en svaghed for at handle i USA.  Her er der service på drengen, og i alt fra banker til apoteker, butikker og restauranter er der total styr på køerne. Alle kommer til efter tur, man står i en lang række, og når man nærmer sig kassen eller skranken, så deler køen sig. Omstændeligt ja måske. Men resultatet er retfærdigt. Lidt ligesom når man går på apoteket herhjemme. Så trækker man et nummer og kender ligesom sin plads i køhierarkiet.

Mine drenge siger tit til mig: Mor slap nu af, når jeg kommenterer folks adfærd i køerne. De tror, det er udtryk for min egen utålmodighed, og det er det måske også lidt. Alle har travlt, og med mindre man er ved at misse et fly eller et tog, så burde vi jo respektere hinandens tid og dermed pladsen i køen. Men det er faktisk ligeså meget min undren over, hvor dårlige vi er til at tage det hensyn til hinanden og vise respekt.

Og så er vi tilbage ved dagens oplevelse i supermarkedet. Der var ikke travlt – vi var vel 5 kunder ved hver af de 2 kasser, der var åbne. Lige før det bliver min tur, går kassen i stykker, og vi bliver bedt om at gå til kassen ved siden af. Nogle af os skal først samle vores varer sammen og flytte dem. Og alt imens skynder en ældre herre sig over på det andet bånd og lægger sine varer – foran os 3, der stod i køen før ham. Den nye kasse var endnu ikke åbnet – så det var ikke sådan, at manden kunne nå at få sine varer igennem, inden vi andre fik flyttet vores.

Sku’ vi ikke kippe med flaget for den gode køkultur?

Jeg gik forbi manden – rykkede hans varer lidt tilbage for at gøre plads til mine egne og hende, der stod bag mig. En anden kvinde, som var nummer 3 i den oprindelig kø, røg aller bagerst. Vi taler højt om, at man vel beholder sin plads i køen – men den ældre herrer lader som ingenting. Jeg tilbyder kvinden bagerst en plads før mig. Hun er tydeligt beklemt og pinlig ved situationen, men jeg får hende frem, så alle kommer til i den rette orden. De 2 kvinder takkede mig, da jeg gik ud af butikken.

Jeg tænkte bagefter, om manden måske var smådøv – men han kunne umuligt have undgået at fornemme de mange øjne, der hvilede på ham.

Hvor vil jeg så hen med dette indlæg? Bare opfordre til, at vi viser hinanden hensyn og respekt, når vi handler eller bare står i kø. Alles tid er kostbar, alle er lige vigtige, og køkultur er noget vi skylder hinanden.

God mandag.