• Home
  • /
  • Alder
  • /
  • Stop så den aldersdiskrimination !
Aldersdiskrimination

Stop så den aldersdiskrimination !

En af mine dygtige journalistveninder står med en halv fod i job-aktivering. Hun er nærmest desperat, for hun har i sine mange år som freelancer altid skaffet sig job. Og det kan hun stadig – men det tager bare tid.

Som freelancer må man nødvendigvis afslutte et job, før man kan søge et nyt. Ellers skal man jo rende til jobsamtaler, mens man er midt i et travlt job forløb. Det er der også nogen, der gør, men det er jo hverken optimalt eller meningen.

Min seje veninde er nu løbet ind i en ALDERSFORHINDRING. Hun er fyldt 50, og har dermed ramt et nyt loft for, hvor mange uger hun må være arbejdsløs. For når man runder 50, må man nemlig kun være arbejdsløs i 13 uger, før man skal i aktivering.  Ikke 13 uger i træk – men over 2 år, også selvom hun har haft adskillige af jobs i perioden.

Fra job køen kan hun nu skue misundeligt til sine 30 til 49-årige kolleger, der må være arbejdsløse i dobbelt så langt tid, før jobcentret rasler med aktiveringssablen.

Ren aldersdiskrimination, hvis I spørger mig.

Som 50+ bliver vi pludselig sidestillet med de unge, nyuddannede op til 30 år.

Det virker på mig helt gak, at fordi man er over 50, så kan man ikke finde sig et job indenfor en acceptabel tidsramme. Min veninde har til forskel fra mange unge et kæmpe netværk, og hun har tit stået med flere jobs på hånden, end hun kunne sige ja til. Hun risikerer nu at blive sendt ud i aktivering til en billigere hyre. Måske i det samme job, som hun selv ville have søgt og dermed konkurrere om.  

Min veninde bliver nu jagtet rundt af jobcentret. Efter sit sidste job, var hun ledig i to uger, før jobcenteret ville have hende i virksomhedspraktik. Helt ærligt.

Det må være en ommer derinde på Christiansborg !

Har I oplevet noget lignende ? Så del Jeres historie her.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

21 kommentarer

  • Rikke Rasmussen

    04/11/2016 at 09:53

    Hej Line.
    Først, – tak for din skønne blog, som jeg har tænkt mig at følge tæt.
    Men til det med aldersdiskrimination. Ja, det ville være skønt hvis vi fortsat kunne være mennesker, i stedet for at være en aldersgruppe! Jeg er netop selv blevet arbejdsløs 1 oktober i år, det er første gang jeg for alvor stifter bekendtskab med SYSTEMET fra denne vinkel. Siden jeg var 16 har jeg enten været i fuldtids arbejde, eller under uddannelse med deltidsjob ved siden af. Har prøvet både fyringer og konkurser, altså arbejdspladsens konkurs, og er også blevet headhuntet med tilbud om mange af de gode jobs jeg har haft. Så jeg ligner på den måde lidt din veninde. Men nu er jeg så blevet fyret, og prøver for første gang det der magiske med at skulle finde arbejde som 50+ årig. Jeg får det ene afslag efter det andet. Det har jeg aldrig prøvet før! Og nu er jeg så arbejdsløs, og det første jeg bliver mødt med er mistillid, har jeg nu søgt arbejde, har jeg nu udfyldt alle skemaerne i SYSTEMET, og som det næste, at når jeg har været ledig i 3 måneder, skal jeg i aktivering! Og ja, det er alene fordi jeg er fyldt 50. Hvad med at kigge på mit arbejdsliv, og se på hvad jeg har lavet indtil nu, så er det da ikke lige aktivering jeg mangler! Og det er heller ikke kurser, for jeg har masser af uddannelse. Det er bare et nyt cpr. nr., det ville kunne få mig i job på ingen tid, for jeg er fagligt dygtig og god til at præstere, er aldrig syg og har ikke en masse hjemlige ting der belaster mit arbejde. Jeg er bare 50+!
    Da jeg var på møde på jobcentret, sagde den flinke mand – jeg synes altså ikke du SER SÅ GAMMEL UD! og så kiggede han på mig, og sagde – og du virker heller ikke så gammel at snakke med! Så, ja, når man er 53, så er man altså GAMMEL. Sjovt, for sådan føles det slet ikke indeni. Så hvad skal jeg mon lave de sidste 15-20 år af mit arbejdsliv, skal jeg mon bare aktiveres????
    Nå, jeg håber at finde et supergodt job snarest,
    Med de bedste og mest positive hilsener til alle jer andre GAMLE mennesker på 50+
    Fra Rikke

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      04/11/2016 at 18:41

      Hej Rikke.

      Jeg er så rystet over de mange historier, jeg hører her og på min mail… Og jeg er rystet over at se min dygtige veninde så ramt af systemets latterlige opfattelse af os midt i livet. Nej vi er IKKE gamle, du er ikke gammel, vi er kompetente, attraktive og mange endda veluddannede. Nu sparke vi til de her aldersfikserede holdninger.

      Held og lykke med jobsøgningen.

      KH
      Line

      Svar
      • Lars Henrik Petersen

        06/11/2016 at 17:20

        Jeg kunne ikke være mere enig, jeg er selv i aktivering for tiden, skal lærer at skrive ansøgninger på en sprogskole for indvandrer.
        Der er på intet tidspunkt, nogen der har spurgt mig, om jeg har brug for sådan et kursus. Jeg bliver kun mødt af tvang og bekendtgørelser.
        Jeg synes det er respektløst. Jeg er 51 år og har lært hvordan en ansøgning skal skrives, jeg har 30 + års erhvervserfaring, og skal nok finde et job. Men jeg forventer at få lidt mere respekt de sidste 18-20 år.
        Jeg har masser af kompetencer at byde på, mangler kun den rigtige virksomhed at indgå samarbejde med.

        Svar
        • Line Baun Danielsen

          07/11/2016 at 01:34

          Hej Lars Henrik.

          Tak fordi, du deler din historie her. Jeg tro en eneste måde er, at vi råber op i kor.
          Held og lykke med jobsøgningen efter aktiveringen.

          Dbh Line

          Svar
  • jette r.

    04/11/2016 at 12:23

    Velkommen til den verden, der i stor grad er passet til af (38’årige) karriere-mennesker.
    Vi, det berømte grå guld har den fordel at vi har en erindring om af være der … de ved ikke endnu, – hvad det er for en verden, – de har sat i støbeskeen.
    Se dog på erfaringen, – aktiviteten og personligheden. Lige som der er mange forskellige mennesker, med forskellige uddannelser og erfaringer midt i arbejdslivet, – er vi altså heller ikke ens og kan kategoriseres som pre-efterlønnere .. med den fært af gammel ost og korsstingsbroderi, – der kan forbindes hermed …

    Ja, – det er diskrimination … og det er ikke rimeligt at stresse ledige udelukkende fordi de har en bestemt alder.
    Tænk hvis systemet vil være åben overfor muligheder, – og ikke kun kategoriserer efter hvem, der har gjort sig fortjent til pisk …ift CPR-nummeret ..
    mvh jette, gråhåret, – men dog igen i job …

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      04/11/2016 at 18:38

      Hej Jette.

      Jeg elsker din formulering : fortjent til pisk…. ift CPR-nummer.. For det er jo lige præcis det, det handler om.
      Tak for dit indlæg!

      KH
      Line

      Svar
  • Dorte

    05/11/2016 at 10:34

    Hej der. Den slags medvirker jo til selvopfyldende profetier. Fy føj.
    Men husk…det er de politikere vi vælger, der er årsag til vanviddet.
    Bortset fra det. Jeg var 59 da jeg fik mit forrige job og som 61 årig har jeg lige fået nyt job.
    Kærligste Dorte.

    Svar
  • P.C.Rasmussen

    05/11/2016 at 20:45

    Hej Line,

    Det er dejligt at der er nogen der tager fat på denne her problematik.

    Jeg kan, trods mine 49 år, også nikke genkendende til denne problematik. Man behøver såmænd slet ikke være over 50, før det kniber med at få job. Og ja, som arbejdsløs bliver man af systemet behandlet som om man er lettere kriminel, og derfor skal holdes i kort snor, så man ikke ligger og daser på sofaen derhjemme, og får uretmæssige penge af systemet. Du må meget undskylde, men jeg har arbejdet hele livet og betalt arbejdsløshedsunderstøttelse og skat i all den tid, og så får man et systemt kylet i hovedet hvor man bliver behandlet på den måde? Det kalder jeg ikke kun alders-diskrimination, men nærmest mishandling af den enkelte. Hvorfor skal vi behandles på den måde som arbejdsløse? De fleste af os har jo ikke valgte det selv. Og selv om man selv har sagt op, så har man nok haft en god grund til det. Jeg gik ned på stress på min forrige arbejdsplads, og fik ingen hjælp, hverken af systemet eller min gamle arbejdsplads. Da jeg ikke kunne overskue at skulle tilbage til et arbejdsklima, der nærmest var gifitgt, valgte jeg så at sige op. Og så jeg kom i karantæne. Jeg vil så sige at både min fagforening og jobcentret har været venlige nok. De er jo bare desværre presset til at slå ned på folk af et system, der åbenbart er implementeret af politikere der aldrig har haft et ‘almindeligt’ job og derfor ikke aner hvordan det er at blive behandlet på den måde. Det er nedværdigende og det gavner bestemt ikke ens helbred, hverken det fysiske eller det psykiske.

    Det er dog lykkedes mig at få et barselsvikariat på et år, så jeg når da at optjene retten til dagpenge igen, inden jeg atter skal ud i systemet … denne gang på den forkerte side af de 50. Der er noget at se frem til, kan jeg forstå. 🙁

    Det ville være dejligt, hvis vi kunne få ændret systemet så det ikke længere anses at være nærmest kriminelt, hvis man bliver arbejdsløs.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      07/11/2016 at 01:39

      Hej Pia Cathrin.

      Ja, det er jo endnu en grotesk historie. Og jeg er jo helt klar over, at jobproblematikken også gælder andre aldersgrupper. Men det er lot besynderligt, at man lige vælger at sige: Du er nu 50 og kan ikke længere selv skaffe dig job hurtigt nok. Men hvor godt at DU fik dig et job.

      Dbh Line

      Svar
  • Jørgen Winther

    06/11/2016 at 01:57

    Trist er det bestemt, men der er jo mindst to problemstilling her, som ofte bliver blandet sammen:
    1. Aldersdiskrimineringen i jobmarkedet. Den er et element i en bredere diskriminering, af alt det, recruiterne ikke forstår eller bare gerne vil slippe for at forholde sig til, og som handler om både alder, sommetider køn, etnicitet, uddannelse og meget mere. Det handler om at se ned på de svage, således at f.eks. en arbejdsløs automatisk opfattes som mindre værd end en person i arbejde. Det handler også om at foretrække nogen af “sin egen slags”, altså med samme uddannelse eller fra samme by eller hvad man nu finder identitetsskabende. Det handler kun lidt om kompetencer og slet ikke om behovet for at få et arbejde.
    2. Det vanvittige a-kassesystem og folks sværgen til det. På den éne side er reglerne helt absurde og lidet formålstjenlige, men på den anden side insisterer folk på at være en del af det og lade alle deres dispositioner styre af systemets regler. Man hører ofte om folk, der ikke kan tage et job, fordi de så ikke længere kan få dagpenge… Andre mærkværdige historier dukker op fra tid til anden, og mit spørgsmål er så: hvorfor ikke bare droppe det helt? Jeg har selv, som konsekvens af at være flyttet til Sverige, oplevet at blive droppet af det danske system – og ikke taget imod af det svenske. Økonomisk set en katastrofe, men meneskeligt set har jeg nok følt mig mere fri og klar til at disponere, end den typiske danske arbejdsløse gør det.

    De to problemstillinger er begge væsentlige – den første handler om tabet af medmenneskelighed, som er et gennemgående træk i politik og socialt liv i disse år, og som bliver værre dag for dag. Den anden handler om dårlige prioriteringer som konsekvens af en fastholdelse af gamle mønstre i det nye og mere rå samfund – man har glemt, hvorfor man gør det, og man har ikke længere penge til rådighed til at gøre det ordentligt, så nu gør man det bare per refleks og uden noget reelt formål.

    Begge problemer skal løses. De hænger sammen, og de betinger begge en mere human grundindstilling i samfundet – en mindre egalitær og mindre neo-liberal håndtering af sociale aspekter. Mere plads til hinanden og mere forståelse for, at den énes brød ikke behøver at føre til den andens død, men at vi faktisk kan fungere bedre, hvis vi alle fungerer.

    I dét grundmønster skal vi så have frihed og finde en lyst til at agere selvstændigt og bryde med de stive systemer, hvis de alligevel blot hæmmer problemløsningen. Og det kan man, hvis man har noget at falde tilbage på, hvilket for det meste må være venners og families vilje til at bakke op om en beslutning om at være fri. Måske i virkeligheden den største udfordring for de fleste.

    Mvh.
    Jørgen

    Svar
  • Mette Reebirk

    07/11/2016 at 11:57

    Min opfordring er, at vi kvinder tager skeen i den anden hånd og parallelt med at søge det næste job, så begynder vi at tænke som en start-up virksomhed og ser opgaver, der hvor andre ser problemer. Vi tilbyder os også som medlemmer i Advisory Boards i andre start-ups. På den måde udvider vi vores netværk og sørger for at vi hele tiden oplever en stærk læringskurve. Det gør også noget ved den måde vi kommer ind af en dør på nemlig mere rank. God dag til alle! kh, Mette

    Svar
  • Bent Mathiasen

    07/11/2016 at 14:00

    Det er en kompleks opgave samfundet står over for, som skal løftes af politikerne, virksomhederne og individet.
    50+ vi kan og vi vil, hvis vi trives i vores liv.

    Vi står over for en ny generation hvor de der tager den nye viden fra paradigmeskiftene – ledelsesparadigme, sundhedsparadigme og livsbevidsthed til sig, vil være væsentlig styrket til et langt, aktivt og meningsfyldt liv. En generation der ønsker at opnå større livsglæde, end de tidligere generationer, med en øget bevidsthed om forebyggelse samt bedre styrket mentalt, fysisk og socialt. Vi lever jo som bekendt længere.

    Der er opstået en ny generation 50+ som samfundet, sundhedsvæsenet, virksomhederne og mange enkeltpersoner endnu ikke er blevet bevidste omkring. Denne generation har større viden om personlig og faglig udvikling samt større forståelse for vigtigheden af et sundt liv, mentalt og fysisk, samt værdien af socialt samvær.
    Et helhedsorienteret syn på: Familien, sundhed, økonomi, et aktivt og meningsfyldt liv i netværk, boligen, erhvervsaktiv hele livet med muligheder for nedtrapning, er alle ting der giver større livsglæde.

    Vi må dog ikke glemme eller tilsidesætte, de mennesker der nuværende oplever livssmerte i form af: sygdom, ledighed, skilsmisse, økonomiske problemer og flere andre årsager.
    Disse mennesker har brug for forståelse og omsorg.

    ”Det nye gode liv”
    Forberedes og udvikles ud fra egen livsvisdom og suppleres med den nyeste viden om de humanistiske værdier. Tanke, følelse og krop – Værdien af balancen mellem mentalt og fysisk sundhed samt vigtigheden af socialt samvær. Den nye generation er yderligere styrket af selvvalgte værktøjer / metoder til at forebygge og lindre livssmerte, fx samtaleterapi, parterapi, mindfulness, meditation, yoga etc. Hvor vi gennem disse værktøjer, kan finde vores indre ro og igen se de nye muligheder hele livet, i vores livsfaser.

    Svar
  • kenneth peters

    08/11/2016 at 15:31

    Jeg er glad for at være 50 år, men må desværre også konstatere, at jobsøgning ikke længere giver et succesfuldt retursvar. Jeg ville ellers mene, at med mine 30 års joberfaring indenfor finansverdenen primært indenfor rådgivning samt salg/servicering af kunder, min naturlige udadvendthed og empatiske indstilling til livet, burde jeg have forudsætningerne i orden til at kunne bestride mange stillinger. Jeg blev desværre syg og derfor fyret for et lille år siden, og har derfor gjort mig disse erfaringer. Så, hvad kan vi så selv gøre, for at få udbredt budskabet om, at en 50+ kan være en særdeles interessant medarbejder med mange spændende kompetencer, livserfaring og motivation ? Som fyret havde jeg helt naturligt noget ekstra tid, og da jeg var blevet rask igen skulle den tid bruges fornuftigt. Så jeg meldte mig frivilligt ind i senior erhverv Danmark, som er en frivillig landsdækkende forening, hvor formålet netop er at gøre erhvervslivet opmærksom på ‘det grå guld’, med henblik på at få ‘os’ i arbejde igen. Jeg deltog i virksomhedsgruppen, som tager rundt til lokale virksomheder netop med dette formål for øje. Måske giver det ikke lige mig et arbejde, men så måske en anden. Og, måske får jeg et job efter en anden har brugt lidt energi på dette område. Min pointe er, at nogle gange skal stenen have lidt hjælp for at komme op ad bakken. Jeg er i dag i virksomhedspraktik for øvrigt, og lykkes dette projekt, skulle der gerne stå et job på den anden side af bjerget og vente på mig.

    Svar
  • Nanna Feld

    08/11/2016 at 18:46

    Kære Line

    Det er langt værre end det. Som leder gennem 25 år har jeg hjulpet mange med jobsøgning og samtaler. Idag er det nærmest umuligt, at få ledige ud i job igen pga. virksomhedernes og især recruitere og HR folks skræk for ledighed. Jeg har selv prøvet at sige, at jeg godt kunne tiltræde før, da jeg jo var blevet ledig grundet en skæv headhunting. Dette var til en 4.samtale, hvor jeg havde bestået test og samtaler og fået håndslag på jobbet i et af Danmarks største IT firmaer. jeg havde nævnt det i første samtale, men det havde de så misset. Jeg kunne simpelthen mærke, hvordan kropssproget fortalte mig, at det var ikke godt, det var som, jeg havde sagt, jeg havde AIDS. To dage efter fik jeg mail, at de forresten havde fundet en anden… Rend mig. Se mere i mit blogindlæg om dødsspiralen og ledige er også mennesker, her https://medium.com/@FeldNanna/ledige-er-ogs%C3%A5-mennesker-som-du-og-jeg-hj%C3%A6lp-dem-ud-af-d%C3%B8dsspiralen-484462bc135b#.3jw1u0xax

    Svar
  • Troels Jørgensen

    09/11/2016 at 00:04

    Det er i dag ikke tilladt at annoncere efter en ny medarbejder på grundlag af køn, alder og etnicitet, det overholder alle, men…
    søger du et job via en portal eller et bureau, så skal du udfylde felterne med køn, alder og etnicitet. Ergo uanset hvor god du er til jobbet, så får du ikke læst din ansøgning, du er sorteret fra som spam, hvis du ikke passer ind i de tre kriterier. Det er voldsomt kritisabelt.

    Svar
  • Michael Mathiesen

    09/11/2016 at 01:28

    Rigtig godt indlæg!
    Vi har brug for en helt ny struktur for vort arbejdsmarked, ikke kun hvad angår div. regler, men helt fundamentalt hvorledes vi sammensætter vort arbejdsliv. Fremover vil der ikke være behov for “livslange” ansættelser men derimod løsning af meget konkrete opgaver, hvor udgangspunktet er matching af behov, med evner /erfaringer!
    Fremtidens arbejdsmarked kræver optimal fleksibilitet!
    Dette vil give gode muligheder for alle (-også os over 50!), under forudsætning af at vi er parate til at “markedsføre” vore evner/erfaringer.
    Den teknologiske udvikling muliggør iøvrigt at ovenstående udvikling kan stimuleries og matchmakingen kan komme igang, -til glæde for alle!

    Svar
  • Jan Studsgaard Sejr

    09/11/2016 at 18:51

    Hej Line Baun Danielsen
    Det er et rigtig godt indlæg du har her.
    Jeg kender flere både kvinder og mænd som er 50+ / 60+ år, som er arbejdsløse og ikke kan få et fast arbejde.
    Jeg er bl.a. med i netværket SENIOR ERHVERV 50+ og der er meget GULD og I kan hente nye medarbejder uanset hvilken branche du søger i. Så kik ind på hjemmesiden Seniorerhvervdanmark.dk.næste gang du søger nye medarbejdere. Du vil blive overrasket over hvor meget guld der er uanset om du søger mand eller kvinde 50+.
    Det er meget frustrerende ikke at blive valgt når der søges nye medarbejder med et par kompetencer, og det så ender med bemærkningen om du mangler lige noget i forhold til stillingen. Så arbejdsgiver / de personale ansvarlige tænker lige over det. Du får måske en medarbejdere som er stabile, dygtige til de ting de kan og ting som kan bruges til sparring i virksomheden med andre medarbejder. Så får du gratis viden og skal ikke tænke på om den nye medarbejder på 50+ eller mere er for dyr 

    Svar
  • Ulla Weber

    15/11/2016 at 23:03

    Tak for din artikel Line.
    Dagpengeloven med sine næsten 30.000 sider er løbet helt løbsk. I iveren efter at forhindre de dovne, der ikke ønsker at arbejde, men kun at lukrere på velfærdsstaten (de 17 stykker det måske måtte være), er dagpengeloven fuld af benspænd for flere typer af arbejdsløs, der ikke ønsker andet end at tage alt det arbejde de kan få.
    Helt galt er det på freelanceområdet – uanset alder. Der findes en underskov af regler, som det er meget vanskeligt at gennemskue, og for mange betyder de, at de hellere må afvise et lille job – betale skat og modregne i ikke udbetalt dagpenge – end at risikere helt at miste retten til dagpenge (som de vel at mærke har opnået ved et tidligere arbejde.)
    Men ja, i gratis praktik skal de. Til gavn for et firma, der ikke ønsker at slå stillingen op på normal vis. Fx jeg er bl.a. specialist i WordPress. Der er ikke mange firmaer, der ansætter en WordPress-Specialist, men mange firmaer, der leder efter en gratis praktikant, der kan noget med WordPress.
    Det er ikke en løsning for alle at skulle løsrive sig fra dagpengesystemet og blive iværksætter, som nogle fagforeningspolitikere desværre åbenbart mener.
    Hvis man er medlem af Magistrenes A-kasse, vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der lige nu er valg til den kommende bestyrelse.
    http://ma-listen.dk/

    Svar

Skriv et svar

På bloggen med Line

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her