Størst af alt er kærligheden!

Størst af alt er kærligheden!

Jeg er til bryllup i Paris hos en af mine veninder der har fundet kærligheden på et dørtrin i byernes by. Og ja: Størst af alt er kærligheden!

Størst af alt er kærligheden!

Morgenmad på sengen – og sol udenfor!

Lige nu er det dagen derpå, og jeg ligger her i min hotelseng og spiser morgenmad, mens klokkerne i Notre Dame bimler udenfor. Min kuffert har været pakket med fine kjoler og høje hæle – for vi har festet, og jeg var toastmaster på dansk og på fransk. Jeg har før fortalt om min dejlige veninde, som fandt den eneste ene via Airbnb . Det var hende, der skulle giftes.

Gæsterne kom fra nær og fjern. Fra Frankrig, USA, Belgien, Hong Kong og Danmark. Festen gik over flere etaper (man er vel i Frankrig!) først i den lokale park og senere på en båd på Seinen. Det var ultimativt romantisk at være til bryllupsfest mens Notre Dame, Louvre og Quai d’Orsay sejlede forbi, og Eifelltårnet glimtede som tusind diamanter. Det var som et eventyr, som kun vores gamle digter H.C Andersen kunne have skrevet.

Størst af alt er kærligheden!

Mit bryllupsoutfit i går -Diane von Fürstenberg

Og sådan skal bryllupper vel være ? Eventyrlige. Nogle  på den storslåede måde , andre på den afdæmpede og intime, måde, som dengang jeg selv blev gift. Kun med de allernærmeste – der manglede kun min søster. Og selvom jeg forlængst er skilt igen, glemmer jeg det aldrig.

Brylluppet stod på vores rådhus for mange år siden, jeg var højgravid og lignede mest af alt en flodhest med stor mave og runde kinder. Ingen vidste det – heller ikke vores 3 mødre, der var inviteret på brunch. Vi bildte dem ind, at vi skulle forbi rådhuset med et brev inden brunchen. Og ved rådhuset trak jeg brudebuket og 3 små poser ud af bagagerummet med teksten: “Nødhjælp i tilfælde af bryllup”. Poserne indeholdt en pose ris, en pakke kleenex og et engangskamera.

Behøver jeg fortælle, at der ikke var et øje tørt.

Størst af alt er kærligheden!

Ikonet over dem alle… Eifelltårnet by night

I går havde jeg pakket min egen lille nødhjælp med tale, en fuldt opladet mobil til billederne – og lommetørklæder, bare for at være på den sikre side.

Nu ligger jeg så i sengen denne søndag morgen, som en anden baronesse, og tænker tilbage på en helt unik oplevelse i går. Taknemmelig over at jeg måtte være med – taknemmelig over at kærligheden findes, selvom nogle som min veninde, må forlade deres land, deres venner,  job og familie for kærligheden

Rigtig dejlig søndag.

 

Størst af alt er kærligheden!

Klar til ombordstigning

Størst af alt er kærligheden!

Venter på .. bryllup!

Størst af alt er kærligheden!

Notre Dame under broerne

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

  • Henrik V Blunck

    25/09/2017 at 16:19

    Det er jo bare vidunderligt, når folk vælger kærligheden til, helt uden først at lave de store plus- og minusskemaer, men bare tager springet. Håber de må få rigtig mange gode år sammen. Ja, blandt os fraskilte siger vi sjældent “må nyde resten af livet sammen”, også selvom det naturligvis er ønsket. 🙂

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her