• Home
  • /
  • Familie
  • /
  • Skal små børn med på lange flyrejser?
Hvad skal børn på lange flyture

Skal små børn med på lange flyrejser?

Jeg har lige været i Go’aften Danmark om et følsomt tema. Jeg var inviteret på baggrund af dette indlæg: Jeg husker det, som var det i går. Vores første charterrejse til Mallorca i et tæt pakket charterfly med hele den lille familie. Den ældste var seks, og den yngste var lige fyldt et år og var langt fra indstillet på 3 en halv time klemt ned i skødet på mor og far. Han skreg af sine lungers fulde kraft. Og jeg har siden tænkt: Skal små børn med på lange flyrejser?

Hvad skal små børn på lange flyture

I Colorado hos farfar, som er død nu. Min yngste husker desværre ikke så meget.

Jeg rejser ofte til Malaga på job (ja ja fly-skam- dig), og det sker næsten altid i udsolgte rutefly med små, grædende børn i begge ender af flyet. Jeg mindes selv desperationens sved, når ungerne begyndte at vride sig utålmodigt og ikke fattede, hvorfor de ikke måtte hoppe i sædet, tænde og slukke for lyset eller vandre op og ned ad gangen. Eller når de bare græd, fordi det var utrygt i en flyvemaskine. Det er ikke sjovt – hverken for børn, forældre eller medpassagerer.

Begge mine sønner har uafhængigt af hinanden sagt til mig, nu hvor de er store: ‘-Mor, jeg synes, det er så ærgerligt, at vi har været så mange spændende steder, da jeg var lille, for jeg kan slet ikke huske det’. Og det fik mig til at tænke på: For hvis skyld rejser vi egentlig på alverdens lange udmarvende rejser til eksotiske steder i verden, når vores børn er små?

Vi kunne jo vælge små korte ture, der både er børnevenlige, nemmere, mindre stressende og formentlig også billigere. Hvem siger, at børn i en alder af 5 år skal have besøgt flere hovedstæder, kontinenter, svømmet med delfiner eller besøgt Disneyworld?

Jeg var selv på min første charterferie som 6-årig med min far og hans kommende kone til Puerto Soller på Mallorca. Jeg husker kun det, jeg kan se på feriebillederne fra dengang: En sur, forkælet møgunge, der mugger på samtlige billeder – fordi hun var jaloux på sin kommende papmor! Jeg forstår godt, at min far droppede udlandsrejserne med mig i en årrække efter, og vi i stedet tog til min papmors dejlige familie i Nordjylland.

En familierejse for livet

Mine drenge gider stadig at rejse med mig… Og nu husker de det!

Jeg er på ingen måder blevet forsømt med udlandsrejser med mine forældre. Jeg har set det meste af  Europa med min  mor, som elskede bilferier i og udenfor Danmark. Og min far genoptog charterrejserne sydpå, da jeg blev teenager. Jeg er taknemmelig over, at de satte kurs for mig til andre lande. Men endnu mere taknemmelig over, at vi først for alvor rejste ud, da jeg var lidt ældre – for det betyder, at jeg kan huske rejserne.

Mine egne unger har allerede været steder, andre kun drømmer om. Og selvom jeg har nydt de mange og lange rejser med dem, så ærgrer jeg mig gul og grøn over alle de mange rejsepenge, jeg har brugt på rejser, de knap kan huske. Penge vi ligeså godt kunne have brugt nu, hvor de er store til at rejse til steder, de KAN huske!

Så tilbage til spørgsmålet: Skal små børn med på lange flyrejser? Og For hvis skyld er det lige, at rejsen skal gå til langtbortingstan ? Børnene eller os selv?

Jeg tror, vi som forældre må kaste blikket i egoismens grumme spejl. Børn har mest brug for at være sammen med mor og far – et sted der ikke kræver den store transport, hvor mad og drikke ligner det, de kender, og hvor varmen er til at holde ud.

Og hvis man absolut SKAL have børn under 5 med på flyferie, så kunne flyselskaberne samle børnefamilierne i en ende af flyet, så far og mor kan rejse uden at frygte de skrigende børn, og uden at skulle tænke på de irriterede medpassagerer. Som i øvrigt kan få en behagelig rejse uden skrig og skrål.

Læs det andet indlæg, som var årsag til at jeg var i Go’Aften Danmark i går. Det handler om børn og støj. Du kan læse det her:

Kan man bede naboens børn holde kæft?

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

6 kommentarer

  • Sanne

    23/08/2019 at 14:55

    Jeg hader andre folks skrigende unger! Ja, undskyld, men det gør jeg. Og jeg synes det er superegoistisk at et helt fly eller en restaurant skal døje med andres larmende/uvorne afkom. Min søn havde mega-kolik, og jeg gik ikke på café eller restaurant med ham, for jeg syntes selv det var forfærdeligt at høre på. Når man har små børn er der nogle ting man naturligt bør vælge fra. Det kan så alt sammen komme igen på et senere tidspunkt. Ville godt ha’ se dig i Go’ Aften Danmark, har du et link? 🙂

    Svar
  • Heidi Ahler

    22/08/2019 at 12:16

    Jeg synes man skal gøre hvad man selv orker. Hvis forældrene har overskuddet så får børnene det også. Men de er glade bare de er sammen med glade forældre 😄

    Svar
  • Alexander Amargós Petersen

    21/08/2019 at 23:03

    Jeg forstår udmærket godt følsomheden bag dette emne. Jeg er selv vokset op imellem to lande(Danmark og Spanien) og er nærmest født i en lufthavn og er utrolig glad for de muligheder mine forældre gav mine søskende jeg for at kunne få et godt forhold familier i hvert land og begge kulturer. Men alle disse rejser har da også ikke lige just været en dans på roser. Jeg er selv meget tålmodig, og er netop blevet det takket være at vente i en lufthavn mange gange, men ikke alle deler det tålmod, og især ikke små børn, da det at være i lufthavn eller i et fly er som at være i bur for dem. Det er enormt syndt at se hvor urolige de bliver. Tålmodighed kommer med alderen! og det også her jeg selv tænker at der er ikke nogen grund for en småbørns familie at rejse jorden rundt inden nogen af børnene er fyldt 10.
    Sidste år holdte jeg min første sommerferie i Danmark uden at tage et fly i et år, efter så mange år med rejsestress og det var fantastisk. Det fjernede så meget stress for mig ,så det må da fjerne endnu mere til netop børnefamilier der tager på ferie. Udenlandsrejser skal der nok komme massere af i fremtiden og så er Sjællandsodde også enormt dejligt. Anbefalelsesværdigt til alle og enhver-store og små!

    Svar
  • Rasmus

    21/08/2019 at 21:51

    Kære Line
    Et supergodt indlæg om et følsomt emne. Jeg må give dig ret: Når børnene er helt små, er de med for forældrenes skyld – ikke for deres egen. Og det kan virkelig godt være anstrengende, når de små børn hyler og skriger i timevis. Og også synd for de stakkels, febrilske forældre – feriehygge er det ikke i hvert fald

    Svar
  • Anja Ranthe Thomas

    21/08/2019 at 19:34

    Fedt at emnet tages op. Jeg er mor til en lille pige på 1,5år og for lidt over et år siden var hun med i London. Det var mest for min skyld, for at jeg kunne komme lidt væk og opleve og for at markere enden på min barsel. Turen tog hun i stiv arm, ikke den mindste gråd, kun latter. Nu skal vi til Malaga og det er også kun for vi voksnes skyld, så vi kan få lidt “luft”. Jeg undgår bevidst steder med børn fordi jeg ikke orker andre forældre og deres unger, så det bliver noget med at leje en hytte. Derfor er jeg for at man har steder hvor børn ikke er velkomne. Har fx lige været på spa med et par veninder, fuldstændig børnefri,det var tiltrængt og giver ny energi. Mange knus herfra og tak for dig

    Svar
  • Karina Leonora Fjodorova

    21/08/2019 at 16:56

    Kan ikke lide at flyve.
    Vi var i Nordjylland i en uge. Min datter er 4år. Og hun var sur og vred næsten hver dag :(..så det var kæmpe fiasko. Jeg tør ikke tænke på hvad ville jeg gøre hvis jeg var fanget i en lille blikdåse og hun fik det der vredes udbrud.

    Svar

Skriv et svar