Sådan planlægger du den perfekte bilferie

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Det er allerede en uge siden, at min yngste og jeg kom hjem fra 2 ugers vidunderlig bilferie i Europa. Mange har spurgt om ruten, hoteller og restauranter. Så kære følgere: Sådan planlagde vi den perfekte bilferie.

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Klar til afgang – dog uden Gumle

Vi besluttede allerede tidligt i år, at vi skulle på bilferie. Egentlig troede jeg, det ville være en billig måde at holde ferie på. Men det kan jeg ligeså godt sige med det samme: Det er det ikke. Benzin, bro- og  motorvejsafgifter, parkering, færger koster kassen – og det skal man lige huske at indregne i sit ferie budget.

Til gengæld har man den ultimative frihed, hvis man ikke bryder sig om stedet eller vejret – eller hvis man bare ønsker at blive en dag mere. Vi havde afsat 14 dage. Og vi kunne sagtens have brugt flere dage. Det gør vi næste gang. Så kunne vi nemlig have rejst lidt mere efter hjertet end efter planen.

Hvad var så vores plan ? Jeg elsker sol og strand, mens min yngste elsker byer. Han drømte om Paris og Milano – så vi  fik snakket os frem til, at det skulle være en europæisk storbyferie med indlagt sol og strand. Ruten endte derfor med at se sådan ud:

København – Hamborg (ca 480 km). Hamborg – Amsterdam (ca 450 km). Amsterdam – Bruxelles (250 km). Bruxelles –Paris (310 km). Paris – Monaco (960 km med et stopover), og Monaco –Danmark (ca 1800 km). Med de løse udflugter og omveje blev det i alt til 4250 km. Værsgo!  Vi fik iøvrigt også en dag i Milano, fordi Google lagde vores ruteplan den vej.

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Hotel Nottinghill, Amsterdam

Vi havde bevidst tilrettelagt turen sådan, at vi ikke skulle køre for lange stræk ad gangen. Dels fordi jeg skulle køre alene. Dels for at vi ikke gik døde i at køre. Vi havde også bestemt, at vi skulle have 2 overnatninger i Amsterdam, 3 i Paris og 4 i Monaco. De fleste hoteller havde jeg booket hjemmefra på Booking.com og Secret Escapes – alle dog så vi kunne afbestille i sidste øjeblik. Så det var faktisk kun 2 gange undervejs, at min søn sad i bilen og googlede hoteller omkring Lyon og i Milano. Men det fungerede helt perfekt, og vi kunne booke værelser nærmest en time før, vi ankom.

I Hamborg boede vi midt i centrum lige bag Jungfernstieg på Hotel Side. Et supertjekket, lidt dyrt hotel med en mindre spa. Det var skønt efter første etape at kunne tage en svømmetur og blive varmet godt igennem i sauna og dampbad. Side er ikke billigt. Men det er lækkert. Og jeg gider ikke bo på dårlige hoteller – slet ikke når man skal køre og være frisk. Vi havde eftermiddag og aften i byen. Det var dejligt – vi har været der 2 gange før  og havde ikke brug for andet end bare lige at gå en lille hyggetur i de små gader. Og billigt var det. Det var nemlig søndag og butikkerne var lukket.

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Jeg elsker kanalerne i Amsterdam

Andendagen gik så til Amsterdam. Min veninde havde anbefalet et lille 4-stjernet Hotel i udkanten af centrum – Hotel Nottinghill. Det var nemt at komme til i bil – men der var lidt langt at gå. Til gengæld sejlede Hop-on and Off bådene forbi hotellet, så vi købte et dagspas. Jeg har en gammel ishockeyven, der bor i Amsterdam, han havde anbefalet flere ting, vi skulle se. Blandt andet 9 streets (små hyggelige shoppinggader) og Albert Cuyp Market (Europas største udendørsmarked). Han havde også anbefalet restauranter og cafeer. Men vi nåede dem ikke. Vi har tidligere besøgt Anne Franks Hus – blomstermarkedet og Red District, så det gik vi udenom. Vi burde nok have lagt vejen forbi Van Gogh museet, men vi ville hellere bare nyde byen og livet i byen.

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Bruxelles har så meget at byd på

Efter 2 dage fortsatte vi til Bruxelles. Og som tidligere skrevet, havde jeg ikke været der siden engang i 90’erne. Vi havde en enkelt overnatning på en Bed & Breakfast i hjertet af byen. Jeg havde fundet den på Booking.com – det var faktisk det billigste og det lækreste sted vi overnattede på ferie – 873 kroner med den lækreste morgenmad. Et helt vidunderligt sted, som jeg har beskrevet før. Bruxelles er meget mere end Manneken Pis, Grand Place og EU kontorer. Der er så hyggeligt især i kvarteret omkring Saint Catherine kirken, hvor vi boede. Og her er der kun 8 minutter til fods til den berømte Grand Place. Det vrimler med små lækre butikker og indbydende cafeer og restauranter. Fisk og skaldyr står højt på menuen. Og selvfølgelig ØL!

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Sol og sommer ved Place St.Catherine, Bruxelles

Belgierne er formidable til øl. Og selvom jeg ikke er den store øldrikker, fik jeg lidt Hoegaarden indenbords. Vi spiste ikke på en kongerestaurant – men jeg fik faktisk turens bedste blåmuslinger her. En af mine veninder har boet i Bruxelles, hun anbefalede os at lægge vejen forbi Place du Sablon og Avenue Louise. Det gjorde vi næste formiddag, inden turen gik videre til Paris.

Paris er en af vores yndlingsbyer. Min søn have fundet et sjovt hotel på en pram (Hotel OFF), lige ved Gare d’Auterlitz. Det var et sjovt sted, men der var utrolig meget støj fra omliggende diskoteker – det var nærmest som at bo på Sunny Beach. Og så var der lidt langt til de seværdigheder, vi gerne ville se. Vi købte 2 metrohæfter, så vi kunne tage bus og metro frit. Bilen blev parkeret til 30 euro om dagen i et p-hus nær hotellet. For det er de færreste hoteller, der har egen parkering.

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Butiksfacade i Marais, Paris

Marais, latinerkvarteret, området omkring Place Royale og flere hyggelige cafeer var på tapetet. Gårdhaven i Hotel Costes i Rue Faubourg st. Honore og Cafe de l’Homme på toppen af Musee de l’Homme på Place Trocadero var et hit. Og er klart et besøg værd for andre. Vi har prøvet flere af de klasisske brasserier, og i år havde vi valgt Brasserie Bolfinger nær Bastillepladsen. Det var ok – men der er så mange steder at vælge mellem i Paris. Vi sluttede på Paris ældste restaurant La Procope i Latinerkvarteret. Hyggeligt men også lidt turistet. Maden var rigtig fransk – Coq au vin. Den manglede lidt salt !

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Afstikker til vinruten

Efter Paris ventede for alvor sol og varme på Rivieraen. Målet var Hotel Fairmont i Monte Carlo. Et dyrt og lækkert hotel, som jeg hade fundet med en klækkelig rabat på Secret Escapes. Vi havde 2 overnatninger her – og derefter havde jeg lånt en lejlighed i 2 dage – med udsigt lige over havnen i Monaco. SÅ lækkert.

Turen til Monaco var med et indlagt stopover, som ikke var planlagt hjemmefra. Vi kom lidt sent ud af Paris – vi skulle liiiige nyde den sidste dag og spiste morgenmad i Tuillerihaven. Vi ville have været inde og se en DIOR udstilling på Louvre, men vi opgav, fordi der var 2 timers kø. Museumsbesøg kan med fordel planlægges og bestilles hjemmefra.

Turen fra Paris gik over de skønneste landskaber og vi passerede både Rhone og Bourgogne. Vi besluttede at lave en afstikker ved Beaune, hvor vi kørte langs vinruten og bare NØD synet af vinmarker, slotte og små skønne byer. Her ville jeg gerne have gjort et stop og smagt lidt vin – og taget en overnatning. Men vi valgte at køre lidt videre. Det bliver næste gang.

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

44 grader i bil kræver aircon !

I stedet valgte vi en overnatning i en gammel romersk by – Vienne. Jeg kendte den fra min ungdom, som jeg har skrevet om før – og her overnattede vi bare på et IBIS hotel. Det er altid en sikker overnatning. Ikke dyrt og prangende – men en overnatning. Vi gik en tur i byen om morgenen og nød de små lidt øde gader, så det berømte tempel og en gammel kirke. Og så gik turen sidste stræk til Monaco i 44 graders varme. Der er det sgu rart med aircon.

Turen over Massif Central er smuk. Bjergene rejser sig – og man har lyst til 117 afstikkere, men her må man have sin rejse plan på plads. Og vi skulle altså til Monaco. Provence er jo så smukt – med solsikkemarker, lavendler og smukke byer. De første dage var ren luksus på Hotel Fairmont. Ærligt det er ikke mig med Niki Beach og fest ved poolen, men nu er det prøvet. Og med bilen har man jo friheden, at man kan gøre det, man vil. Vi tog nogle udflugter langs kysten fra Monaco til Nice, Cap Ferrat, Eze, Plage Mala og Villefrance sur mer. Særligt strandrestauranten i Eze er et besøg værd. Helt unik og fremragende mad.

Sådan planlægger du den perfekte ferie

Mmmmmm. Monaco sol og blå himmel

Monaco er et udstyrstykke i rigdom og Casinoet, den gamle by, fyrsteslottet og havnen er must see. Der er dyrt – men det er også en stor oplevelse. Vi fik anbefalet La Notte Bleue på Monacos lille strand – men vi valgte at tage på tur til Eze i stedet.

Det var svært at slippe Monaco. Min yngste var dog kørt død i varmen, så vi stte kursen nord på. Googlemap ville vi skulle over Milano. Og der tog vi en overnatning efter den skønneste tur langs den franskitalienske kyst ved Menton, Ventimiglia og San Remo. Her kan man sagtens gøre et stop, hvis tiden tillader det.

Vi bookede hotel på vejen i Milano. Vi fandt et super centralt – men ikke særlig fikst – hotel. Det lå lige bage Duomoen og arkaderne, så vi røg lige ud i byen, da bilen var parkeret og kufferterne slæbt op.

Vi nåede at det man SKAL se, fra katedralen, til La Scala, til Via Manzon, de 4 modegader, Arkaderne… Men der er masser vi skal se næste gang. Naviglia (kanaler), Chinatown og Via Buenos Aires – 3,5 km butikker. Og Osteria di Brera.

Sådan planlagde vi den perfekte bilferie

Lange skygger og 44 grader i Milano

Der er langt hjem fra Milano – især når man shopper til kl 14, inden man sætter sig bag rattet. Vi stoppede tilmed i et designer Outlet på grænsen til Schweiz, så vi nåede faktisk kun til den østrigske grænse. Her i krydset mellem Schweiz, Tyskland og Østrig er det svært at finde overnatning. Men en sød kinesisk hotleejer hjalp os. Husk i øvrigt, at man skal have særlige motorvejsmærkæter i bilruden i Schweiz og Østrig. Ellers vanker der bøder.

Og så et andet godt råd : Vi kørte primært på motorveje, men vi tog nogle afstikkere undervejs ad de mindre og noget mere maleriske veje. Det er godt med et rigtig Europakort i bilen, også selv om google map / GPS klarer det til UG.

Du kan læse de andre indlæg om vores rejser her, her og her.

Herunder har jeg lavet en liste over hoteller og restauranter mm.

 

Hoteller:

Hotel SIDE, Hamborg

Hotel Nottinghill, Amsterdam

Hotel OFF, Paris

Hotel IBIS, Vienne

Hotel Fairmont, Monaco

Hotel Gallileo, Milano

Cafeer/Restauranter:

Van Dam Brasserie, Amsterdam

Bruxelles:

Paris:

Brasserie Bofinger

Chez Julien

Hotel Costes

Cafe de L’Homme

Eze:

Restaurant Anjuna

Monaco:

Castelroche

La Notte Bleue

Buddabar

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

En kommentar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her