• Home
  • /
  • Film
  • /
  • Så længe jeg lever… Så længe vil jeg elske dig!
Så længe jeg lever

Så længe jeg lever… Så længe vil jeg elske dig!

Hvis ordene klinger lånt fra en dansktopslager af gammel dato, så er det ikke helt forkert. Jeg var til 100 års fødselsdag og biografpremiere i går sammen med min yngste på 16. Det var i Palads, og filmen var  Ole Bornedals nye om legendariske John Mogensen. Og jeg var rørt: Så længe jeg lever… Så længe vil jeg elske dig!

Så længe jeg lever

100-års jubilæum i Palads – tillykke

Nu tænker I måske : John Mogensen – hvad sker der for hende ? Hvorfor hylder hun ham ? Var han ikke bare en drukfældig musiker, der skrev dansktopmusik og optrådte på blokvogne i det ganske land med ”Fut i fejemøjet”, ”Der er noget galt i Danmark” og ”Så længe jeg lever”?

Jo, det var han, og den side af historien fortæller filmen også. Og lad mig lige slå fast: Der er intet galt med dansktop og blokvogne. Historien om John Mogensen er dog også den om en mange facetteret og perfektionistisk mand med et stort talent.

Men det er slet ikke der, jeg vil hen. For hvorfor sad jeg på 11.række ved siden af min yngste søn og blev så rørt og fanget af en film om en sanger, jeg aldrig har ejet en plade, et kassettebånd eller en cd med ?

jo, fordi John Mogensen er indbegrebet af min barndom med min storebror hos min farmor og farfar og hos min far og hans kone. John Mogensen var fast inventar hver eneste søndag, når Giro 413 væltede ud af radioen med Jørn Hjorting. Min ældste bror Claus, der var født evnesvag, elskede dansktopmusik. Han lever ikke mere, men musik betød ALT for ham. Og han sad weekend efter weekend med sin lille Philips kassette båndoptager og spillede dansktop musik og sang med på alle sangene. Jeg kan i den grad min Birthe Kjær, min Johnny Reimar, min Bjørn Tideman, min Gustav Winckler… Og selvfølgelig min John Mogensen.

Jeg tog mig selv i flere gange under filmen i går, at sidde og synge med på sangtekster, jeg ikke har hørt i årevis. De sidder der bare på rygraden, og vækkede I mig midt om natten og hviskede : To mennesker på en strand eller Karl Herman og jeg… Ja, så kunne jeg hoppe lige ind i sangen og synge med.

For mange år siden i starten af min TV-karriere havde jeg æren at indspille et John Mogensen nummer til en musikkassette til fordel for Børnehjælpedagen, som det vist hed dengang. Mit bidrag var ”Karl Herman og jeg”. Det blev ingen stor succes, men det var sjovt at stå i studiet og give den gas. Der var mange andre kendte danskere, der indspillede et nummer – også Michael Meyerheim, som var ambassadør for sagen.

Min yngste på 16, har på ingen måde noget forhold til John Mogensen eller den musik, som han og tiden repræsenterer. Alligevel sad han ligeså fænget som sin mor i går. For filmen var skruet så flot sammen. Og Rasmus Bjerg spiller og synger helt fantastisk i rollen som John Mogensen. Ja, alle skuespillerne spillede efter min mening aldeles fremragende.

Så længe jeg lever

Rasmus Bjerg som John Mogensen (Kino.dk)

Min sidekammerat i biografen mente ikke, at filmen var helt faktuel rigtig – han ved det nok, for han har selv været i branchen. Men det er jeg ligeglad med – for mig var det en skøn oplevelse, der fortalte en historie om et menneske, der hadede at gå på kompromis. Som sagde hvad han mente – og var alt for hård ved sig selv. Og der var så mange smukke scener, der gav både gåsehud og en tåre i øjenkrogen.

Og lad mig lige slutte med det fulde omkvæd fra sangen. Det passer så fint til min dejlige sønner, hvor den yngste var med i går og er ham, der pryder top-billedet sammen med mor:

”Så længe jeg lever. Så længe mit hjerte slår. Så længe vil jeg elske dig”. Det er da smukt – og enkelt.

Glæd Jer til 8.marts, der har “Så længe jeg lever” premiere. Og så i øvrigt tillykke med de 100 år til Palads i København.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Kirsten Jensen

    29/01/2018 at 10:17

    Vil glæde mig til at se filmen, har altid godt kunne lide dansktop musik, selvom den ofte har været udskældt, ikke desto mindre så er det musik de fleste synger med på når der er fest. 🙂
    Bedste hilsner fra en glad følger af din blog.
    Kirsten Jensen

    Svar
  • Erik Balk-Møller

    28/01/2018 at 22:52

    Det lyder lovende – der er vist noget at glæde sig til.
    Jeg var så heldig at opleve John Mogensen live kort før hans alt for tidlige bortgang i 1977. Det foregik – af alle steder – i Nora Bio på Nørrebro i forbindelse med promovering af hans sidste LP(og kassettebånd) “Nordstjernen”. Jeg arbejdede på det tidspunkt i Fona på Strøget og havde fået en fribillet. Det fik vi tit, men denne gang var jeg alene af sted, vistnok på grund af tidspunktet, som enten var en lørdag eller søndag kl. 16:00. Der var ikke fyldt op, selvom han allerede dengang var meget populær. Men han var slet ikke det ikon, han blev til siden hen. Det var en super fin koncert og meget enkel i udtrykket; det var melodierne og teksterne, det handlede om. Dog, en biografscene er ikke det perfekte sted at optræde, og jeg tænkte dengang, at det hele var et noget spøjst arrangement. Han stod noget udsat deroppe på scenen i skarp, dårlig belysning i absolut velvoksen tilstand med snurbart, skjorte og røde seler. Brummende mellem numrene, uden de store falbelader, alvorlig og opslugt i musikken.

    Som en kuriositet kan nævnes, at Nora Bio angiveligt lukkede i 1979, og nu til dags har El Giganten til huse i bygningen(jeg har bl.a. købt en støvsuger og op til flere kaffemaskiner i den forretning).
    “Karl Herrrman og jeg” på kassettebånd til fordel for Børnehjælpsfonden. Hmmm – kan den mon fås på eBay??

    Svar
  • G.

    27/01/2018 at 00:29

    Jeg kendte John Mogensen som barn.
    Når han var i Jylland og skulle optræde – var han tit på besøg hos min farbror og tante – i deres kæmpe store hus. Når min far var ude hos sin bror – var jeg tit med. “Onkel” John sov tit på sofaen og snorkede vildt. Når min far og farbror gik rundt ude i haven og talte sammen – listede jeg ind til “onkel” John – jeg var en meget lille pige dengang – men fræk og bandt mange knuder i Johns skæg og hår – fordi det var sjovt. Han var en sød og rar mand – grinede af de nummer – jeg havde lavet – når han vågnede – også sang han en sang for mig. Han var en rigtig rar og sjov mand – fik mig altid til at grine – som jeg husker ham som barn.
    Jeg var også engang med mine forældre ude og opleve ham optræde.
    Jeg hørte tit hans sange som barn og senere – kunne lide hans stemme og sange.
    Jeg har ikke set filmen – måske jeg skulle se den. Folk må jo have de meninger – folk vil have. Jeg har kun oplevet John Mogensen positivt – sød – rar – glad og sjov.
    Vinter hilsen
    G.

    Svar
  • Birgitte

    26/01/2018 at 21:51

    Glæder mig til filmen, tror Rasmus er en perfekt John Mogensen.
    Musikken er, i høj grad, lyden af min barndom i 70’erne og senere min ungdom fra jukeboxen på natværtshuse, i 80’erne.

    Svar

Skriv et svar