Mandagsblues og kolde fødder

Mandagsblues og kolde fødder

Det er mandag, det er koldt, og vinteren er i den minusgrad kommet til os. Og selvom solen skinner, og frosten glimter så smukt i morgensolen, så er det sådan en morgen med: Mandagsblues og kolde fødder

Jeg har afsluttet mit ”pariser-eventyr” – det bristede lidt som den porøse is, der har lagt sig på søen i de sidste dages frost. Og I kender det garanteret, at man vågner efter en urolig nat – man husker ikke helt, hvad man har drømt, man vågner bare med den der følelse, som det tager nogle timer at ”vaske” af sjælen.

Mandagsblues og kolde fødderJeg valgte at pjække fra træning her til morgen – det var ikke høj puls og sved på panden min mandagsramte krop og sjæl havde brug for. Den havde mere brug for at gå en lang tur i morgenkulden, få lidt hjernefrys, rød næse og kolde fødder. Den bedste kur for sådan en gang mandagsblues er at komme ud. Lufte hjernen, lytte til fuglene, se hundene piske afsted i det tynde snetæppe – og nyde de små erantis, der bebuder, at de lyse tider er på vej.

Spætten holdt morgengilde på en hul træstamme nede i min lille lokale skov. Det lød som en kæmpe zylofon, og den havde valgt den lyseste spot – lige der hvor solen ramte mellem træerne. Og det er jo lige præcis det: Dagene bliver længere, lyset vender så småt tilbage – og med det humøret.

Jeg gik hjem og lavede mig en kop kaffe og pist væk føltes melankolien og den blå mandagsfølelse.

Mandagsblues og kolde fødderNu sidder jeg så lige og funderer over livet, over ugen, over dagen og tænker: Hvor er jeg heldig. Jeg lever, jeg er rask, jeg går mit 57. forår i møde. Mit pariser-eventyr er slut, det gik ikke. Mere er der egentlig ikke at sige om det. Men følelsen skal lige ud af maven, inden jeg om nogen tid bliver klar til at kaste mig ud i et nyt. Forelskelse kan ikke planlægges, den kommer jo bare – tit som et lyn fra en klar himmel. Og på samme måde kan den forsvinde lige så hurtigt, som solen går ned.

Der venter heldigvis en uge fuld af gode aftaler. I morgen skal jeg i biografen til en premiere, som kvinder verden over glæder sig til: Fifty Shades of grey” nr.3. Jeg glæder mig allermest til at se den med min veninde – hun er mega fan og har læst samtlige bøger i serien. Det er jeg ikke, og jeg har ikke åbnet så meget som en eneste af de bøger. Men det er en ”must-see” film, hvis jeg skal kunne tale med ved middagsbordene og i diverse venindefora den kommende tid. Dybest set er det jo bare en gang blød husmorporno med unge lækre mennesker i hovedrollerne, lidt kedeligt og lidt fjernt. Jeg skriver om den på onsdag ! Så I kan godt glæde jer !

Mandagsblues og kolde fødderFredag skal jeg sende min yngste af sted på skiferie med 3.000 andre danske gymnasieelever… Jeg kommer til at savne ham og været mor-bekymret hele ugen. Men heldigvis skal jeg selv på arbejdstur til nord Norge i næste uge og se nordlys og sove i igloo. Det kommer I også til at høre meget mere om.

Og mens disse linjer er skrevet, så er solen gået i stilling højt på vinterhimlen. Mine mandagsblues er forduftet, arbejdet kalder, livet er godt – og om lidt er kaffen klar.

Hav den dejligste mandag derude.

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

12 kommentarer

  • Pernille Knuth

    07/02/2018 at 19:32

    Kære Line
    Bliver så glad hver gang der ligger et nyt blog indlæg i min indbakke – du skriver så godt og relevant. Kunne godt have undt dig kærligheden – men ja der er heldigvis mange andre skønne ting at glædes over i livet og så ved jeg jo du har en dejlig kærlig familie som holder af dig. God tur til det kolde nord – Tobias og jeg sætter selv kurs mod Norge fredag morgen og bliver der en uge.Vi skal nyde ski,kælk og sne og fantastisk sammenværd med min norske veninde – hun er sådan en jeg hele tiden husker at glæde mig over er i mit liv- sammen har vi levet det vilde guide liv, overlevet børnefødsler,skilmisser,dødsfald og et kræft forløb- vi har festet og grinet og grædt i stridestrømme sammen. God aften til dig

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      08/02/2018 at 15:12

      Hej Pernille.

      Tak… Det bliver jeg jo glad for at høre…… Og selv god tur til Norge med sønnikke – pas på arme og ben. Og hils familien.

      KH
      Line

      Svar
  • Lotte

    05/02/2018 at 20:07

    Kære Line
    Du havde lukket for kommentarer i indlægget i går, så nu spørger jeg her. Jeg er nysgerrige efter hvorfor du har valgt at samarbejde med Dubli?
    Det firma du har skrevet om i går er pyramidespil og har tidligere lavet svindel auktioner. Det kræver ikke megen søgning på Google at finde ud af.
    Mvh Lotte

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/02/2018 at 20:16

      Hej Lotte.

      Der har ikke været lukket for kommentarer til nogen af mine indlæg. Så det forstår jeg ikke, hvorfor du skriver.

      Mlm eller multi level marketing kan man lide eller lade være. Pyramidespil er kun for dem, det køber aktier – der er jeg ikke. Jeg er blot en forbruger, der gerne vil spare, der hvor det er muligt.

      Jeg kendte ikke Dubli og undersøgte som du. Og som forbruger kan jeg konstatere, at man får de rabatter, man bliver lovet.

      Jeg anbefaler IKKE, at man køber aktier eller anbefaler nye medlemmer. Jeg forholder mig blir til den fordel, jeg og andre kan få som forbruger.

      Men hvis du har oplysninger som kompromitterer forbruger delen, må du gerne dele det her.

      Mange hilsner
      Line

      Svar
  • Karin Sølby

    05/02/2018 at 18:16

    Kære Line .
    Du er sej , godt gået at melde ud når tingene ikke går flødeskumsvejen, det hjælper jo også altid , når himlen er blå og solen viser sig fra sin smukkeste side, dog uden varme , men alt er godt🦋
    Må du lande blødt og velfortjent på begge fødder igen.
    Varme kram til dig fra mig
    /Karin

    Svar
  • mormormedstiletter

    05/02/2018 at 16:12

    Nuurh, træls, når et ‘eventyr’ er slut men med din indstilling kommer du hurtigt videre, er jeg sikker på…Men derfor tager det sgu altid lige lidt tid at fordøje…
    Wear your crown and stand tall!!
    Ha’ en super fantastisk mandag aften:-)

    Svar
  • Jette

    05/02/2018 at 13:54

    Line du skriver simpelthen så smukt også om noget der måske lige er lidt træls – “at eventyret er slut”. Med din energi og sødme finder du garanteret noget endnu mere spændende i tiden fremover.
    Og ja så er det Fifty Shades tid (vi skal have stort arrangement i Biffen i Odder d 9/2 – alt udsolgt 🙂 Gad vide hvad #Metoo siger til denne film ???? Og ja den skal da ses, også selvom vi måske ikke er “Unge og super lækre” (følelsen har man jo lov at have)
    Go dag til dig og andre

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/02/2018 at 14:41

      Hej Jette.

      Ej, tusind tak. Det gør mig så glad at høre. Og hvor har du ret… Hvad mon #meoto siger til Fifty Shades ??

      KH
      Line

      Svar
  • Edwin Chammon

    05/02/2018 at 11:54

    Du er fantastisk til at formulere dig, det er et fantastisk smukt billede du giver os af ting som mange af os møder adskillige morgener. Og alle de fantastiske billeder dine tanker sætter igang i mit indre. Du forstår at give mig lyst til livet, selv når det ser mørkest ud. Tak for dig Line du er fantastisk til at vende det mørke til lys.😉☺️😍

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/02/2018 at 14:42

      Tak Edwin.

      Det glæder mig i den grad, at jeg kan give jer andre lidt energi og glæde.

      KH
      Line

      Svar
  • Erik Balk-Møller

    05/02/2018 at 11:47

    Hej Line
    Hip hurrah, det er min fødselsdag i dag – så lad os sprede de tunge tanker og nyde den klare vintersol over land og by.
    Jeg er lige om lidt på vej til frokost med min søde mor og min lige så søde moster på en hyggelig lille restaurant med havudsigt. Jeg glæder mig.

    God mandag!

    KH, Erik

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/02/2018 at 14:42

      Hej Erik-

      Så skal du da have det største TILLYKKE og HIP HIP hurra herfra!

      Rigtig god dag.

      KH
      Line

      Svar

Skriv et svar