Måske var alt bedre i gamle dage?

Måske var alt bedre i gamle dage?

Jeg sad nok som pænt mange danskere dybt chockeret foran tv-skærmen forleden og så, hvordan små børn behandles og opfører sig i TV2 dokumentaren ”Daginstitutioner bag facaden”. Hvad fanden sker der, har man jo lyst til at råbe højt. Og hvordan kan det være sådan? Tankerne røg tilbage på både mine børns og min egen institutions tid, og jeg tænkte faktisk: Måske var alt bedre i gamle dage?

Jeg er helt klar over, at det næppe er sådan i samtlige af landets daginstitutioner, og at der nok også er store forskelle afhængig af, hvor i landet, vi befinder os. Men hvis det er sådan i 2 tilfældigt udvalgte daginstitutioner i København ud 22 med røde smileys – så er det sandsynligvis sådan mange andre steder.

Måske var alt bedre i gamle dagè?

Lille Line i børnehavne på Skansevej i Hillerød

Og hvad sker der med både børn og pædagoger? Billederne af små børn, der ter sig som vilde, uregerlige dyr, som slog, sparkede og tog kvælertag på andre børn. Og børn der som aggressive demonstranter kaster ting ud ad vinduerne og smadrer hinandens leg. De billeder var efter min mening ligeså skræmmende, som billederne af magtesløse og afstumpede pædagoger/pædagogmedhjælpere, der enten ignorer børnene eller behandler dem som kludedukker. Puha, det var godt nok slemt.

De ansatte kan måske i nogen grad undskyldes med dårlige normeringer. Og så alligevel ikke – for desperation forklarer ikke mangel på empati, ligegyldighed og en håndfasthed man ikke engang byder en hund eller kat.

Og børnenes helt vanvittige opførsel kan næppe tilskrives børnehavernes kvalitet alene (eller mangel på samme) – jeg tænker, at det også må handle om opdragelse og manglende grænser hjemmefra. Og skal børnehaven løse den udfordring?

I dagens aviser stikker meningerne i alle retninger. En bruger tid på at skælde ud over brugen af skjult kamera. Og at forældre ikke var blevet informeret i ordentligt og havde givet samtykke. En anden kalder det en hysterisk klapjagt på Danmarks værste pædagogmedhjælper. Jeg synes personligt, det er godt, at vi kommer bag facaden – det her kunne jo være fortsat i årevis. Forhåbentlig sker der noget nu. Også med opdragelsen af de børn, som vi så slå og sparke.

Og så er det nu, jeg trækker kortet med ’gamle dage’. For det var sgu da ikke sådan dengang? Eller var det? Handler det om, at ting bare er bedre set gennem hukommelsens tåger?

Måske var alt bedre i gamle dage?

Fra min morgenavis Berlingske i går

Jeg husker i hvert fald ikke, at jeg på noget tidspunkt i mine drenges eller mit eget institutionsliv har set noget, der tilnærmelsesvis minder om det. Jeg husker travlhed – men ikke ligegyldighed, mangel på basal omsorg eller pædagogiske ambitioner for børnene. Jeg bliver som menneske forvirret og bekymret på et højt plan, for noget er jo gået helt galt.

Og ’husmoren’ i mig kigger ned i pengepungen og tænker: Det er jo ikke, fordi vi, der kan, ikke betaler vores skat, eller ligger og danderer den i hængekøjen. Så hvor forsvinder skattepengene hen, når de øjensynligt ikke går til en værdig børnepasning (og for den sags skyld ældrepleje)?

Jeg skal nok lade være med at drive politik her på bloggen. Men jeg forstår virkelig ikke, at der kan være så stor forskel på ’før og nu’. Jeg har tidligere skrevet om min mormors fantastiske hjemmehjælper ’fru Sylvest’, som kom 2 gange om ugen og havde masser af tid. Og jeg sidder her og tænker på de mange pædagoger og unge mennesker, der har taget sig af mine børn med engagement, smil og kærlig omsorg. Som har klippet og klistret, lært dem alfabetet, læst højt, taget på daglige ture og beriget børnene, når vi var på job. Mange har vi stadig kontakt med – fordi de husker de børn, de har arbejdet med. Tak Tina, Heidi, Anette, Christiane, Lene, mor-Karen og alle jer andre, som skabte en tryg ramme om os.

Handler det måske i virkeligheden om, at vi som mennesker er blevet ligeglade med andre os end os selv? Og at omsorg og næstekærlighed ikke ligger naturligt, som den gør/gjorde hos tidligere generationer? Og at det at passe børn og ældre ikke er et kald i dag som før, men bare et job? Jeg ved de ikke. Men jeg provokerer gerne og spørger: Måske var alt bedre i gamle dage?

Hvad tænker du?

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

6 kommentarer

  • Bente Poulsen

    04/06/2019 at 09:18

    Jeg tror du har rat, med at det var bedre i gamle dage, mere respekt, opdragelsen var anderleden, vi skulle respektere og tænke på andre, lave vores skolearbejde, det var rat enkelte ting men utrolige vigtige for at fungere sammen, I dag er der megen velfærd, tror lidt det kan blive vores egen undergang, set på det store lærrede og mer vil har mer og forhold til den digitale verden, med end masse it, som alle næsten skal rundt i, unge som ældre men også forældre, vi lukker ned for forståelse, den kontakt og respekt vi skal have for hinandem, ser hvordan mennesker går rundt med deres mobiler som er computere, på gader i parker på restauranter m.v. selvom de går sammen med andre/venner, der bliver flere og flere stressede og phygiske syge og ustabile, flere enlige både ældre og unge/børn, man respekterer ikke den tid man har sammen, Jeg har set og mærket hvordan forældre giver deres børn alt, hvordan forældre sætter deres børn sammen bevidst i den stærke gruppe og er ligeglade med at de mopper aldre, børn der bliver opdraget til at være små igoister.
    Lærer som mopper svage elever og anerkender de stærke elever samt forældrene.
    Voksne som arbejder i børnehaver/institutioner, skoler tilstadighed bliver bundet mere og mere i forhold til hvad de må gøre og sige, mere administrativt arbejde.
    Alle bliver prasset på den ene eller anden måde. Alle de regler og love der laves for os, fordi vi ikke selv kan finde ud af og begå os imellem hinanden, mener jo ikke alle ting er dårlige tiltag, men alligevel, Jo Line jeg tror at, gamle dage var bedre, hvis man havde råd så havde man råd og hvis ikke, så måtte man undvære til man havde sparet, vores forældre havde nogle mere enkelte krav, som var vigtige, de havde ikke den digitale verden at forholde sig til.
    For ikke at glemme sproget, som er blevet rigtig dårligt især blandt unge og denne nye rap-kultur er mange ting blevet legaliseret. Hvor er takt og tonen hende, Jeg fik børn meget sent og var derfor ofte i grupper med meget yngre forældre, kunne allerede der se mindre respekt, i forhold til hvad deres børn skulle have lov til og næsten ingen grænser for hvad de ville gøre og give af oplevelser og ting.

    Svar
  • Pernille

    01/06/2019 at 11:15

    Hej Line
    Tak for dit indlæg. Da jeg var barn og gik i børnehave i 70’erne – handlede ikke om at jeg skulle passe, men at jeg havde nogle at lege med og have det sjovt. Børnehaverne var ikke kun pasningsordninger.
    Jeg har en datter på 6 år og hun vil bare gerne lege lege og lege ♥️
    Hilsner Pernille

    Svar
    • Bente Poulsen

      04/06/2019 at 09:34

      Jeg tror du har rat, med at det var bedre i gamle dage, mere respekt, opdragelsen var anderleden, vi skulle respektere og tænke på andre, lave vores skolearbejde, det var rat enkelte ting men utrolige vigtige for at fungere sammen, I dag er der megen velfærd, tror lidt det kan blive vores egen undergang, set på det store lærrede og mer vil har mer og forhold til den digitale verden, med end masse it, som alle næsten skal rundt i, unge som ældre men også forældre, vi lukker ned for forståelse, den kontakt og respekt vi skal have for hinandem, ser hvordan mennesker går rundt med deres mobiler som er computere, på gader i parker på restauranter m.v. selvom de går sammen med andre/venner, der bliver flere og flere stressede og phygiske syge og ustabile, flere enlige både ældre og unge/børn, man respekterer ikke den tid man har sammen, Jeg har set og mærket hvordan forældre giver deres børn alt, hvordan forældre sætter deres børn sammen bevidst i den stærke gruppe og er ligeglade med at de mopper aldre, børn der bliver opdraget til at være små igoister.
      Lærer som mopper svage elever og anerkender de stærke elever samt forældrene.
      Voksne som arbejder i børnehaver/institutioner, skoler tilstadighed bliver bundet mere og mere i forhold til hvad de må gøre og sige, mere administrativt arbejde.
      Alle bliver prasset på den ene eller anden måde. Alle de regler og love der laves for os, fordi vi ikke selv kan finde ud af og begå os imellem hinanden, mener jo ikke alle ting er dårlige tiltag, men alligevel, Jo Line jeg tror at, gamle dage var bedre, hvis man havde råd så havde man råd og hvis ikke, så måtte man undvære til man havde sparet, vores forældre havde nogle mere enkelte krav, som var vigtige, de havde ikke den digitale verden at forholde sig til.
      For ikke at glemme sproget, som er blevet rigtig dårligt især blandt unge og denne nye rap-kultur er mange ting blevet legaliseret. Hvor er takt og tonen hende, Jeg fik børn meget sent og var derfor ofte i grupper med meget yngre forældre, kunne allerede der se mindre respekt, i forhold til hvad deres børn skulle have lov til og næsten ingen grænser for hvad de ville gøre og give af af oplevelser og ting.
      Det dårlige sprog er desværre også stigende.

      Svar
  • Vibeke

    31/05/2019 at 15:22

    Ja det var rædselsfuldt at se den udsendelse, ingen tvivl, men jeg husker da en skolegang og barndom hvor der både blev slået og forsømt fra både institutioner, skoler og hjem uden nogen “turde” blande sig. Det vedkom ikke andre hvad der foregik indenfor hjemmets 4 vægge.Tror altid der har været pædagoger, lærer og forældre som ikke magtede opgaven at have med børn og unge at gøre. Tilbage i tiden er der masser af eksempler på vanrøgt og lign.tænk på sagen om Godhavn-drengene. Og hvad med de stakkels kvinder der blev sendt til Sprogø og mænd til Livø. Plejefamilier som ikke behandler de børn som er i deres varetægt og som er UDEN egne forældre/omsorgspersoner, der er masser af eksempler på svigt i både offentlig og privat regi. Og hvad gør vi så ved det ?Hvad kan vi gøre ved det? Vær på vagt, bland dig, tal med dit barn og vær opmærksom. Måske man skulle lave et smiley-system til skoler og institutioner. Indføre brugerbetaling ell.lign. så ville fårene skilles fra bukkene….

    Svar
  • Gurli Sommer

    30/05/2019 at 14:43

    Line godt skrevet. Jeg tror, at vi var mange, som sad måbende, chokeret og med tåre i øjnene, mens udsendelsen rullede hen over skærmen. Stakkels børn, som ikke får omsorg, kærlighed og grænser. Jeg har aldrig gået i hverken vuggestue eller børnehave, så der har jeg ingen erfaring, men min datter har haft nogle super pædagoger både i den vuggestue og de to børnehaver, hvor hun blev passet. Der var i hvert fald ingen tvivl om, at der var omsorg, kærlighed og grænser. Jeg tror på, at tingene var bedre i gamle dage, men dengang var forældrene heller ikke bange for at opdrage deres børn og bruge ordet “nej”. Og vi satte stor pris på de pædagoger, som vi overlod vores børn til.

    Svar
  • Henrik V Blunck

    30/05/2019 at 11:19

    Tak for et glimrende indspark i debatten.
    Det er så spot on, når du skriver: “Jeg husker i hvert fald ikke, at jeg på noget tidspunkt i mine drenges eller mit eget institutionsliv har set noget, der tilnærmelsesvis minder om det. Jeg husker travlhed – men ikke ligegyldighed, mangel på basal omsorg eller pædagogiske ambitioner for børnene.”
    Der MÅ og *skal* være den rette indstilling, når man vælger at beskæftige sig med børn, og selvom jeg til fulde deler din opfattelse af, at en del af adfærden vi så i dokumentaren også peger på, at nogle børn ikke kender visse fundamentale grænser, så er det i hvert fald indiskutabelt, at der skal gøres noget.
    Det der forbavser mig allermest er, at man i klip med kollegaer ikke ser, at de ser fra over for ligegyldigheden. Om det er klipningen hos TV2 eller noget andet skal jeg ikke kunne sige, men der skal i hvert fald ske en ændring – så må vi tage konsekvensen bagefter, for ellers ender vi med, at forældre tager deres børn ud af institutionerne, og etablerer private alternativer.
    God kr. himmelfartsdag herfra. 🙂

    Svar

Skriv et svar