Kniber du hver dag?

Kniber du hver dag?

Sponsoreret: Kender du det, at du næsten tisser i bukserne af grin, når du hopper eller nyser? Så vil jeg bare sige: Du er ikke alene. Hver 4.kvinde oplever nemlig på et eller andet tidspunkt i livet, at hun ikke kan holde tæt. MEN mine damer – vi kan hjælpe os selv: Kniber du hver dag?

Kniber du hver dag?Sidste år sagde jeg JA til at være ambassadør for TENA (dem med trusseindlæggene) og de titusindvis af kvinder, der døjer med inkontinens, som det hedder med et fint ord. Jeg gjorde det for at komme tabuet om det til livs – for at skabe opmærksomhed omkring det OG fortælle, at man faktisk kan gøre noget selv. 5 minutters træning om dagen kan gøre en kæmpe forskel.

HVER 4.KVINDE HAR ET PROBLEM

En helt  ny undersøgelse viser, at 23% af danske kvinder mellem 18 og 60+ oplever problemet. Altså næsten hver 4. Jeg blev lidt overrasket over tallet – for det er jo ikke noget, vi sådan går og taler højt om. Hverken med manden, kæresten, lægen eller hinanden. Inkontinens er ligesom ikke noget, der rammer forsiden af damebladene. Og faktisk er det heller ikke noget læger, gynækologer eller jordemødre har særligt fokus på.

Undersøgelsen fra YouGov viser også, at halvdelen af os ved meget lidt om, hvad vi selv kan gøre. Og det står rigtig skidt til  blandt yngre kvinder, hvor kun hver 3. ved, hvad man kan gøre ved det. Så vi har altså en opgave i forhold til vores yngre medsøstre. For er man som nogen HÅRDT ramt af inkontinens, så kan det påvirke livskvaliteten og begrænse f.eks fysisk aktivitet.

Kniber du hver dag?Den gode nyhed er som sagt, at vi selv KAN gøre noget for at styrke vores bækkenbund: Vi skal KNIBE!

Og vi skal starte tidligt med knibeøvelserne. Mange tror, vi først skal i gang efter en fødsel – men det er ikke nok. Jo tidligere jo bedre. Så der er kun en vej frem: KNIB for katten!

Jeg begyndte faktisk SELV at knibe mere systematisk, da jeg påtog mig ambassadørskabet sidste år. Og det har hjulpet. Før var jeg ikke vild med at sjippe og hoppe, hvis det nu skulle gå galt. Det er slet ikke et issue mere. Men jeg kan stadig have stressede perioder, hvor jeg skal tisse i tide og i utide – det vil jeg arbejde med nu!

3 NEMME ØVELSER

Så hvis du er frisk, så er der her 3 nemme knibeøvelser, som vi kan gå igang med sammen. De foregår liggende, og vi skal kun bruge 5 minutter. Det kræver kun lidt øvelse at finde det rigtige ’knib’. Men start med at knibe sammen om numsehullet (ja undskyld ’anus’ lyder lidt klinisk), og fortsæt derefter med at knibe længere frem omkring skeden og urinrøret. Og HUSK at slappe af i baller og lår.

Knib i 2 sekunder, og slap af i 2 sekunder. Gentag så mange gange, du kan.

Styrkeknibet: Knib med bækkenbundsmusklerne, så meget du kan. Bliv ved med at knibe i 5 sekunder. Slap af i 5 sekunder. Gentag 5-10 gange.

Udholdende knib: Knib ved medium styrke, så længe du kan. Prøv at knibe i 60 sekunder. Gør dette, hver gang du har afsluttet en omgang styrkende knibeøvelser.

Hurtige knib: Knib så meget, du kan i 2 sekunder. Slap derefter af i 2 sekunder. Gør dette 5-10 gange om dagen – også hver gang du kan mærke, at du skal nyse, hoste eller begynder at grine.

Kniber du hver dag?VIL DU VIDE LIDT MERE OM INKONTINENS?

Der findes forskellige former for inkontinens. Kvinder lider oftere af det end mænd, og graden varierer. En trediedel drypper ifølge undersøgelsen lidt mindre end en teske, 24 % oplever få dråber hver gang. Mens 4 % lækker mere end en kvart deciliter hver gang.

Stressinkontinens  er den mest almindelige form for inkontinens. Det er det, der sker når bækkenbundsmusklerne er blevet for slappe. Hvis vi griner, hopper, hoster eller løfter noget tungt, øges trykket på blæren, og bækkenbundsmusklerne kan ikke stramme sig nok. Stressinkontinens kan komme efter fødsler, ved overvægt eller i forbindelse med hormonforandringerne i overgangsalderen.

Tranginkontinens er når man skal på toilettet i tide og utide. Trangen kan være så stor, at man ikke når helt hen til toilettet, før det går galt. Her er det også vigtigt at have en stærk bækkenbund, fordi du kan fjerne trangen ved at knibe hårdt. Der er forskellige årsager til tranginkontinens. Bla. urinvejsinfektion, forstoppelse, blæresten, vanddrivende medicin mv. Men mange gange er årsagen uvis. Alkohol, kaffe og stort væske indtag kan forværre det. Så:

  • Drik med måde – dvs. ikke for meget og ikke for lidt
  • Drik mindre kaffe, sort te, energidrikke og alkohol
  • Træn blæren – øv dig i at gå MINDRE på toilettet for ofte og træn blæren til at holde på mere urin ad gangen.

Blandet inkontinens er når man har en kombination af de to første. Her skal man lige en tur forbi læge og få en ordentlig udredning og den rette diagnose og behandling.

Så kære medsøstre ! Lad os komme i gang – og inviter  dine døtre, svigerdøtre, veninder, naboer og kolleger med.

Du kan læse meget mere om undersøgelsen, hvis du klikke på linket her: knibforlivet.dk

 

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

3 kommentarer

  • Lisa Skovgaard

    06/01/2020 at 18:13

    Hej Line,
    Nu skal det være med de knibeøvelser 🙃 dit link til Femina knibe øvelser, virker ikke. Men jeg har fundet øvelserne alligevel.
    Et lille spørgsmål. De 10 gange man skal knibe, er det een gang om dagen eller flere. Jeg synes ikke jeg kan finde noget om det…?
    De bedste hilsner
    Lisa

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      06/01/2020 at 18:16

      Hej Lisa.

      Det er en kanon beslutning.

      Du skal træne en gang om dagen. 5 minutter. Men det skader ikke at spænde op når du kan – under opvasken. Eller tandbørstning !!

      Kh Line

      Svar
  • Henrik V Blunck

    16/07/2018 at 09:26

    Du har fat i noget rigtig vigtigt – og det er også noget vi mænd bør huske, for vi kan også forebygge problemet. Der er så også den ekstra muskel, nemlig prostata. Alt for mange mænd får først fokus på prostataen når denne forstørres, selvom der er mange ting vi mænd kan gøre for at holde underlivet i god form…

    Svar

Skriv et svar