Kaffesøstre - for altid!

Kaffesøstre – for altid!

Reklame: Måske har du det lige som jeg… Der er mennesker jeg holder af, som betyder utrolig meget for mig – men som jeg ikke ser så tit. I perioder ses vi måske oftere end andre gange. Men der kan godt gå lang tid, hvor vi mest holder os opdateret på mobilen, Facebook eller Instagram. Sådan er det med min dejlige veninde Hanne.  Vi er kaffesøstre – for altid! For vi er aldrig mere end en kop kaffe væk fra hinanden.

Kaffesøstre - for altid!Venskaber skal plejes og passes lige som alt andet. Venskaber kræver ærlighed, åbenhed, kærlighed og ikke mindst tid…. Det sidste har vi ikke altid nok af, og mange af os stresser over, at vi skal diske op med alverdens hjemmelavede delikatesser, når veninderne kommer på besøg. INTET kan være mere misforstået.

En kop kaffe er nok. Som i dag hvor Hanne kiggede forbi. Hun er en soulmate – og som hun plejer at kalde sig selv: ”Sister of another mother”. Hun flyttede for et par år siden til Køge fra Måløv… Og de 40 km, der nu er mellem os, betyder, at vi ikke ses så tit som før. Og det savner jeg – for vores liv har på en eller anden underlig måde en synkron cyklus med de samme udfordringer og problemer. Men i dag skulle det være – Hanne havde et ærinde i Bagsværd, og der var lige tid til, at vi også kunne reconnecte og cathce up over en kop kaffe. Og i dag blev det over en NY kaffe – Nescafé Gold, som jeg lige havde fået ind af døren med posten. Det er faktisk hendes yndlingskaffe !

Kaffesøstre - for altid!Telefonen kan mange ting – men det er, når man sidder der overfor hinanden, at man bedst mærker og kommer ind under huden på hinanden. Vi griner tit af, hvor mange emner, vi kan nå at vende på et par kopper kaffes tid: Mænd, børn, mødre, livet, overgangsalder, rynker- ALT … Men næsten altid det nære, og intet er hemmeligt, for stort eller for småt i vores venskab. Vi kan både grine og græde, og sådan skal et godt venskab være.

Jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde Hanne og mine andre veninder at læne mig op af. De er mit livs sikkerhedsnet, når tingene ikke er, som de skal være. Og det at vide, at der altid er et menneske, der er parat til at smide alt, hvad de har i hænderne for at hjælpe dig, er guld værd. Det ved jeg, Hanne vil. Og jeg ville selv gøre det samme.

Kaffesøstre - for altid!Vi har også været fra hinanden i perioder –  været sure på hinanden og måske haft brug for en pause i kortere eller længere tid. Men vi savner altid hinanden, og der hjælper det sgu at mødes over en kop kaffe, der ikke kræver andet end varmt vand og en god bønne.

Nåede vi så at catche up i dag ? Ja, vi vendte hele verden på 2 timer. En kop kaffe blev til 3. Vi fik bekræftet hinanden i, at vi dybest set har et fedt liv, med dejlige unger, venner – og at vi faktisk ser godt ud her midt i 50’erne. Vi fik også sat flere kryds i kalenderen. Og næste kaffedate står i Næstved !

Har du en veninde, du ikke har set længe – så gør noget ved det nu. Faktisk kan du vinde en middag for 6 og få en gourmet kok hjem og kokkerere for dig og dine venner eller veninder.

Du skal bare klikke på linket her til Nescafé’s Facebookside

Luksus ik’!?

Kaffesøstre- for altid!

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

6 kommentarer

  • Rikke Fjalland

    05/03/2018 at 20:27

    En dejlig mulighed og spændende konkurrence, som jeg netop har tilsluttet mig:-) En aften med skønt mad og service, det er lige hvad Dinner med the Best skal indeholde. 5 fantastiske kvinder, som alle betyder alt for mig❤️

    Svar
  • Keld Sørensen

    05/03/2018 at 12:27

    Ja kvinder har altid være sladretanter ( kaffesøster) så kan de fortælle om deres nyeste scoring, eller deres nyeste slankekur
    Dette bliver dog ikke bedre med aldren, så tror de nu afdanket og rynkede kvinder stadigt at de yngre mænd gider dem i et forhold.
    Problemet er her mangler selv indsigt & muligvis et nyt spejl. prøv at være en smule mere realistisk, når man søger efter en partner, og ikke tage den første unge mand der gider knalde.
    Altså tro at en 20 år yngre mand, gider dem på lange banen er yderst naivt.

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      05/03/2018 at 13:04

      Kære Keld.

      Det var da lidt af en mavesur og fordomsfyldt kommentar, du leverede der. Hvem siger, at alle kvinder diskuterer scoringer og slankekure ? Jeg har aldrig været på en. Og scoringer – hmmmm mine veninder er godt gift, og jeg tror ikke mænd står tilbage ift kvinder, når det handler om at tale om det modsatte køn. Og afdankede og rynkede kvinder… Hold da op. Hvornår har du mon set dig i spejlet ?

      Jeg tror jeg lader din småbitre kommentar tale for sig selv. Jeg genkender ikke én af mine veninder eller de kvinder, der er i dette univers i din kommentar.

      Mange hilsner
      Line

      Svar
  • Grace Nørgaard

    04/03/2018 at 18:47

    Jeg vil elske at ha’ en kok hjemme til min tøseaften, som jeg har holdt med 6 skønne quinder i 23 år – hverandre måned og det er altid hos mig. Tænk hvis vi kunne få den serveret, det vil da vække vild jubel😂👍👍

    Svar
    • Grace Nørgaard

      04/03/2018 at 18:50

      Jeg vil elske at få en kok hjem og lave mad for min tøsegruppe på 6 skønne quinder, som jeg har laver mad til den første fredag i hver anden måned og nu i 23 år. Det vil vække vild jubel og jeg ville kunne deltage i hele måltidet 😂👍👍

      Svar
  • Anni

    04/03/2018 at 13:46

    Jeg har tilmeldt mig.
    Jeg har en veninde som jeg mødte for 14 år siden da jeg var nylig tilflytter til nordvest Jylland.
    Med hende kan jeg både grine og græde – vi er MEGET forskellige, men for os er der absolut ingen emner der er tabu.

    Svar

Skriv et svar