Jeg er nok lidt fejlcastet her på min øde ø. Ingen tvivl om det. Øen er fuld af nygifte, unge par, ældre ægtepar på kærligheds ferie og enkelte børnefamilier, der taler sprog, jeg ikke forstår og aldrig har hørt. Nogle kysser, andre holder hånd. Andre igen gør ingenting. Kærlighed har mange former og farver.

Fejlcastet eller ej, så føler jeg mig på ingen måde forkert – måske lidt misundelig på den kærlige måde. Ikke mindst på det ældre spanske par, der hver dag smilende går hånd i hånd og åbenlyst hygger sig i hinandens selskab. Manden – en lille væver type med hvidt hår, blå øjne og en solgylden teint – løber øen rundt i sandet i bare tæer flere gange om dagen. Jeg tænker,om han ligesom jeg er udstyret med en træningsplan hjemmefra. Han er tydeligvis i form – og han smiler hver gang han passerer min “hytte”.

Jeg har trænet 3 gange på min rejse. Igår var jeg til solnedgangs yoga forenden af øens landgangsbro. Sammen med 2 russiske kvinder og et japansk ægtepar fra San Francisco blev jeg gennemstrakt, og gik for første gang i omtrent 40 år i bro. Jeg troede ikke,  jeg kunne. Men med  toppen af hovedet som støtteben og en kyndig yogainstruktør på sidelinjen lykkedes det. Jeg faldt i snak med den japanske kvinde, som elskede København og havde været i vores hovedstad flere gange. Hun havde arbejdet for Novo Nordisk – og hun elskede den arbejdsplads. Sådan kommer Danmark tæt på her langt væk.

Jeg har også brugt fitness centret 2 gange. Det er varmt at   dødløfte og følge Marie Louise Cramers træningsprogram, som du kan se her, hvis du ikke har set det allerede.  Men jeg gør det – fordi jeg vil, og fordi ikke vil komme bagud i mit eget program. Der er så lidt, jeg skal her, at den opgave nærmest er kærkommen.

Jeg er i den grad kommet ned i gear. Jeg er allerede i gang med bog nummer 2 – noget jeg sjældent får tid til derhjemme. Det er de her, som I kan se på billedet.

Den første – Guldægget- er den vildeste familieroman om en arv, jeg længe har læst. Den foregår i New York og er mega underholdende og velskrevet. Rigtig god ferielæsning. Den anden er en ledelsesbog, som både er velskrevet, klog og temmelig interessant. Den definerer 4 arketyper af medarbejdere, og hvad der driver dem i deres arbejde. Og det er jo altid sjovt, om man genkender sig selv. Jeg mødte forfatteren Helle Hedegaard Hein på en konference for nylig. Hun holdt et oplæg om Primadonnaledelse, som var stærkt underholdende. Nu er jeg så igang med bogen.

Jeg er så lykkelig for, at jeg fik muligheden for at komme herned og trække stikket for en stund. Den store øvelse bliver at bevare den indre ro, rejsen har bibragt, når jeg vender hjem. Huske at trække vejret og ikke fylde kalenderen op til bristepunktet hver dag. Men at indlægge pauser til livet og eftertanke – det vil jeg prøve.

Nu vil jeg trække i badetøjet og iføre mig snorkeludstyr og hoppe ombord på den speedbåd, der skal bringe mit selskab ud på dybt vand blandt koraller, skildpadder, sortippede hajer og farverige akvariefisk.

Jeg tror jeg tisser i bukserne af skræk. Mon man må det i det indiske ocean ?

Hav den dejligste fredag og weekend derhjemme.