Jeg bliver aldrig den samme!

Mit liv ramlede i disse dage for 3 år siden. Man siger, at tiden læger alle sår – det er en sandhed med mange modifikationer. Jeg ved i hvert fald: Jeg bliver aldrig den samme!

Jeg blev lagt ned i over et halvt år den 10.marts 2016. Det var en skræmmende oplevelse, som jeg tidligere har skrevet om her . Jeg tror det skete, fordi jeg i årevis glemte at lytte til min krop, og det den forsøgte at fortælle mig. Jeg lukkede bare i og spiste en pille, når noget gjorde ondt, og arbejdede selvom jeg havde det skidt.

Jeg bliver aldrig den samme!

Farvel hamsterhjul – goddag selvbestemmelse

Mit liv er godt i dag – men det er ikke det samme. Og det er nok også den dybere mening med det. Jeg er i dag min egen arbejdsgiver – og selvom det til tider er hårdt, så er det bedre end hverdagens hamsterhjul, hvor andre sætter tempoet og kravene. Jeg har stadig ikke lært at dosere mængden af arbejde, men jeg har lært at lytte og mærke min krops signaler. Jeg tør ikke andet. Så når mit hoved begynder at snurre, og jeg har svært ved at sove, så ved jeg, at jeg er nødt til at ’rette ind’ og skrue ned for travlheden.

Jeg kommer formentlig aldrig til at arbejde som almindelig lønmodtager igen med fast løn, betalt ferie og sygdom, afspadsering og vagtplaner lagt af andre. Ikke fordi jeg ikke vil – men fordi jeg ikke kan. Min arbejdsdag i dag er skruet sådan sammen, at jeg holder pauser under vejs. Går mig en tur. Laver noget andet – og nogle gange sidder jeg i nattøj en halv dag og arbejder, hvis ikke jeg orker at iføre mig arbejdstøj og make-up. Det er en kæmpe frihed og luksus, tænker du måske. Ja, men det er også den eneste måde, jeg kan forsørge mig selv og min familie på.

Jeg kunne måske have søgt om deltid eller skånejob, men det ønskede jeg ikke. Og det kunne jeg heller ikke, uden det ville betyde, at jeg måtte gå fra hus og hjem. Jeg forstår godt de mennesker, der går ned med stress, og som føler sig pressede, når de skal retur på arbejdsmarkedet. For det er sjældent det samme menneske med de samme ressourcer, der vender tilbage. Det kræver både en hensynsfuld arbejdsplads og en god portion selvindsigt og -disciplin at genoptage et tidligere job. For det at sige fra går ofte ud over andre – eller det bliver opfattet som en svaghed: Hvor meget kan vi egentlig regne med dig? Sådan føler man, at arbejdsgiveren tænker.

Jeg bliver aldrig den samme!

At holde balancen, fokus og tungen lige i munden er stadig svært

Jeg nåede i sin tid tilbage på mit job efter 8 ugers sygemelding, hvor jeg gradvis arbejdede mig op i timer. Først 2 hver anden dag, så 4… Så 2 timer hver dag osv. Det skulle man jo ifølge reglerne. Jeg var tilbage i næsten fuldt skema den 1.juni – og det holdt i lige præcis 10 dage. Jeg var svimmel og utilpas, og verden sejlede for mig præcis, som da jeg måtte sendes hjem den 10.marts. Den sidste aften måtte jeg klamre mig til nyhedsbordet i studiet af frygt for at vælte. Det var som at stå på et skib i orkan. Jeg ved knap nok, hvordan jeg kom hjem. Men jeg ved i dag, at så langt vil jeg ALDRIG mere ud.

Jeg bliver aldrig den samme – men det skal jeg heller ikke. For den jeg var før, var ikke sund for mig. Den Line lyttede og mærkede ikke efter, og hun kunne ikke sige fra. Hun jagtede sin egen perfekte skygge og frygtede, at hun ikke var med blandt de betroede, der fik de tunge opgaver.

Jeg er stolt over, hvor jeg er i dag. Over at jeg fik sat en ny kurs, hvor jeg kan bruge det bedste af det, jeg har lært i mine mange år på TV. Jeg ved godt, at ikke alle er så ’heldige’ som jeg. Jeg tog dog en stor risiko, da jeg sagde mit job op. Men frygten for at gå ned igen var større, end frygten for at floppe som selvstændig.

Jeg har stadig dage, hvor livet stinker. Stress er blevet min tro følgesvend, en jeg altid holder i hånden, og som trækker i mig, når jeg får sat barren for højt og vil gabe over for meget. Også selvom jeg mange gange har lovet mig selv og skrevet om, at det aldrig skal ske igen.  Til april starter jeg et forløb hos en coach, som, jeg håber, kan give mig nogle nyttige værktøjer til at holde tungen lige i munden. Den store udfordring ved at være selvstændig er nemlig, at man ikke tør sig NEJ til en opgave – for hvad nu hvis man står og mangler pengene fra den senere.

Til alle jer, der går derud og hænger i koderne: Tag jer selv alvorligt. LYT til jeres krop. Mærk efter. Og giv jer selv et servicetjek på livet af og til. Vi har kun dette ene liv.

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

32 kommentarer

  • Helle

    20/03/2019 at 12:25

    Fantastisk Line. Du er MEGA sej, din historie kunne være min, jeg lyttede bare ikke til stressen, men måtte bankes ned med en depression. Jeg tog også valget og blev selvstændig efterfølgende, for selv at kunne styre mit liv, give mig selv ro og tid. Ressourceforløb og flexjob var bare ikke et sundt tilvalg med livsmuligheder i min verden (forsøgte, men nej tak).

    Svar
      • Per Hector

        21/03/2019 at 12:29

        Godt du bliver ved med at fortælle din historie
        Vi må bare håbe vi kan stemme en regering ind der kan forstå at vi er mennesker, og alle slags resurser skal bruges nænsomt i alle henseender
        Tak

        Svar
    • Lotte Raahauge Jakobsen

      22/03/2019 at 22:07

      Hej Line, tak fordi du italesætter det. Du rammer spot on, det er så godt beskrevet. Jeg genkender mig selv i det hele – man forstå ikke stress hvis man ikke har prøvet det. Jeg blev også iværksætter, og det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Knus & tak til dig. Du er sej!

      Svar
    • Kirsten Daugaard Karlsen

      02/04/2019 at 00:58

      Det var statusdag for mig i dag. Seks måneder og knap 14 dage siden jeg gik hjem og troede, at jeg skulle få det bedre. Men intet er som før. Min hjerne er blevet ædt af stress-zombien, og dagligt truer den også med at flå mit hjerte ud af min krop. Normalt glæder vi os over, at hjertet slår. Den dag du rammes af stress bliver dit hjerte en ubehagelig fjende og samtidig det nye måleinstrument, der kommer uhyggelig meget nødvendig fokus på.

      Jeg tænker som dig, Line – og tak fordi din blog lige dumpede ned i mit liv i dag – at jeg aldrig mere bør underlægge mig andre folks skemaer, reformer, arbejdstidsregler og mødetider. Fjorten år som lærer er slut for mit vedkommende. Min chefs anbefaling dumpede ind i min mailbakke i fredags, og det var med blandede følelser, at jeg kunne læse mig selv beskrevet som omstillingsparat. Der burde i stedet stå, at “Kirsten er klar til at lukke ned for sin sunde fornuft, se bort fra følelsen af kaos og aldrig lade nogen se eller mærke på hende, at hun hver dag kæmper for at få sin personlighed til at passe ned i en ny virkelighed defineret af skiftende pædagogiske og politiske luner.” Han havde trods alt ikke skrevet, at jeg var pligtopfyldende. Ellers også en af mine lidelser.

      Inden jeg overhovedet kan se en fremtid på arbejdsmarkedet, skal zombien nedkæmpes. Hvor trist det end er, har den fået en hjælper, Systemet. Det er underligt, at man netop med stress, depression og andre mentale forstyrrelser, hvor sindet i forvejen er på overarbejde, skal erkende, at du straffes økonomisk ved ikke at kunne sætte en dato på din hjernes heling. Det virker fuldstændig absurd at modtage afslag på sygedagpenge, fordi du ikke er dødelig syg, eller du ikke ved præcis, hvornår du kan vende tilbage på fuld kraft. Et brutalt ingenmandsland befolket med zombier uden retningssans.
      Dit indlæg giver mig tro på, at der er en vej. For nogen sker den hurtigere end andre og i dag måtte jeg se mig selv i øjnene og erkende, at der stadig er lange udsigter til normalen. Det kommer ikke til at ske!

      Svar
      • Line Baun Danielsen

        02/04/2019 at 01:10

        Allerbedste Kirsten.

        Tak for at dele din historie her med mig og alle andre, der følger med.

        Dit indlæg inspirerer mig til at udfordre politikerne – og ikke mindst Mette F. Som vil gøre noget særligt for de nedslidte. Men hvem er de? Og skal man være håndværker eller SOSUassistent for at blive godkendt som nedslidt ??

        Følg med på bloggen

        Svar
        • Gitte Gregersen

          01/05/2019 at 10:19

          Hej Line Jeg har også tænkt på, om der bliver tænkt på de personer, som er nedslidt pga. stress eller om det “kun” er personer med en fysisk sygdom. Jeg er sygemeldt pt pga. stress og pga. kroniske led smerter. Jeg ved ikke hvad fremtiden bringer for mig, men jeg har selv tænkt på, at blive selvstændig, men spørgsmålet er om
          Jeg vil have overskuddet og modet til det😊

          Svar
  • Else

    20/03/2019 at 14:39

    Hej Line, den historie kunne have været min. I disse dage er det 4 år siden, mit liv ramlede totalt. Jeg var sygemeldt i 5 mdr., men der gik to år før, jeg kunne sige, at jeg igen havde det godt. Jeg var heldig at blive ansat på kontoret i min mands firma, og dermed selv med til at strukturere min hverdag, og ja stress vil være vores tro følgesvend for ever. Vi vil altid skulle lytte og mærke efter, jeg er heller ikke den samme, men blevet en bedre udgave af mig selv på mange punkter.

    Svar
    • Maria

      20/03/2019 at 23:50

      Jeg er i det lige nu og tvivler på jeg kommer tilbage på arb markedet men jeg har på trods fået det bedre og lært uendeligt meget om mig selv tak for din historie Line ❤️
      Kh Maria Ringø

      Svar
    • Erik Haraldsson

      20/03/2019 at 23:58

      Hej Line.
      Jeg er selv ramt af stress pt, og er rystet over Hvor hårdt det rammer.
      Konklusionen er, at jeg ikke vil kunne komme tilbage til mit tidligere arbejde, men jeg føler mig klar til at prøve noget andet. Det skal så bare være et job uden ledelses ansvar.
      Desværre har min nuværende arbejdsplads ikke kompetencerne til at håndtere ansatte med stress. Tværtimod. Jeg har selv måtte klare alt selv. Ingen hjælp at hente der.
      Mvh
      Erik

      Svar
  • Grethe

    20/03/2019 at 15:25

    Hej Line. Dejligt at høre du har det godt når du lytter til din krop.
    Jeg har været det samme sted med stress og depression. Jeg arbejder i dag på nedsat tid og er rigtig glad for mit arbejde. Der bliver taget de skåne hensyn som jeg har brug for. Det “værste” er den manglende forståelse hos mange mennesker for de skader en stress og depression fører med sig. “Jeg ser jo ikke syg ud”. Venlig hilsen Grethe

    Svar
  • Kirsten

    20/03/2019 at 17:05

    Hvor har du ret i at stressen altid vil være vores følgesvend på godt og ondt. Stærkt at du valgte at være din egen arbejdsgiver på trods af den usikkerhed, der følger med.
    Jeg kæmper med den dårlige samvittighed overfor kolleger, når jeg melder pas på opgaver fordi jeg er nødt til at passe på mig selv. Det er så langt fra det jeg plejede at gøre. Det er den hårde måde at lære på, men jeg har også fundet gaven i at kende mine signaler.

    Svar
  • jakob christiansen

    20/03/2019 at 18:51

    Super spændende artikel. lyder fandme ubehageligt, med dit forløb. Flot du er noget så langt, med din nye virksomhed.

    Håber der kommer en fortsættelse ,efter dit coach forløb.

    Svar
  • Catherine Winkler

    20/03/2019 at 20:53

    Kære Line
    Tak for en hudløs ærlig beretning i forhold til dit eget liv hvor du har oplevet at have stress tæt inde på livet. Jeg tilslutter mig dine lærerige indsigter i relation til at det skal gå stærkt ude på de danske arbejdspladser. Begrebet stress er tilnærmelsesvis blevet en tilstand som mange danskere har tæt inde på livet. Jeg tror personligt på at årsagen til at mange danskere i kongeriget Danmark oplever at have stress handler udelukkende om at de reagerer på noget som er usundt i Dagens Danmark. Hvad er den dybereliggende årsag til at denne tilstand skal florere i et rigt land hvor de fleste mennesker har det godt? Jeg er af den overbevisning at tilgangen til kulturen og samfundsnormerne skal have en radikal ændring hvis denne ring af stress fænomenet skal have en endelig afslutning. Jeg håber og ønsker dig alt det bedste. Sidst men ikke mindst må jeg med den største glæde erkende at du er en vinder i dig selv Knus Catherine

    Svar
    • Hanne Hedegaard

      22/03/2019 at 08:46

      Kære Line
      Vil bare lige fortælle at jeg har været til et foredrag med Lisbeth G. Petersen hun har en fantastisk måde at arbejde med stress som virker, ville sundhed systemet ville bruge den så alle kunne hjælpes.
      Håber alt det bedste for dig.
      Venlig hilsen
      Hanne

      Svar
      • Henriette Bøgh

        23/03/2019 at 09:42

        Hej Line & Hanne
        Så godt beskrevet – dejligt at høre det går fremad.
        Mit liv ramlede i påsken 2016 efter at have ignoreret mit krops signaler i godt og vel 9 mdr. Sad i bilen og græd og magtede ikke møde ind på arbejdspladsen og alle de krav der blev stillet. Min krop lukkede simpelthen ned- et af gangen. Sad i timer foran mit arbejds pc uden at få lavet noget. Blev kørt psykisk ned af kolleger i det team jeg arbejdede i med nye opgaver jeg ikke ønskede eller havde søgt. Og der var ikke tid til sidemands oplæring i opgaver eller IT-systemer. Min chef der ansatte mig rejste- en chef der ellers så og hørte mig og stillede krav jeg kunne indfri- min nye chef gjorde forskel og kunne kun lide de 2 hun havde med fra sin egen afdeling. Mine nye kolleger moppede mig- aflyste min aftaler i min møde kalender- for selv at overtage mødet. Min nye chef blev ramt af en hjerneblødning og så stod vi der i et nyt fælles sekretariat uden ledere overhovedet og et team der ikke fungerede. Jeg var sygemeldt, blev deltids raskmeldt, kom op i tid for at gå ned med et brag igen.
        Værdier blev ikke levet op til og ingen hjælp at hente fra ledelsen. Måtte selv betale psykolog, psyko Education mv.
        Valgte at blive fritstillet med udgangen af 2016.
        Har i mellemtiden haft vikariater, taget et grundforløb og kurser for at vende tilbage til arbejdsmarkedet hvor jeg stadig ikke føler jeg passer ind. Mit liv bliver aldrig det samme og sorgen og nederlaget over at have forladt mit drømmejob vil altid være min følgesvend.
        Som ledig er stressen og angsten vendt tilbage og pres fra kommune, fagforening og ægtefælle er daglige “onder” og INGEN forstår hvorfor jeg ikke bare kan tage mig sammen.
        Jeg ved ikke hvad mit drømmejob er men jeg vil ALDRIG gå på kompromis med mine personlige værdier.
        Jeg ønsker at I alle må finde det gode liv I hver især drømmer om.
        Kærligt
        Henriette Bøgh

        Lisbeth G Petersen hvem er hun og hvor finder jeg referencer til hende ?

        Hilsen
        Henriette

        Svar
  • Helle Agnethe Svane

    20/03/2019 at 22:16

    Hej Line. Kan genkende det du beskriver med snurren i hovedet – som gør mig angst. Jeg har været igennem 2 stress forløb og måtte sige mit job op sidste år. Jeg er nu nervøs for jeg aldrig kan bestride et job da for megen interaktion med andre mennesker gir mig netop snurren og uro. Jeg er uddannet pædagog og elsker faktisk faget men ja er bange for jeg ik magter det mere. Tak for din historie. Alt godt frem over. Kh Helle

    Svar
  • Kis Holm Laursen

    20/03/2019 at 23:04

    Kære Line Jeg kender det. Gik hjemme med min datter on and off i 16 år – svært fysisk handicappet med mange smerter og hospitalsindlæggelser. Jeg kunne ikke blive sygemeldt fra mit job som mor – så da hun tog på efterskolen væltede jeg og lå i sofaen i et par måneder. Jeg har altid tænkt at jeg skulle tilbage og arbejde inden for mit fag når bare hun blev lidt mere selvstændig og jeg gik tid fri. Da jeg så fik tid fri tiltede jeg og blev aldrig den samme igen. Nu er hun 21 – jeg har brugt de sidste 4 år til i roligt tempo at bygge mit eget firma op. Jeg kan styre min egen tid og jeg kan bruge mine erfaringer til at hjælpe andre forældre – ren Win Win. 🙂 Livet er ikke det samme -jeg er mere skrøbelig men på en forunderlig måde også stærkere og mere styrket i min tilgang til mit eget liv. Tak fordi du deler en ærlig beskrivelse om hvordan man kan være stærk i skrøbeligheden. <3 Kh Kis

    Svar
    • Gitte Elisabeth Grønbech

      21/03/2019 at 02:34

      Hej Line,
      Tak for din gribende historie om stress,- vi er desværre alt for mange med den diagnose, og jeg incl, og jeg har også mange gange, og er stadig nede at bide i græsset!
      Jeg blev heller aldrig den samme igen, min krop blev syg og fik alverdens signaler fra kroppen om stress, infektioner, autoimmun sygdom og sidst kræft i livmoder, så stress er meget farligt, og jeg er på førtidspension idag, en alder af 52 år, den nød var også svær at knække, at blive sat ud af spillet/arbejdsmarkedet.
      Tak for dine spændende indslag både mht stress og overgangsalderen – som jeg brat kom i, da jeg fik kræft og opereret underlivet ud!
      Pas på dig selv 💜
      Knus Gitte

      Svar
  • a-kasser

    21/03/2019 at 11:00

    Hvor er det befriende at læse det indlæg Line 🙂 især nej tak til Hamsterhjulet, for hold da op hvor er vores samfund på vej ud på et sidespor. Alene min datter på 6 år har jo en dag i skolen der siger spar2, de skal jo gøres “klar” til fremtidens produktion i nutidens Danmark, må erkende jeg er ved at kaste lidt op ved tanken. Jeg arbejder selv 29 timer om ugen, 3 dage. Jeg er nattevagt for handicappede hvor jeg reelt kan sidde og koble FRA om natten og det er det bedste job jeg nogensinde har haft. Folk spørger tit “keder du dig ikke?” “Og det job kunne jeg godt nok ikke ha” Men for mig så var det befriende at skifte branche og komme VÆK fra produktion produktion og atter produktion, træt af at have folk omkring mig og chefer der åndede mig i nakken og som hele tiden krævede resultater. Det blir et NEJ TAK HERFRA.

    Svar
  • Karins

    21/03/2019 at 12:35

    Tak for at dele dit liv med stress.
    Jeg er desværre selv ramt – 2. runde inden for 4 år og lige nu forsøger jeg at blive godkendt til et fleksjob efter 2 års sygemelding. Det er 3. forsøg på at se om noget kan lykkes. Puh det er hårdt og en kamp det er svær for andre at forstå.
    Jeg håber at finde vej i hverdagen og suger til mig af positive historier fra andre.
    En klog mand har fortalt mig, at jeg ikke kun skal føle med maven men også tænke med maven. Det forsøger jeg at efterleve.
    Ha en dejlig dag og held og lykke på din vej.

    Svar
  • Kai Nyegaard

    22/03/2019 at 09:20

    Hej line.
    Super flot skrevet.
    Ærligt og godt.
    Jeg er selv ramt af stress pt, og ka genkende alle de ting du skriver.
    Både signalerne i kroppen snurren og svimmel, og til sidst ikke at ku samle sig om nogen ting.og angsten for ikke at slå til og få de tunge opgaver.🤔
    Jeg håber at du vil dele dine erfaringer med en stress-coach med os, da jeg godt bruge lidt erfaringer og redskaber til at komme i gang igen.
    Jeg har pt. Været sygemeldt i 4 uger, og føler mig stadig stresset.
    De bedste ønsker herfra.
    Kai

    Svar
  • Annemarie

    22/03/2019 at 11:27

    Hej Line
    Dejligt, at du skriver så ærligt om din stress-tid og også hvor du er i dag. Jeg har været i samme situation og har det fint i dag. Men kender de der situationer, hvor hovedet brænder sammen og man er nødt til at gå en tur eller gøre noget andet.
    Men når du er på, så er du på. Jeg oplevede dit foredrag hos Dansani for et par uger siden. Det var super godt, lærerigt og motiverende. Du var knivskarp og meget nærværende og der var roser til dig alle vegne efter din optræden. Så os med hoveder, der har brug for pauser, vi kan, når vi skal. Og så er det jo fint, at vi kan indrette livet, således at det passer til at vi kan go on an off.
    Så tombs up herfra
    Annemarie

    Svar
  • Henrik

    22/03/2019 at 22:13

    Det glæder mig enormt, at du gennem din blog har brudt dette tabu, og mindst lige så meget, at du passer på dig selv. Jeg genkender til fulde mange af dine tanker, og senest har en virksomhedspraktik [det man tidligere kaldte ‘aktivering’] været SÅ livsbekræftende, fordi mine talenter er værdsat det pågældende sted – vi er et rigtig godt team. Alle får knæk på selvtilliden når modgang rammer os i forskellige situationer efter stress først har lagt én ned, men det er SÅ vigtigt, at passe på sig selv, præcis som du gør.
    Din blog er som en oase, for herinde er der ingen rigtige eller forkerte meninger. Der er til gengæld en åbenhed for det personlige alle bringer til fadet/kommentarfeltet – og vi lærer af hinandens kommentarer. Det fortjener du stor ros for, og herfra skal lyde et varmt ønske om en god weekend til alle.

    Svar
  • Mia Rosendahl

    22/03/2019 at 23:08

    Kære Line
    Tak for dit indlæg
    Jeg gik selv ned for 6 år siden med stress ig depression og forsøger mig først nu på arbejdsmarkedet jeg føler jeg mistede min personlighed den dag jeg gik ned med stress på jobbet! Jeg forsøger mig lige nu tilbage i flexjob men som det beskriver føler jeg et flexjob meget dårligt betalt og ren udnyttelse fra arbejdspladsen magter jeg faktisk ikke
    Min forandringsproces er på rette vej men sikke en vej der er mange sten på den vej! Og ja den tro følgesvend er den djævel til stress 🥺

    Svar
  • Erik Balk-Møller

    23/03/2019 at 15:34

    Kære Line
    Beundringsværdigt, som du meget modigt har ændret en utrolig negativ situation til noget positivt. Men du er jo i bund og grund en sund og stærk person med et godt hoved og hjertet på rette sted. Det var også sådan du fremstod for ca. ét år siden på Aulbjerghus i Det Fynske Madhus med et foredrag blandt andet om stress. Det foredrag var meget ærligt, kontant, fornøjeligt og tankevækkende, som jeg tror alle tilstedeværende i de hyggelige omgivelser fik noget ud af. Og stress er desværre et fænomen, som bliver mere og mere udbredt i vores samfund, hvilket efter min mening er et klart sygdomstegn, det er bydende nødvendigt at gøre noget ved ikke mindst ved åbent at tale om det.
    På min arbejdsplads findes der beklageligvis også mange stresstilfælde, og der har jeg bemærket, hvor forskelligt de enkelte bliver ramt og reagerer. Nogle kommer forholdsvis ret hurtigt tilbage stort set for fuld styrke, andre for nedsat kraft efter længere eller kortere tid, og andre igen kommer slet ikke tilbage. Der er ingen faste regler for dette, og jeg tror først og fremmest det er vigtigt, at den enkelte selv finder ud af sin vej videre frem. Der kan være mange faktorer, der ligger bag stress, men det synes altid som om den enkelte har haft for meget kørende sammenlagt, hvorfor korthuset til sidst vælter. At sige nej på rette tid og sted kan være en virkelig god ting.
    God weekend!
    KH, Erik

    Svar
  • Mette

    25/03/2019 at 12:38

    Mange tak for dit indlæg Line 🙏🏻
    Ja…. det er MEGA svært – især når man har haft stress…. jeg har haft en depression – og må bare sige efter at have læst alle de responser, samt min tanke om det hele…. det bliver ikke bedre…. det føles som en epidemi…. er det godt for samfundet? Absolut NEJ…. jeg mærker stressen hver dag i mig selv og i mine kollegaer…. jeg er på vej væk…. jeg vil noget andet…. men jeg ved også at stressen ikke bare lige forsvinder, så jeg er meget opmærksom på at få ro, stilhed med mere ind i mit liv.
    Kh. Mette

    Svar
  • Inge Wie Nielsen

    25/03/2019 at 21:23

    Tak for at stå frem med det!
    Jeg var selv nede og vende bunden i 2012, som dig startede jeg på arbejde på antidepressiv, som gjorde jeg ikke kunne mærke mig selv, jeg fortsætte ud over klippekanten og erhvervede en svær depression.
    Fik fleksjob i 2014 Og kommer aldrig tilbage på fuld tid. I dag døjer jeg med en kronisk hjerneskade, hukommelsesbesvær, manglende overblik, kan ikke strukturere opgaver, afledelig, hjernetræthed, tankemylder og angst for igen at miste kontrol.
    Det værste er nok selverkendelse af at man ikke kan det samme som før.
    Omgivelserne har svært ved at forstå og det bliver tit tænkt som svaghed, sandheden er nok at man har overforbrugt sig og været stærk for længe ❤

    Svar
  • Torben Nielsen

    26/03/2019 at 22:38

    Hej Line

    Super du deler din historie. Jeg har prøvet det selv – jeg kan anbefale bogen “ Det essentielle” af Greg Mckeown den har hjulpet mig til at fokusere på det der er vigtigt og har givet en masse ekstra tid.

    Mvh

    Torben

    Svar
  • Carina

    29/03/2019 at 17:11

    Hej Line 😊 tak fordi du fortæller din historie. Jeg er forhåbentlig på vej tilbage efter 2 år. Det er rart at høre at der er muligheder for at komme tilbage. Fortsat god kamp 👍🏻 Mange hilsner Carina

    Svar
  • Dorte Joy

    02/04/2019 at 16:38

    vor meget ved mennesker om sig selv?
    Al kommunikation er adfærd og det er det mennesker sendere ud, fra vores personlige jeg, der skaber problemer i det ydre. Hvorfor, fordi vi ikke ved sammenhængen mellem krop – sind – Sjæl, alt det er lig med Åndelighed.
    1. Vidste du, at Mennesker har et chakras system som er forbund med følelsesmæssig intelligens
    2. Vidste du, at Følelsesmæssig intelligens er bindeleddet med din fysiske krop og din intuition
    3. Vidste du, hvor vigtig din intuition er for at modtag vedhjælp af din spiritualitet
    4. Her kan du begynde at afbalancere din psyke ved hjælp af din spiritualitet, som jeg kalder Cosmos 2 energier visdom. (Visdom til at se det positive i det negative, deri ligger visdommen til at se forskellen i vores oplevelser og vi kan her lære hvordan man skaber problemer eller konsekvenser) Når vi har lært hvordan vi skaber problemer eller misforståelser. Ja, så de problemerne også nemmere at løse, inden for Bla. Samarbejde, Familie, Projekter. osv.
    5. Hvordan modtager vi og hvordan udsender vi i disse 2 energier lyset eller mørket, måske bedre kendt positiv eller negativ
    Universets har sit eget personlige selvudviklingsprogram, som er din følelsesmæssig intelligens. Din indre GPS!
    Når du lær, at se det positive i det negative, træner du ordets-kraft i energi, det er det der skaber værdigrundlaget for alt hvad vi mennesker fortager os.
    Uden den rette energi ingen værdi 🙂 cosmos evolution er læren om bæredygtig mindset. Gør din svaghed til din styrke sindets skyggesider, er kun skyggesider indtil man får det op til bevidsthed.
    Det jeg bla. Tilbyder. Er selvbevidst eller træning, fordi videnskablige undersøgelse viser at ca. 60 til 80 % af menneskets sind / adfærd ligger på det ubevidste plan. Fra 20 år siden vågnede jeg op i min seng og var lam. Min mand må bære mig på toilettet . Jeg var ikke herre i mit eget liv, min virksomhed, min familie.osv. Jeg har brugt 45 år på at søge sandheden i alt det rod vi mennesker har skabt. Alt er jo menneske skabt, derefter har jeg studeret psyken indfra gennem de sidste 14 år for at skille vores mindset fra hinanden og derefter sætte det sammen og opdag at Cosmos New age Energy. jeg kalder min hjemmeside Cosmos Evolution universtets eget personlige selvudvikling Concept. Livet er personlig selvudvikling, ønsker i at leve det ønsker jeg at hjælpe. Jeg graver dybere end psykologer og coach normalt gør. Dejlig Line med den åbenhed, du skriver godt, det er jeg først ved at lære. Jeg kunne ikke se som barn, men for mig er der en mening med det:)
    Ønsker jer alle en super dejlig dag🙏🌎🇩🇰

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her