Mit hemmelige sted

Hvor er dit hemmelige sted?

Jeg har et hemmeligt sted. Ikke et af de steder, hvor det er frækt eller kilder. Men et af de steder, hvor jeg søger hen, når jeg har brug sjælefred og plads til eftertanke. Jeg har skrevet om det før. Men jeg gør det igen, fordi det er vigtigt at have den slags steder. Hvor er dit hemmelige sted ?

Mit hemmelige stedJeg var ikke ret gammel, da jeg opdagede, at kirkegården var et helst særligt sted. På engang hyggeligt og smukt. Og samtidig uhyggeligt og trist. Min farmor tog mig ofte med på kirkegården, hvor hun passede familiens og venners gravsted. Så blev jeg sat bag på cyklen og turen gik til Hørsholm Kirkegård, hvor hun fortalte historier om de mange døde, hun engang havde kendt. Jeg husker hvordan det gøs i mig, når vi gik forbi et gravsted med et barn – for hvordan kunne børn dø? I dag ligger både min far, min storebror, min onkel og farmor og farfar begravet her.

Kirkegården er mit hemmelige sted. Når livet trykker, når jeg har kærestesorger, når batterierne skal lades op, eller jeg bare trænger til at gå en stille, eftertænksom tur med hunden væk fra gadens larm og hvinende børn på cykel og løbehjul.

Jeg kan godt høre, det lyder lidt som en gammel dame. Men jeg er jo også derop af – og der er så få steder i vores lille tætbeboede Gentofte, hvor man kan søge hen og finde lidt fred.

Mit hemmelige stedHer på stierne og på bænken på Gentofte Kirkegård har jeg tænkt mange tanker. Og mange kærester er blevet fyret eller skældt ud, og problemer på jobbet er blevet bearbejdet til lyden af vinden i træerne og kirkeklokkernes bimlen. Kirkegården er også et godt sted at gå hen, når skænderier er kommet ud af proportion, for her bliver jeg mindet om, at en dag er vi her ikke mere, så vi skal værdsætte, det vi har: Livet, familien, vennerne.

Og så har kirkegården sit helt eget liv. Om morgenen kan man møde en hjemløs, der har overnattet på kirkegårdens toilet. Jeg tissede næsten i bukserne af skræk, da jeg en morgen trak i håndtaget til dametoilettet og mødte en hjemløs mand med tandbørste og pakkenellikker!

Om formiddagen er der alle gartnerne, der sirligt passer stier og bed – nå ja nogle gange med larmende motorsave og græslåmaskiner. Jeg tænker tit på, hvorfor de mon arbejder der, og jeg misunder dem faktisk deres job her midt blandt levende og døde.

Om eftermiddagen er der manden, der drikker kaffe på medbragt termokande med sin afdøde hustru. Damerne med små buketter og blomster i potter, der lige skal ”hilse” på en ægtefælle eller en forælder. Og så er der den helt særlige aftenstemning, når klokkerne ringer dagen ned, himlen rødmer og kirkegården forvandles fra et trygt og smukt sted – til gys og uhygge.

Jeg elsker dette ”hemmelige” sted, som nu ikke længere er hemmeligt. Her ligger mange af mine problemer begravet.

Amen!

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

5 kommentarer

  • Ilse Drost Hansen

    15/02/2019 at 18:08

    Mit hemmelige sted er, hvor jeg kan mærke naturen stærke kræfter, hvor bølgerne ruller rask afsted , sandet pisker rundt omkring mig og tit kan jeg gå der helt for mig selv🤗 der for jeg ny energi.Naturen er magisk.

    Svar
  • Helle Hamann Mortensen

    15/02/2019 at 22:38

    Det er lidt pudsigt, jeg havde præcis samme oplevelse med min farmor, bare på Lynæs Kirkegård. Da jeg siden hen var der med mine egne børn, og min mand ringede og spurgte hvor vi var, så synes han det var lidt makabert at tage børn med på kirkegården. Men sådan er vi jo så forskellige…. siden har vi været der mange gange med og uden børn( nu voksne) og mand 😊. Jeg nyder også freden på kirkegården og de minder der kommer til en.

    Svar
  • G.

    16/02/2019 at 14:41

    Mine hemmelige steder…
    På min “store”altan – om foråret og sommer fyldt med blomster og planter – om efterår og vinter fyldt med gran og små grandtræer og vinterplanter. Kikker ned på en stor græsplæne med et bed af små bær buske og frugttræer og store flotte træer og rouladender og andre smukke blomster/planter. Bruger meget tid der på den store altan. Tænker på livets gang og læser i bøger – tager åndedragsøvelser – meditere og stresser af – fornyere ny energi i kroppen – ligger i min ligge stol – soler eller sover – slapper af – spiser derude og nyder blomsterne – alt det grønne.
    Andre gange går en tur rundt om Gentofte sø – tænker…og gå motionerer.
    Tager i skoven ser på dådyr – rådyr – nyder naturen – stresser af – kan finde på at kramme et træ – hvis jeg er ked eller lidt stresset/uro inden i.
    Tager ud til havet ad strandvejen nær v/skov – lidt ødet/alene ved havet – står kikker ud mod havet – tager et dybt åndedræt og skriger og skriger og skriger…alt negativ… ud af min krop. Har det så godt bagefter – tager dybe stille åndedrætsøvelser og fornyer ny energien til kroppen.
    G.

    Svar
  • Palle Sartou Jensen

    17/02/2019 at 20:49

    Mit hemmelige sted, hvor jeg finder et fri rum fra hverdagens stress og jag er helt klart når jeg står ved kirkegården ved min mors gravsted, og kan mindes de dejlige dage vi altid havde sammen, det samme gør sig gældende ved min fars gravsted, et fri rum og en dejlig velsignende fred og ro.

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her