Man skal passe på, hvad man siger og mener offentligt. Det har jeg lært efter mit indlæg om ‘Potensjagere og små tissemænd’. Derfor disse tanker på en onsdag om, hvad man må mene.

Som jeg skrev forleden: “Jeg ved godt nogle mænd nu bliver sure”. Og ja tak, det skal jeg da love for. Der er også mange, der har været positive og bare ville diskutere trafik, og det er jo helt fair. Jeg skal spare jer for de værste kommentarer på bloggen. Dem undlod jeg at godkende, fordi jeg kan og for den gode tones skyld. Men de handlede bl.a. om aber og lange bryster. Dem på FB kan I jo selv læse.

Det har nok ikke noget med alder at gøre, om man må mene noget – det handler måske lidt om køn. Det mente i hvert fald debatredaktør på Berlingske Anne Sophie Hermansen i søndagsberlingske. Her skrev hun om det “ensomme” hverv som kvindelig debattør. Og hun fortalte om, hvordan især kvindelige debattører måtte finde sig i offentlige tilsvininger og trusler pga deres meninger ( hun nævnte faktisk også den nu afdøde debattør Mads Holger). Jeg bryder mig generelt ikke om at være uvenner med nogen – eller få “skæld ud”, og jeg synes, at tonen i det offentlige rum og på de sociale medier af og til har en alt for grov og personlig kant.

Vi er demokrater og har ytringsfrihed her i landet. Men ytringsfrihed er også et ansvar, der betyder, at man ytrer sig ordentlig og ikke nedgør eller tilsviner andre. Det er samtidig en af de vigtige opgaver, vi har som forældre at lære vores børn små som store.

Der er nok nogen, der vil bebrejde mig, at jeg selv var udenom det, i Potensjager indlægget, og det var jeg måske. Jeg mente det som en kærlig, ironisk og dog nødvendig opsang til biltyrannerne. Og jeg vil tillade mig at skrive min mening fremover på en skarp men ordentlig og humoristisk måde.

Fortsat god dag derude.