• Home
  • /
  • Børn
  • /
  • Hvad er der galt med Finn, Grethe og Dagny?

Hvad er der galt med Finn, Grethe og Dagny?

Der er lige kommet en liste over de mest populære pige- og drengenavne, ikke bare her i Danmark, men i en række forskellige lande. Og lad mig helt ufornærmet sige: Mit navn står ikke på listen. Det er der en masse andre navne, der heller ikke gør. Og det fik mig til at tænke på: Hvad er der galt med Finn, Grethe og Dagny?

Hvad er der galt med Finn, Grethe og Dagny?

Der var ikke mange Line’r, da jeg var barn og teenager med lækkert hår i Hillerød

Det er blevet en hel videnskab i dag at navngive sine børn. Der skal jo nærmest numerologer, religiøse skrifter og Netflix serier til, for at vi finder det perfekte navn til poden. Jeg har selv (for min årgang) et lidt specielt navn. Der var ikke mange Line’r, da jeg gik i skole, og jeg er bestemt meget glad for mit navn. Det er kort, ser pænt ud og er nogenlunde nemt at udtale, selvom amerikanere og englændere kalder mig ‘Leeena’ eller ’Line’ som i linedance!

Mine skolekammerater hed navne som, Hanne, Nina, Helle, Ghita, Vibeke, Kirsten, Søren, Jens og Knud. Det gik ikke i dag – eller også så er de navne bare ikke hippe nok.

Historien bag mit navn var ifølge min far, at han havde læst en bog, der hed ‘Line’, skrevet af en norsk forfatter. Jeg husker tydeligt bogen med blåt omslag og sorte bogstaver, der stod i hans reol. Men om historien passer, ved jeg ikke. Måske jeg skulle spørge min mor – som i øvrigt ENDELIG er kommet hjem i går efter 2 måneder på hospitalet. Og apropos navne, så hedder min lillesøster Tine – min far mente nemlig som den aldrende far han var, at der så var 50% chance for, at han huskede det rigtige navn! 

Hvad er der galt med Finn, Grethe og Dagny?

Ramus, Emil og Gumle… Ingen har klaget over hundens navn!

Vi var tæt på familiært sammenbrud i vores egen lille familie, da vores yngste skulle døbes. Den ældste var allerede døbt Emil – og vi ville gerne blive i den danske navne-genre. Min tipoldefar hed Alfred – og faktisk var vi ret vilde med navnet, men det  var vi så alene om at mene min ex-mand og jeg. For flere af familiens bedstemødre meldte klart ud: -Hvis han skal hedde Alfred, så passer vi ham ikke ! Vi endte med at vælge en anden oldefar – Rasmus. Så navnet blev da i familien. 

Nu kan jeg så læse i min avis i dag, at de navne, der topper popularitetslisterne er inspireret af engelsksproget popkultur og ikke af familiens forfædre eller andre danske karakterer. Drengene skal helst hedde William, Noah, Victor og Oscar. Og tøserne skal udstyres med navne Ida, Sofia, Emma og Alberte. De sidste lyder tilpas danske sådan umiddelbart. Men de udgør navnenes top 4!

Og så er det jeg sidder og tænker på hele min pukkelryggede og mine gamle klassekammerater. For hvad er der lige galt med Finn, Grethe, Dagny, Else, Sigrid, Lilli, Merethe, Arne, Mogens, Ejnar eller Jørgen ? Det er der ingen, der hedder mere, og måske kommer de navne aldrig til deres ret igen i kampen med popkulturen. Det er lidt synd, at vores valg af navne bliver en modetrend og ikke noget, vi f.eks vælger efter familietraditioner. 

Omvendt tænker jeg også: Det lyder lidt smartere at sige:  Mads, Du er en lækkermås….. End Ejnar, jeg elsker dig.

Hvad synes du om dit navn – og kunne du kysse en Ejner eller en Mogens ?

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

14 kommentarer

  • Rike Jørgensen

    23/05/2018 at 12:01

    Hej Line! Dejligt at din mor er kommet hjem igen, selvom jeg ved det ikke stopper der! Hun er nok svag efter alle de uger på sygehuset!
    Nå men til navne! Jeg synes de gamle navne er taget op igen! Jeg kender en Karl, Aksel, Alfred ect. Og også gamle pigenavne er blevet in igen! Mit barnebarn hedder Birk, hvilket jeg synes var vildt underligt da han blev døbt! Min datter (33 år) hedder Sally, hvilket hun også har været alene om😊 hun hedder også Ellen efter min mor! Men rigtig mange børn får kun et navn i dag! Jeg hedder jo så Rikke, men også Birthe, hvilket jeg aldrig bruger! Men Rikke var usædvanligt i min skole, jeg er årgang 48, i øvrigt den største årgang efter 2. Verdenskrig! Alle troede det var en forkortelse af Frederikke 😊 hvilket irriterede mig grænseløst dengang! Jeg har en søster der hedder Lone, og 3 veninder af samme navn! Men de gamle navne er nu charmerende, bare ikke Knud og Mogens 😉
    Ha’ en dejlig dag derude i solen 😊

    Svar
  • Lone

    23/05/2018 at 13:03

    Hej Line…
    Har nu ikke megen lyst til at kysse hverken Ejner,Knud eller Mogens selvom de sikkert er søde begge to.
    Har selv et navn som jeg er glad for men tror næppe nogle bliver døbt det idag.
    Og rigtigt som du siger,idag er det modenavne hvor man har indtryk af at der har været numerologer oa indeover.Dog skal det siges der er også mange der får søde,kære danske navne 😊
    Fortsat god bedring til din mor.
    Hilsen Lone 🌞

    Svar
  • Jette Hye

    23/05/2018 at 15:13

    Jeg har nu et lille barnebarn der hedder Lilli. Hun har 2 søstre Ellen og Agnes. Så det er dejlig gamle navne.

    Svar
  • Gerda

    23/05/2018 at 16:06

    Mit navn er Gerda og selvom jeg er en årgang 1950, har jeg aldrig brudt mig om navnet. Jeg synes det er så gammeldags et navn! Mine veninder hed Lissi, Kirsten, Alice, Anette o.s.v.
    Det er ikke blevet bedre at jeg flyttede til USA i 1986 og herovre bliver det udtalt Gøda, som lyder endnu værre! Jeg har mange gange fortrudt at jeg ikke tog navneforandring, da vi flyttede herover.

    Svar
  • Jette Hye

    23/05/2018 at 17:24

    Jeg har et lille barnebarn der hedder Lilli oh hun har to søstre Ellen og Agnes, så det er da dejlige gamle navne.

    Svar
  • Susanne Andersen

    23/05/2018 at 17:46

    Jeg er en 65’er og hedder Susanne – og dem var der MANGE af på min årgang🙄Altid mindst en udover mig, hvilket gjorde, at vi nogle gange blev kaldt ved efternavn, hvilket irriterede mig grusomt. Så jeg tog et mellemnavn. Har dog mest brugt det på arbejdspladser, hvor vi var flere, for at specificere hvem af Susannerne jeg var😆. Mogens ville jeg nok ikke kysse, for han er nok lige så gammel som min nu afdøde far ville være (han hed Mogens). Mogens, Gunnar, Finn og de andre kommer nok først igen med vores oldebørn. Navne kører i ring😃

    Svar
  • Finn Appelon Jensen

    23/05/2018 at 18:39

    Linepige..

    Jeg står hjertens gerne til rådighed, hvis du vil kysse med en Finn…!! 😙🤣

    Kh
    Finn

    Svar
  • Lotte

    23/05/2018 at 20:39

    Da jeg gik i gymnasiet i 90 undersøgte vi det. Og der er en tendens til vi giver børn navne fra deres oldeforældres tid.
    Så bare rolig Finn, Bente og Einar skal nok komme på banen igen

    Svar
  • Helen Bloch

    24/05/2018 at 06:58

    Hej Line.
    Alt er svært med navne også at få dem til at passe på det lille barn. Men der er heller ikke mine mange, der hedder Helen som jeg gør😊 og må sige, at det næsten mere er reglen end undtagelsen at jeg bliver kaldt noget andet. Men er glad for mit navn. Mine børn er navngivet efter det vi syntes passede og ja, jeg har en Line 😉 og havde hun ikke hedder Line havde hun heddet Tine – griner. Og så en Klaus som heller ikke mange hed på hans årgang. Men der er en del af de gamle navne, af en eller anden grund specielt drengenavne, der ikke behøver blive in igen – og ja, Knud, Preben, Gunnar – men tror det kommer. God solskinsdag til dig og alle andre – også dem med specielle navne .

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      24/05/2018 at 07:47

      Hej Helen.

      Hvor er det sjovt med Line Tine og Klaus.

      Min bror hed også Claus (med C).

      😊

      Svar
  • Birgitte Dyrehauge

    25/05/2018 at 10:09

    Kære Line.
    Mine – nu voksne – børn hedder Rasmus, Emil og Emma. Alle opkaldt efter gamle familiemedlemmer, og alle kom på top 10. Det havde jeg slet ikke regnet med dengang!😊

    Svar
  • Birgitte Dyrehauge

    25/05/2018 at 11:23

    Mine – nu voksne – børn hedder Rasmus, Emil og Emma. Alle tre er opkaldt efter gamle familiemedlemmer. Dengang havde jeg ikke regnet med, at de alle skulle havne i top 10!
    Jeg forsøgte mig med Laurits, Sofus og Agnete, men det faldt slet ikke i god jord …

    Svar
  • Birgitte Dyrehauge

    25/05/2018 at 11:23

    Mine – nu voksne – børn hedder Rasmus, Emil og Emma. Alle tre er opkaldt efter gamle familiemedlemmer. Dengang havde jeg ikke regnet med, at de alle skulle havne i top 10!
    Jeg forsøgte mig med Laurits, Sofus og Agnete, men det faldt slet ikke i god jord …

    Svar
  • Christian E. Skaaning

    26/05/2018 at 18:11

    Mit navn er Christian Emil det er jeg glad for har ikke taget hensyn til mode eller trend da Lisbeth eller Rasmus skulle have navne som er mine børn og heller ikke familie traditioner eller meninger

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her