• Home
  • /
  • Familie
  • /
  • Julen er snart slut – og hvilken jul blev det ?
Julen er snart slut

Julen er snart slut – og hvilken jul blev det ?

Det er 2.juledag og sidste dag inden det store gavebytteri, og vi igen tager plads i nye indkøbs- og bilkøer.  Og hvilken jul blev det? Hvad husker vi den for?

George Michael og den unge, smukke Emilie Meng, der blev fundet døde ? For orkanen Urd som, når de her linjer skrives fejrer hen over landet og skaber utryghed, bilkøer og rædsel særligt hos folk omkring Roskilde Fjord. Eller for alle de dejlige hyggestunder, vi fik med familie og venner ? Hvid blev den ihvertfald ikke her lidt udenfor København.

Livet er en underlig størrelse – børn fødes, og jeg blev jo selv moster til min første nevø 3 dage før jul. Bedårende sød, ja nærmest smuk er han. Og et øjeblik efter melder netaviserne med Breaking neongult, at en stakkels 18-årig pige er fundet død efter en forbrydelse. Og George Michael forlader os kun 53 år men efterlader ballader og de numre, vi  har danset, skrålet og tungekysset til en kvart ungdom.

Det er det mest underlige ved at være midt i livet – at alt det, der sker omkring os minder os om livets utrolige flygtighed. Og derfor om, at vi skal nyde og yde, mens vi kan. Jeg vil ikke lyde trist eller sidde med løftede pegefingre – bare minde mig selv og Jer om det og bare nyde.

Jeg får besøg af min kusine idag, som mistede sin far (min onkel) alt for tidligt i sommer – jeg skrev om det i indlægget ‘Kan du din hjertestarter’…  Det blev ikke et af de mest læste indlæg på bloggen, men budskabet er vigtigt, så derfor riposter jeg det her:

Hjertestarter og det skrøbelige liv

Min onkel døde i sommer mellem hænderne på min ældste søn og jeg. Han døde præcis på sin 70-års dag midt i madlavningen.

Vi fandt ham livløs, og med 112 i røret forsøgte vi at få hans hjerte i gang igen. Min søn gjorde et heroisk arbejde både med hænderne og med hjerterstarteren, som tilfældigt hang på den anden side af gaden.

Men dagen derpå tænkte jeg, hvor utrolig vigtigt, det er, at vi kan vores hjertemassage og hjertestarter. Min søn og jeg havde aldrig prøvet det før. Og selvom sygeplejersken på 112 guidede os på bedste vis i det kaos og den angst, der herskede, så ville jeg ønske, at jeg havde taget det hjertestarterkursus, som vi fik tilbudt på min gamle arbejdsplads tidligere i år.

Jeg kunne godt have brugt den viden og det lidt større overblik, det giver, når man har prøvet det før ikke mindst i en situation, hvor det handlede om liv eller død. I situationer hvor minutter og sekunderne tæller, der skal vi som familiemedlemmer, naboer, kolleger, venner – eller bare som medmennesker kunne hjælpe.

Vi og siden ambulancefolk og læger gjorde det bedste, vi kunne. Men min onkels liv stod ikke til at redde.

For mig blev dette ikke blot blevet en lektie i livets utrolige flygtighed men også i, at livet er for skrøbeligt til, at vi ikke får taget det næste førstehjælps- og hjertestarterkursus.

Kan du din førstehjælp og din hjertestarter ? Spørg omkring julebordet idag – kan din familie? Hvis ikke – skulle vi så ikke se at komme igang ? Det skal jeg.

Æret være onkel Toms minde – Glædelig 2.juledag.

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

4 kommentarer

  • Hanna

    26/12/2016 at 23:15

    Så fint skrevet Line <3 mange tak for idag, så hyggeligt at se jer igen og maden var delikat <3
    /din kusine Hanna <3

    Svar
  • Anette Wahlandt

    28/12/2016 at 19:52

    Hej Line,
    Hittade din blogg av en slump. Mycket trevlig läsning!
    Hälsningar från Göteborg (Lane Robbins, NJ)

    Svar
  • Catarina

    30/12/2016 at 18:50

    Ja, livet er flygtigt og vi må nyde- og være om det og ikke mindst LEVE det fuldt ud, og det er så op til den enkelte hvad det præcist er. 🙂

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her