• Home
  • /
  • Børn
  • /
  • Fra fantastisk til pinlig på 17 år!
Fra fantastisk til pinlig på 17 år!

Fra fantastisk til pinlig på 17 år!

Min yngste har fødselsdag i dag, han fylder 17. Om præcis et år er min opdragelsesret endegyldigt slut som mor. En lang rejse fra fantastisk til pinlig på 17 år! Og jeg spørger mig selv: Hvad er vores rolle nu, når de små bliver store?

Fra fantastik til pinlig på 17 år!Det er både vemodigt og vildt at se sine unger vokse op. Fra at være et lille pus, der elskede at putte sig ind til mor, som stak en lille varm hånd ind i min, når vi gik tur i den store verden. Eller som spejdede fortvivlet rundt efter mor, hvis vi kom for langt fra hinanden på pisten, i skoven eller i Tivoli. Til løsrivelsen hvor mor ikke længere er verdens navle – men blot endnu en af de mødre, der er lidt kikset og hele tiden siger pinlige og fjollede ting!

Jeg spørger også mig selv, hvor dælen tiden blev af. Jeg synes jo kun, det er 10 sekunder siden, han kom til verden på Gentofte Hospital. 9 sekunder siden han gik sine første skridt. 8 sekunder siden de første ord kom ud af hans lille mund.  Ord han selv havde opfundet som: ‘hafferhan i  ysser’ (saftevand i sutteflasken) eller ‘dodøjde’ (storebror).

Fra fantastisk til pinlig på 17 år!7 sekunder siden, han indledte sit institutions- og skoleliv og dermed sin første frigørelse fra mor og far. 6 sekunder siden han besluttede sig for, at han vil flytte til New York, når han bliver stor: -Og mor, du har lovet at tage med! 5 sekunder siden, han med fasthed i stemmen meddelte, at han absolut ikke ville konfirmeres – for hvem er Gud ?

4 sekunder siden vi brød sammen af grin på vej til Sverige, over ulvene, der lige havde hærget i Skåne, og vi havde en bekymret snak om, hvorvidt, de kunne komme til Danmark. -De kan jo gå over broen, sagde jeg. Og sønnike sagde tørt: Mor, der er jo ikke noget fortorv! Så ved man, at man i hvert fald er lykkedes med at lære færdels sikkerheden fra sig ! 3 sekunder siden han kom småstiv hjem fra sin første gymnasiefest. 2 sekunder siden han meddelte, han ønskede sig en tatovering.

Så længe jeg lever

Og lige om et sekund er han rigtig voksen, må køre bil, stemme, skal betale licens over skatten, og bestemme over sig selv og sit liv. Tilbage står vi så som forældre og krydser fingre for, at vi har givet alt det bedste, vi kunne. Skabt et lille helstøbt menneske, der kan, tør og vil gribe verden. Som vil være god mod den og de mennesker, han møder på sin vej. Som får sine inderste drømme opfyldt, og hverken bliver ramt af sygdom, krig, natur- og miljøkatastrofer eller andre frygtelige ting.

Og hvad er så min rolle som mor fremover? Den vil stadig være at elske mine drenge ubetinget. At støtte dem, når de har brug for det med kærlighed, omsorg og opbakning. At give dem plads til deres eget liv – ikke blive hende der emsig mor, der blander sig i alt. Stadig at invitere på store oplevelser ude i verden.

Og når de Fra fantastisk til pinlig på 17 år!kommer med vasketøjet og de sure sokker, vil jeg med stor glæde ordne det. Det lugter jo alt sammen lidt af ’hundehvalp’ og mine drenge. Jeg vil servere alle livretterne og sørge for, at det altid føles som at komme HJEM.

Tak for de dejlige børn, I begge er, min skat….

Jeg ved godt, jeg er lidt pinlig ind imellem!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

7 kommentarer

  • Kirsten Hummel Kruse

    18/04/2018 at 12:01

    Først tillykke med sønnen :o) Og så er det et fantastisk indlæg at læse – kan så fint genkende det med en søn på 17 år og en datter på vej mod de 15 år :o)))

    Svar
  • Kirsten Jensen

    18/04/2018 at 12:40

    Kære Line
    Først stort Tillykke med sønnike.
    Din tur ned af memory lane er dejlig læsning, som får minderne frem
    hos os læsere om vores egne børn.
    Det er en fornøjelse at se sine unger blive voksne og skabe deres eget
    liv og samtidig være der på sidelinien når der er behov for det.
    Kærlig hilsen en meget glad læser 🙂
    Kirsten

    Svar
  • Helle Josefsen

    18/04/2018 at 12:59

    Tillykke med yngste søn.
    Min ældste søn har også fødselsdag i dag – han bliver 29.
    Heldigvis bliver de ved med at være nogle dejlige unger <3

    Svar
  • Susanne Andersen

    19/04/2018 at 00:32

    Stort tillykke med sønnen. Mine to drenge er nu hhv 22 og snart 25. Begge er for længst fløjet fra reden og den ældste rejser i øjeblikket efter endt uddannelse rundt i Asien i mindst et år. Den yngste tager snart afsted for at læse derude. En gang mor, altid mor. Vi slipper dem aldrig helt. Vi træder et skridt tilbage og giver plads, vi krydser fingre for, at vi har gjort det godt nok, til at de klarer sig fint fremover, og laver livretterne, når de kommer hjem. Man holder vist aldrig op med at være mor. Uanset hvor gamle børnene og mødrene bliver😄

    Svar
  • Hanne Rask / Raskeriet.dk

    19/04/2018 at 08:34

    Tillykke med din smukke søn, som du garanteret har givet alt muligt godt med i rygsækken!
    Min søn på 21 gider heldigvis stadig godt at kramme sin mor, og hvor er de altså også skønne (på en anden måde) i den alder, men du har helt ret; hvor dælen blev de små børn af…?
    Jeg kom næsten til at fælde en lille tåre over dit indlæg…;-)!

    Svar
  • Kirstin Rasmussen

    19/04/2018 at 11:20

    At være mor er fantastisk og tiden går alt for hurtigt! Min barsel er snart slut og min datter kravler og pludre på livet løs, spiser rugbrød og har fået vuggestue plads til august, hun er ikke min lille baby hun er blevet min store baby. Man vil altid være mor, og kun forældre vil syntes tiden bare forsvinder selvom oplevelserne har været mange.

    P.s. god bedring til din mor ❤

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her