Gæsteblogger: Jeg har droppet det hele. Er startet forfra. I en alder af 50+. Tænk man alligevel gider. Jeg kunne have nydt resten af mine dage i mit perfekte liv. For det var det, det var. I hvert fald set ud fra det, vi normalt måler os på. Men jeg har sagt farvel. Farvel til det perfekte liv!
Ordene kommer fra dagens gæsteblogger Hanne Rask, som har lavet en ’turnaround’ af vulkanagtige dimensioner. Læs videre her – for det er ret spændende!
’Livet viser mig, hvilken vej jeg skal gå
Jeg havde det sjoveste job som journalist, studievært og TV-redaktør på Billed-Bladet. God løn, bedste kolleger, skønne oplevelser, gode grin, pensionsordning, sikkerhed. Og drømme familie – med dejlig mand, stort hus, 3 børn, bil, hund, omgangskreds, alt materielt og mere til.
Siden jeg sagde mit job op for godt halvandet år siden, har jeg ikke tjent penge. Siden jeg blev skilt, har jeg boet i en fremlejet 2-værelses lejlighed – i nogens møbler!
Hele sommeren har jeg fulgt andres perfekte liv på de sociale medier. Sådan kunne mit liv også have været. Hvorfor blev jeg ikke, hvor jeg var? Og er jeg tilfreds, hvor jeg er nu – bliver jeg ofte spurgt?
Jeg står midt i et livs-eksperiment
Og jo, jeg er tilfreds med mine valg. Noget inden i mig sagde, jeg skulle gå en anden vej. Og med alderen er jeg blevet mere tilbøjelig til at følge den stemme, der bor i mig. “Mærke efter” for at bruge en kliché. Mærke ind bag alle ydre regler, normer, materielle behov. Mærke helt derind hvor de virkelige svar er.
Og for filan hvor ved jeg bare nu, at det er det eneste rigtige at gøre. Da jeg sagde mit gode job op – efter mere end 17 år – anede jeg ikke, hvad jeg skulle. Jeg havde bare lyst til at holde fri.
Siden har jeg stået midt i et livs-eksperiment. Et eksperiment der handler om, hvad der sker, når man ikke har en plan. Jeg har valgt at give slip og lade mig føre af livet for at se, hvad der ville komme. Og ærligt: Det har været interessant.
Vi skal lytte, når livet taler til os
Den dag jeg besluttede mig for at sige op, skete der noget mærkeligt. Jeg fik en “besked” oppefra: Jeg skulle lave en blog. ’Bloggeri’ var ukendt territorium for mig og sagde mig ingenting. Men jeg havde jo ikke andet, jeg skulle. Så hvorfor ikke bare gøre det? ’Raskeriet’ – kaldte jeg den inspireret af mit efternavn. Den kom til at handle om at være rask, glad og have det godt på alle planer. Du kan læse mit første indlæg her .
Jeg tog afsæt i min opsigelse og lod læserne følge med i, hvad der skete. Siden tog bloggen en drejning mod mere personlig udvikling og ikke mindst spiritualitet. Og det vilde er, at netop dét er blevet et kæmpe drive for mig. Det var dét bloggen skulle. Det forstår jeg nu. Det var ikke mig, der fandt min vej. Min vej fandt mig. Og det er sådan, jeg tror, det er. Jeg tror, livet har en plan med os, vi er bare ikke bevidste om det, fordi vi har travlt med så meget andet . Det lyder måske langhåret, men jeg tror, at vi hvis vi finder den vej, der er ment/forudbestemt for os, så bliver livet meningsfuldt.
Derfor tør jeg godt
Med bloggen har jeg fået et fantastisk forhold til noget, der er større end mig. Jeg er jeg ikke længere bange for at turde. Jeg føler tryghed i livet. Universet er med mig og rækker mig en hjælpende hånd, når jeg har brug for det. Jeg er blevet så bevidst om de tegn og beskeder, livet giver mig (som jeg har skrevet om her: Jeg elsker når livet tale til mig. Jeg kan finde min rette vej og finde tilbage, hvis jeg går forkert. Jeg har en tro på, at hvis livet går forholdsvis nemt, så er vi i vores flow – der, hvor vi skal være. Møder vi derimod for meget modstand, er vi på vej ned ad en forkert sti.
Om jeg så bliver lykkeligere, end jeg var med mit gode job og min gode familie, det aner jeg ikke. Jeg er lykkelig for den kærlighed, jeg møder i mine omgivelser. Derfor behøver jeg ikke (lige nu) en partner. Jeg er ved at bygge en forretning op, som jeg brænder for og glæder mig til at leve af. Jeg vil bl.a. ud at holde foredrag om at følge sit hjerte. Om at manifestere og visualisere sit drømmeliv. Jeg skriver på en bog. Jeg coacher i at finde sin vej. Fordi jeg ikke kan lade være.
Nu tager jeg beslutninger med hjertet
Før tog jeg de fleste beslutninger med i hovedet. I dag tager jeg dem med hjertet. Mange har kaldt mig modig, og kalder mine valg risiko-fyldte. Men i forhold til hvad? Økonomi?
Ja! Og jeg kan heller ikke bare sige: Gør som jeg. For økonomi ER vigtig. Jeg havde sparet op. Og jeg lever stadig af den opsparing. Sparsomt, men jeg har det godt, selvom jeg har dage, hvor jeg sidder med bankende hjerte og spørger mig selv, om jeg egentlig er rigtig klog. Men så ser jeg på alt det, jeg har opnået, og overbeviser mig selv om at det er præcis det, jeg er. Rigtig klog.
Jeg ved, jeg kan skabe mit drømmeliv
Fremtiden er spændende, og jeg har en klar forventning om, at den bliver præcis, som jeg ønsker det. Jeg ved i mit hjerte og hjerne, at jeg kan skabe det. Jeg har gjort det før. Jeg kan gøre det igen.
50+ kan godt blive en ny start. Vi har erfaring, vi kender vores værdier og kan, hvis vi vil og tør vælge friheden og gå efter det der virkelig føles rigtigt.
Jeg har tre børn, hvoraf de to yngste er 11 og 13. Er de gamle nok til deres mors (egoistiske) valg i livet? Jeg er så heldig, at de med smil indtager min seng i min 2-værelses, når de er hos mig, mens jeg selv tager sofaen. Og de synes, vi hygger os. Men vi glæder os, til jeg kommer til penge igen. De ved, jeg er glad, og så er jeg så heldig, at de også er det.
Livet er med mig, og jeg er taknemmelig.’
Hannes indlæg er det sidste i serien om kvinder og karriere. Du kan læse de andre her:
Stilletterne er skiftet ud med fodformede
27 kommentarer
Hanne Rask
05/09/2019 at 08:15Lige præcis Birgitte.
Godt gået og held og lykke med det nye:-).
Varme hilsner Hanne
Birgitte
03/09/2019 at 12:52Tak for at dele! Har selv levet det.. er ganske vist ikke blevet skilt, men tog en beslutning og sagde mit vellønnede ingeniørjob op for at tænke mig om og dybt ind i hjertet vide, at nu måtte jeg noget andet – og følte mig SÅ modig! Nu er jeg så i gang dette noget andet og ved at opstarte en lille virksomhed, hvilket får mig til at vågne glad hver eneste dag og tænkte.. Godt, at jeg gjorde det.. for det mest ærgerlige er alligevel at fortryde noget man ikke har gjort 🙂
Anita
02/09/2019 at 12:24Vidunderligt indlæg! På alle måder inspirerende og jeg kan kun bakke op omkring dine tanker og drømme. Jeg vil også langt hellere føle mig i live end safe. Jeg føler mig ikke længere indespærret fra det liv, jeg virkelig ønsker. Jeg er ikke længere den der lille robot, der er programmeret til at foretage de samme ting dag ud og dag ind. Jeg afledes/forstyrres ikke længere af larm, tv, medier, trafik og negativitet. Jeg har sluppet de bånd, der før var ved at kvæle mig. Nu synger min sjæl, – selv om jeg faktisk ikke aner, hvor jeg ender. Jeg ved bare at dette skift mod roen, naturen og mennesker, der får mig til at grine, giver mig følelsen af, at livet er langt smukkere og mere intenst end da jeg sad livløs og opgivende på det der drama-tog, som buldrede af sted med 300 km/t. Kh Anita
Hanne Rask
02/09/2019 at 14:30Hvor er det skønt at høre Anita. Og hvor er det fedt, at du har sagt fra overfor al “larmen”. Det eneste rigtige er jo nemlig at beskæftige sig med det, der får sjælen til at synge. Det er den retning, der er den rigtige. Fantastisk du har fundet den, og ja spændende hvor den “ender”, men helt sikkert et godt sted. For sådan går det, når sjælen er glad:-).
Tak for din kommentar.
Kh Hanne
Vinni
30/08/2019 at 13:16Hej Hanne
Respekt… jeg har længe vidst, at jeg skal gå en ny vej. En vej hvor jeg skal leve af mit eget – selvstændigt. Det har faktisk altid lagt i kortene, men hovedet har bestemt vejen indtil nu. Det har handlet om titler, materielle goder og tryghed / anerkendelse.
Nu er jeg lidt ligeglad med ovenstående og ønsker et mere simpelt liv, hvor det ikke handler om konstant at være bedre. Det er klart at økonomien er en bekymring, men jeg tror også på, at uanset min rejse videre i livet kan lade sig gøre og at jeg har alt i mig, som jeg skal bruge…
Jeg synes dog, at jeg springer fra den ene gode ide til den næste og aldrig rigtig bliver i den over en 3 måneders tid. Ideer som coaching (uddannelse taget, men magtede ikke kun at høre på folk, der ikke kunne nå deres mål), power healing – men var egentligt også kun tiltænkt min egen udvikling og indsigt i det spirituelle er næsten forladt og den nuværende ide er microgrønt producent med et udvalg af egne forarbejdede produkter af sæsonen.
Hvordan fandt du din næste rejse???
Hanne Rask
02/09/2019 at 14:43Kære Vinni.
Hvor ER det bare genkendeligt, det du skriver. Jeg har SÅ meget været der selv, og kender det så godt, det med at blive begejstret for en kort bemærkning, og så fader det lidt ud igen af forskellige årsager.
Men vær glad for, at du FÅR ideer. Måske skal de noget. Og måske behøver det ene ikke udelukke det andet. Og måske viser det sig pludselig helt klart, hvad vej du skal?
Sådan skete det for mig. Jeg undlod at tænke for meget, og så var det som om, jeg blev “ført” på den måde, at der kom nogle ting til mig, der til sidst gav så meget mening – og ikke mindst energi, når jeg beskæftigede mig med det – at jeg vidste, det var min vej.
Jeg hjælper dig gerne med at blive klogere på dig selv, men måske kan du også finde indlæg inde hos mig, som kan inspirere. Jeg skriver bla. hvordan man også kan prøve at bede om tegn, for så derefter at være opmærksom på, hvad der opstår.
Skriv evt. alle dine ideer ned. Der tegner sig jo allerede lidt et billede ud fra, hvad du skriver her, synes jeg. Men mærk i hvert fald, hvad der gør dig glad og giver der energi. Det er rigtig meget de følelser, der fortæller dig, når du er på rette vej.
Kærlig hilsen Hanne
kim Buch-Madsen
27/08/2019 at 00:12Jeg har aldrig forstået idéen om “det perfekte liv”? Hvem har nogensinde set sådan et dyr? Hvad skal vi med perfekte folk (hvis de altså findes)? Længe leve det uperfekte – og dermed det menneskelige. Lad os afskaffe det syge ideal om “det perfekte liv”. Livet er ikke perfekt. Det er jo derfor det er spændende. Mennesker er ikke perfekte. Det er jo derfor de er spændende. Hvad hvis der vitterligt fandtes perfekte liv/mennesker? Hvad skulle man så bruge resten af livet på at lære, arbejde og leve for?
Line Baun Danielsen
27/08/2019 at 00:36Kære Kim.
Har du mon læst hele indlægget eller blot overskriften???
Svaret ligger jo deri.
DBh
Line
Kim Buch-Madsen
25/09/2019 at 12:46Kære Line
Jeg synes egentlig det er lidt strengt når du antyder, at jeg tillader mig at kommentere på et indlæg jeg ikke har læst. Selvfølgelig har jeg da det. Min hensigt var og er en betragtning hele den, efter min mening syge, “perfekt” retorik og diskurs, der præger tiden. At bloggeren så valgte det tilsyneladende “perfekte liv” fra i en sen alder, det er da fint og værd at respektere. Men bloggeren betegner jo selv sit tidligere liv som “perfekt ud fra det “vi” normalt måler os på”. Det “vi” og den præmisse anfægter jeg, fordi jeg synes det normaliserer en skadelig tidsånd, hvor man photoshopper sit liv til ære for et publikum og skaber kollektive idealer ingen alligevel kan leve op til, men alt for mange stresses af forgæves stræben efter.
Er der noget odiøst i den holdning?
Bh Kim
Lars Matell-Hyllested
26/08/2019 at 21:04Ca 32 gange skrive du “jeg” ( jeg gav lidt op på at tælle på et tidspunkt ).
Du har valgt at sætte børn i verden, og så giver du op hvor de har allermest behov for “den perfekte verden”..det bliver 👎herfra.
Man tager et ansvar når man sætter børn i verden..som heldigvis giver rigtig mange glæder, men også udfordringer i at få en famile til at hænge sammen. Og vælger man at sætte flere børn i verden med den samme partner, så er man sgu’ ikke en “ prinsesse fra blokken” der har lavet en smutter…så må man bare erkende at man har påtaget sig et ansvar der række ud over ens eget ego..og når man er +50 og et oplyst menneske, så burde hoved været kommet så meget “ud af røven” at man er sig det bevist at +32 “jeg” og 4 linier om din børn bare er 🙄🙄🙄🙄
Mine børn er lykkelige når vi er min lille 2 værelses !!!…gu’ er de røv, men de er børn som gerne vil have det bedste ud af den tid deres mor gider at priorieter at bruge på dem. ( Min hustru der HVER dag på sit arbejde skal forholde sig mænd og kvinder der ikke vil tage ansvar for de børn de har sat i verden giver mig ALT for meget indsigt)
Ta’ ansvar og kæmp for den familie du har været med til at sætte i verden, DET vil din børn respektere dig for…dit egotrip i din 2 V, vil de for altid gi’ dig🖕for.
Line Baun Danielsen
26/08/2019 at 21:19Kære Lars.
Jeg har godkendt din kommentar (for det er min ret), men jeg bryder mig på ingen måde om din nedladende tone. Det praktiserer vi ikke i dette univers. Her er vi enige eller uenige på en konstruktiv måde og taler ordentligt til og om hinanden.
Mvh Line
Hanne Rask
27/08/2019 at 09:54Hej Lars.
Det er ubærligt at høre om ulykkelige børn – og forældre der ikke prioriterer dem.
Respekt for din hustru der sidder med det hver dag. Det må være så hårdt.
Man kan dog godt tage valg i livet, hvor man er sit ansvar og børnenes trivsel bevist.
Mange er også så heldige, at de rent faktisk kan fortsætte som familie blot på en ny måde, og her er det så værd at kæmpe og tage ansvar for, at dét lykkes.
At tage nye valg i livet kan der være en læring i på mange planer, og det kan heldigvis sagtens ende til den gode side, så længe man har fokus på børnene, kan tale sammen som forældre og iøvrigt er bevidst om, hvordan man bedst tackler den nye situation.
Kh Hanne
Hanne
26/08/2019 at 17:43Wauw, interessant historie Laila. Og interessant hvad livet vil med os engang imellem.
Og ja, pengene kan presse os helt vildt. Faktisk kræver det mod, at prøve at lade være at tænke på dem, og i stedet blive i dit flow, hvor tingene kommer som de skal, og det hele nok skal løse sig. Ja, det er sådan lidt spirituelt, men som jeg vist skriver, er det der, jeg finder tryghed. Og det er vildt interessant, hvad der sker der, og hvad der kommer til en, når man koncentrerer dig om at være der.
Kæmpe held og lykke til dig fremover, og tak for din historie.
Laila Stig Larsen
26/08/2019 at 16:28Lyder som om Hanne Rask har taget det rigtige valg – for hende. Gid det fortsat må lykkes for Hanne at få alle ender til at nå sammen til et fornuftigt eksistensgrundlag. For selv om penge ikke er alt, så må vi jo se i øjnene, at nogen penge skal der til.
Som Jesper Staun så nydeligt udtrykker det: Lige meget hvordan vi vender og drejer det, vender røven bagud! (Sjovt, det var en god gammel, nu pensioneret kollegas valgsprog. Og nu ofte også mit).
For mit eget vedkommende har mit liv også taget en stor omvæltning, der sjovt nok startede med, jeg i en yderst moden alder endelig mødte min soulmate, der har skubbet lidt til mig og navnlig troet på mig.
Efter mange år i reklamebranchen var jeg nu så gammel, at jeg bare ikke kunne bruges nogen steder mere, hvilket nær havde taget livet af mig. Tænk at stå der med alle sine talenter og al sin gode vilje!
Jeg var dog så heldig at blive ‘taget i lære’ hos en gammel, hidsig men dygtig fotograf. Og nu fem år efter er jeg sprunget ud med eget fotostudie. Faktisk byens lækreste, skal jeg sige det selv. For det viste sig faktisk, at hvad jeg var presset ud i, faktisk er lige det, jeg har talent for. Selv om jeg egentlig slet ikke er typen. Vil nemlig helst have sikkerhed. Og det har jeg ikke som selvstændig.
Dag for dag bliver jeg dog bedre og bedre til at have is i maven. For selv om jeg ikke tjener meget mere end lige, hvad der skal til for at få det hele til at løbe rundt, jamen så løber det jo rent faktisk rundt. Og jeg får så megen ros og positiv feed back fra mine kunder.
Vi kan jo godt, os fra de go’e årgange for over 50 år siden.
For mit vedkommende: Årgang 1961.
Hanne Rask
26/08/2019 at 09:52Tusind tak Torben. Dejlige ord.
Mange varme hilsner Hanne
Torben Coulthard
26/08/2019 at 09:48Hej Hanne
Flot skrevet og enkel svar til dig. “Flot modig og freds fyld og Forsat god karma frem over”.
kH Torben C Hansen.
Lina Pape Dreier
26/08/2019 at 08:47Hold da op, hvor din historie, Hanne, minder meget om mit liv. Tak for, at du fortæller din historie, for den sætter nogle flere tanker (og forhåbentlig også handling) i gang hos mig.
Med venlig hilsen
Lina Pape Dreier
Hanne Rask
26/08/2019 at 09:51Åh, hvor dejligt at høre Line. Tak fordi du skriver. Og jeg håber, du ender med at handle. Det er så tilfredsstillende at gøre. Sender dig mod og lykke til:-). Kh Hanne
Hanne Rask
25/08/2019 at 23:04Hej Jesper.
Jeg mener også, der er lige så mange definitioner, som der er mennesker i denne verden. Og jeg mener også, at rigtig mange af os lader os påvirke af disse mange definitioner. Og ja, jeg har skullet være en del op i årene, før jeg for alvor forstod vigtigheden af at lytte til min egen indre stemme, og herfra er det min mission at få andre til at gøre det samme. For der ingen tvivl om, at vi globalt set, ville have en langt bedre verden, hvis vi alle sammen fulgte vores hjerter og var glade:-).
Tusind tak for din kommentar og et fedt indblik i din verden:-).
Kh Hanne
Jesper staun
26/08/2019 at 00:51Tak for de ord.
Kh
Js
Janet
25/08/2019 at 16:13Skønt og inspirerende indlæg.
Du er en modig og sej kvinde. Som du ved, har jeg selv nydt godt af din kloge tilgang til livet, dets udfordringer og muligheder.
Det er aldrig for sent at følge sine drømme eller tilpasse sin hverdag og få det optimale ud af tilværelsen👋😉🌸
Kh Janet/Livsmoden
Hanne Rask
25/08/2019 at 17:33Tusind tak kære Janet.
Det glæder mig enormt, når det, jeg har at byde på, kan inspirere og bruges af andre.
Tusind tak for dine dejlige ord.
Knus Hanne
Jesper Staun
25/08/2019 at 13:01FARVEL TIL DET PERFEKTE LIV
Når man kan sige farvel til det perfekte liv, må man også kunne definere det.
Jeg kender ingen definitioner, men har den opfattelse, at der må eksistere 7 milliarder holdninger på vores klode
Som jeg læser dine tanker har du været meget afhængig af andres meninger, og først nu været i stand til at lytte til din egen indre stemme.
Det er heller ikke let, mest PGA det daglige bombardement med alle “de lykkelige familier”, med lækre huse, dyre biler, kendte gæster, og vovse, og så selvfølgelig børnene. Der er tale om en prioriteret rækkefølge fra min side. Lidt giftigt, men temmelig sandt.
Som praktiserende arkitekt gennem mange år, har jeg aflæst folks motiver til at bygge nyt, bygge til, ombygge etc.
Det mest markante motiv har altid været ønske om at starte et nyt fælles projekt, som de så kunne koncentrere sig om, for derved at udsætte den truende skilsmisse, men det er blot som at pisse i bukserne.
Ligegyldigt hvordan du vender og drejer sig, vil røven altid vende bagud.
Da jeg skulle skilles første gang drøftede jeg det med min far. Det vigtigste han belærte mig var det gamle ordsprog “NISSEN FØLGER MED”.
Dengang troede jeg ham ikke. Også jeg troede, at ved en ny begyndelse kunne man rense sjælen, og opbygge en ideel ny.
Siden har jeg lært, at man ikke kan flygte fra noget, men i stedet må bearbejde de problemer som vi alle slæber rundt på.
Trods uenigheder blev mine forældre sammen i 65 år.
Selv har jeg valgt, at føre en eneboer tilværelse, nu på 8. År.
Jeg stortrives i dette, selvfølgelig noget egoistiske liv.
Det at kunne disponere helt frit glæder mig døgnet rundt
Jeg rejser også alene, men altid med et kulturelt formål, også til ukendte steder.
Ønsker jeg kontakt, finder jeg bare et offer. Med mit åbne sind er det ikke noget problem. Dog kigger jeg mulighederne grundigt ud først.
SMAL TALK er OK som indledning, bare det ikke varer for længe. Selv med small talk kan man godt aflæse et nyt bekendtskab hurtigt.
Så er der lige det med sex, som alle, uanset alder har behov for, især den fysiske hudkontakt, og småsnakkeriet i sengen.
Jeg har kontakt med forskellige kvinder, som har accepteret min måde at leve og gerne bliver natten over.
Jeg har også kontakt med begavede escort piger. Det er clean bussernes, idet hun sælger og jeg køber. Når hun går har vi afregnet, også emotionelt.
Jeg har kun de bedste oplevelser med pigerne, og de aller bedste er de fuldstændigt åbne og ligefremme. Ud over sex har vi skønne samtaler. Samtalerne har stor betydning for min lyst til også “at lege”. Det er faktisk sket, at samtalen var så gode, at vi helt glemte det seksuelle. AND SO WHAT, jeg fik måske noget der var endnu bedre.
Principielt er jeg blot en fattigrøv, med en anden livsindstilling. Stort set lever jeg i harmoni med min indre stemme, og gør kun ting der giver mig glæde.
En gang arkitekt – altid arkitekt, så på trods af mine 75 år arbejder mindst på fuld tid, og elsker det.
Jeg har genoptaget billedkunsten og producerer mange billeder. Både skidt og kanel. Inspirationen finder jeg oftest i kloge tekster. Mange viser gør stort indtryk på mig. Dem prøver jeg så at omsætte.
Mange var mine arbejder kan du finde på “FACEBOOK / JESPER STAUN”. Profilen er offentlig og jeg stiller ingen krav.
Profilen er uden familieoplevelser og do billeder, og kører sin egen og atypiske stil.
Tak fordi du læste denne smøre.
Kærlig hilsen
Jesper.
Line Baun Danielsen
25/08/2019 at 20:33Hej Jesper.
Tak for en helt igennem ærlig og mandlig kommentar til Hannes indlæg.
Kh Line
Mette
25/08/2019 at 11:58Stor respekt fordi du turde ændre det, der lyder som en livskrise, til en ny begyndelse.
Det er så vigtigt, at det man gør giver mening for en selv, selvom andre måske ikke kan forstå ens beslutninger.
Personligt synes jeg dog, at det er vigtigt at træffe bevidste valg. I for mange år lod jeg mig selv føre med strømmen – dog skiftede jeg spor på vejen i form af en skilsmisse – og først da jeg oplevede modgang, fik jeg sparket til at reflektere over, hvad der var godt for mig. Selv om jeg har gjort det i en del år efterhånden, er jeg stadig ikke på plads, men jeg oplever, at det netop er modgang, der gør mig stærk og i stand til både at træffe vigtige livsvalg – og stå ved dem (og ændre den), når de viser sig alligevel ikke at være det rigtige for mig.
Lisa Kjær
25/08/2019 at 11:16Børn skal ikke betale for at bo hjemme så længe de går i skole, gymnasie eller på et studie. Hvis de ikke dygtiggøre sig og tjener penge uden at have en plan for fremtiden bør de betale for at bo hjemme.
Hanne Rask
25/08/2019 at 19:32Hej Lisa.
Jeg tror, denne kommentar, var tiltænkt et af Lines andre indlæg:-).
Kh Hanne