Krænkelse, krænkelse, krænkelse…. 2019 lægger ud hvor 2018 slap. Ordet ’krænkelse’ optræder her og der og alle vegne. Jeg føler mig snart krænket af alle dem, der føler sig krænket af et eller andet – slap nu af. Find rummeligheden og frisindet frem: Er vi blevet en gang klynkere?

Har vi udviklet en ond klynke- og krænkelsesspiral?

En tidligere ugebladsredaktør sagde engang om kendte mennesker, at de måtte finde sig i mere end andre. Jeg kan huske, jeg var rasende og tænkte: Ok…. Vi skal finde os meget, men vel ikke i alt!

Og nej, ingen skal finde sig i alt. Men ALLE må finde sig i noget. Så meget er jeg enig i. Menneskers grænser er forskellige afhængig af køn, alder, opdragelse. Men vi har vel et nogenlunde fælles moralsk og etisk kompas, som vi i dagligdagen navigerer efter. Nogle gang er vi på kurs, andre gange kommer vi ud af den. Og i andre tilfælde igen er vi så uenige om kursen. Og det er her balladen opstår.

Min gamle mor har lige været klædt ud som indianer med fjer i håret og maling på kinderne til karneval med sine venner og sendte mig stolt et billede af sig selv som ugh-ugh kvinde. En af mine veninder holdt engang en temafest, hvor hun selv var klædt ud som en afrikansk landsbyprinsesse med paryk, bast skørt, kokosskaller og flotte tænder. Hun griner selv højest, når hun fortæller historien – fordi det var sjovt. Havde hun gjort det i dag, var hun nok blevet meldt til de højere krænkelsesmagter. Selvom der intet ONDT er i det. Og jeg selv har i over 10 år måtte høre for, at jeg på live-tv tog fejl af en sort mand i en båd og … ja en abe. Ikke heldigt overhovedet, men en menneskelig fejl. Og hvis nogen kunne have ønsket at bide sin tunge af, var det nok mig!

Min pointe er: Hvis man ikke længere må pifte efter kvinder på gaden (som det er i Frankrig, og som jeg tidligere har skrevet om her). Hvis man ikke må synge ’Den danske sang er en ung blond pige’ eller holde udklædningsfester, hvor man er indianere, mexicanere, ludere eller lommetyve uden at nogen trækker krænke-kortet, så er diskussionen efter min bedste overbevisning kørt af sporet. Og så tåler vi altså bare for lidt.

Krænkelses-kulturen hænger snart som en tung dyne fyldt med halm og fortidsfjer over os – jeg synes vi skal smide den ad h til, inden vi bliver kvalt i den. Det betyder ikke, at chikane af nogen art er acceptabel. Det betyder heller ikke, at vi kan tillade os alt. Men at vi tænker os om, inden vi gør eller siger noget.

Forskellige mennesker har forskellige tærskler – det kan ingen ‘krænkelov’ ændre på, og hvem siger i øvrigt, at det er dem med den laveste grænse, der har ret ?