Et bekymret tak til det syge væsen

En bekymret tak til det syge væsen

Min søde mor er, som jeg skrev i min BT-klumme i går, lige nu indlagt. Og jeg takker for, at vi i Danmark har et hospitalsvæsen, der selvom det halter mange steder, er fuld af dedikerede mennesker, der gør, hvad de kan indenfor de rammer, de har. Men det er også en bekymret tak til det syge væsen

Et bekymret tak til det syge væsenHver eneste dag ser jeg sygeplejerskerne løbe deres såler tyndslidte for at passe alt for mange patienter f.eks. på de medicinske afdelinger, hvor min mor ligger. De smiler – men bag smilet gemmer sig en faglig og menneskelig frustration over, at de ikke kan være der så meget, som de gerne vil for deres patienter. Det oplevede vi en aften, hvor vi næsten måtte trøste en vidunderlig sygeplejerske, der var så ked af, at hun ikke kunne kigge oftere ind til min mor. Tænk at sygeplejerskerne skal undskylde for noget, der ret beset ikke er deres skyld, men et resultat af politiske beslutninger.

Jeg oplever læger,  der trods enorm travlhed og krav til alverdens afrapporteringer alligevel afser tid til at ringe til pårørende som mig, når vi selv har travlt og ikke kan være på hospitalet, mens lægerne er der.

Jeg har i min tid som journalist været med til at give sundhedsvæsenet mange hug i alle mulige kritiske indslag og interviews. Og jo, der er bestemt plads til forbedringer. Strukturelle forbedringer. Ikke kun på hospitalerne – men også på akuttelefon 1813 – som er lægevagten her i Region Hovedstaden. I påsken brugte jeg over 2 timer i telefonen for at få hjælp til min mor. En time lørdag aften og en time søndag formiddag. Det er både frustrerende og utilfredsstillende. Især når 90% af alle opkald skal besvares indenfor 3 minutter, ifølge Region Hovedstadens egne mål. Man bliver sgu lidt træt af at lytte til 1813-vignetten så længe! Måske skyldtes den lange ventetid at det netop var påske – men dybest set bør der jo ikke være forskel på, om man bliver syg på en hverdag eller en helligdag.

Men da jeg endelig kom igennem var hjælpen venlig, kompetent og ekstrem grundig. Både sygeplejersken og den læge, jeg fik i røret,  tog sig god tid og lyttede og tog beslutning. Desværre deltager man bagefter i en knap så grundig tilfredshedsundersøgelse på SMS. Spørgsmålene var i retning af:  Var du tilfreds med den hjælp du fik af sundhedspersonalet? Det andet noget a la:  Var du overordnet tilfreds med 1813?

Et bekymret tak til det syge væsenJeg svarede ja til begge og forventede at få lidt flere spørgsmål som f.eks. “var du tilfreds med ventetiden”, “ kunne du lide musikken, mens du ventede” eller ”har du forslag til forbedringer”. Men undersøgelsen sluttede der.

I november var jeg debatvært op til kommunalvalget på min gamle arbejdsplads TV2 Lorry, og formanden for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen forsvarede dengang 1813 med brugerundersøgelsen, der viste, at brugerne var meget tilfredse. Ja, det tror pokker! For hvis der kun er 2 spørgsmål, så er den dybest set ubrugelig. Den er i hvert fald unuanceret. Jeg var tilfreds med de mennesker, jeg fik i røret, men langt fra med at vente i over 2 timer. Og jeg var ligesom min mor stærkt frustreret over, at hun i første omgang blev lagt på en lille 4-sengs stue med konstant støj, ingen udluftning og bag gardiner, hvor luften stod helt stille – det bliver mennesker jo ikke raske af. Min mor var tørstig og ville have vand fra hanen – det måtte man ikke drikke pga smittefare. Kan det virkelig være rigtigt ?

Hvem skal vi rette skytset mod? Ja, ikke mod dem vi “møder” i telefonen eller på hospitalsgangene. De gør hvad de kan – og mere til. De har endda menneskeligheden med, selvom jeg godt kunne forstå, hvis de i travlhedens helvede måtte lægge den til side. Hvor ligger lorten så?

Den må jo ligge hos de politikere, som sidder på deres kontorer langt væk fra 1813 og hospitalernes sengeafsnit. Og jeg undrer mig: Ved de overhovedet, hvad der foregår udenfor kontorets 4 vægge, der hvor læger og sygeplejersker løber spidsrod – ofte på nedslidte og overbelagte afdelinger med dårlig udluftning, dårligt beredskab og syge mennesker stuvet sammen på nogle afdelinger ? Jeg tvivler, for så ville det ikke være sådan.

Min mor er ‘heldig’ lige nu. Hun ligger på enestue og forsøger at komme sig. Men alt tager tid, fordi der ikke bliver lavet undersøgelser i weekenderne, og fordi der er mange patienter, der skal tages hensyn til og behandles.

Men når alt det er sagt, så takker jeg Sandra, Siri, Kristine, Emma, Anne Amalie, Pernille og alle de andre dygtige og søde mennesker, som passer og holder min mor i hånden, når jeg selv ikke kan være der. Politikerne kan takke dedikerede mennesker som dem for, at vi stadig har et godt sygehusvæsen.

Jeg håber, at sygeplejerskerne får lidt i lønposen til overenskomstforhandlingerne – og at de i det mindste får lov at beholde den frokostpause, som de i forvejen har svært ved at nå.

 

 

 

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

8 kommentarer

  • Edwin Chammon

    09/04/2018 at 12:31

    Endnu et fantastisk indlæg fra din hånd, du rammer altid lige ned i ondets rod. Du er bare så fantastisk smuk og elegant en kvinde, der går lige ind i hjertekuglen med træsko på.
    Tak for dig ❤️💋😍😉

    Svar
  • Helle Skaarup

    09/04/2018 at 12:48

    Fantastisk godt indlæg, du kommer med her.
    Ikke så længe siden, jeg selv var indlagt og blev opereret.
    Fik en meget fin behandling af alle på de to afdelinger, jeg opholdt mig på!
    God bedring til din mor, håber alt går vel!

    Svar
  • Rike Jørgensen

    09/04/2018 at 17:10

    Kære Line! Sikke forskrækkelse du har fået! Jeg var indlagt 6 uger for et par år siden!
    jeg var ved at dø 3 gange, men med lynhurtig indgriben overlevede jeg, og har det godt! Jeg blev behandlet som en dronning! Men de har travl, og gør det bedste de kan! Jeg håber politikkerne tager det alvorligt denne gang! De kan jo få lynhurtig behandling, enestue, og springe køerne over! De har som sædvanlig deres på det tørre!
    Jeg ønsker at din mor snart kan komme hjem igen, og genoptage sit aktive liv! Rigtig god bedring med hene kære Line! Kh Rikke

    Svar
  • Erik Balk-Møller

    09/04/2018 at 22:32

    Gad vide, hvad salig John Mogensen havde sagt til Dagens Danmark?

    Jeg siger bare:
    Der er noget galt i toppen, de si’r vi skal spare i én uendelighed,
    Hovedet under armen, og planer uden hverken mål og med.
    Hvorfor tænke lidt på andre, når bossen kun kan tænke på sig selv,
    Hvad skal lille jeg med resten, de kan bare ryge helt ad helvede til.
    Ja, gu’ kan de så!

    God bedring til din mor og pas på hende!
    KH, Erik

    Svar
  • Tina Turunen

    10/04/2018 at 18:31

    I min tid i faget. Jeg er uddannet social og sundhedsassistent. Stoppede i 2016 p.g. Af rygskade og kan ikke vende tilbage. Jeg har været ansat på en afdeling som patienterne fra sygehuset kom på når de var “færdig behandlet” men ikke var klar til at komme hjem. Det var mit håb at de pårørende der kom på banen. At det var dem som gik til pressen. Og jeg sagde det til de pårørende når de fortalte om de negative oplevelser som de havde. For vi kan som ansatte ikke gøre det. Alene af den grund at vi kunne risikerer vores job og kan forvente ikke at blive ansat igen andre steder. Det er ikke noget som bliver sagt ved job samtalen. Men det er hvad kollegaer fortæller hinanden. Som jeg ser det, så er problemet at der er for få ansatte. Og det er både læger, sygeplejersker, social og sundhedsassistent, social og sundhedshjælper, lære, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter. Personligt kunne jeg godt leve af lønnen. Og mit største ønske var/er at vi fik/får mere tid til børnene, borgerne, patienterne. Så vi kan gå hjem med en følelse af at vi har gjordt en forskel, Gjordt vores arbejde ordenligt.
    Tak til dig ❤️ Og god bedring med din mor. Håber flere kommer på banerne, for det er fuldkommen umenneskeligt det som forgår.

    Svar
  • Pernille Knuth

    10/04/2018 at 20:09

    Kære Line
    God bedring til din mor – håber at hun snart er frisk igen.
    Rigtigt godt skrevet og meget relevant i disse tider.

    Svar
  • Jørgen ponn

    13/04/2018 at 08:01

    Ja det er sikkert at de politikere der sidder og råber om besparelser på hospitaler med det resultat at det hospitalvæsen er bombet tilbage til en samlingen med ulande Nu er der ved at opstå lockaut med det resultat at der ikke kan stilles nødberedskab de er så kloge at det eksempel på en afdeling på Bispebjerg har skulle stille med 4 sygeplejersker og en bagvagt normal nominering til daglig er 2 sygeplejesker ,hvad der selvfølgelig ikke kan lade sig gøre .Det viser at de ikke ved hvad de laver og hvor meget de har sparet på personale

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her