• Home
  • /
  • Alder
  • /
  • 55 år i New York – og så med dem jeg elsker!
fødselsdag

55 år i New York – og så med dem jeg elsker!

Jeg er stadig et stort barn, når det kommer til fødselsdage. Jeg elsker at få gaver og hilsner og blive overrasket.

Jeg vågnede til over 400 hilsner på FB – det endte på over 700, da dagen var slut dansk tid. Så dejligt når man er så langt væk hjemmefra på en halvrund dag.

Min ældste fik mig fra morgenstunden lokket med i hotellets fitness room til benhård kardiotræning. Tilbage på værelset havde den yngste kreeret den fineste sølvbakke med gave, chocolate cookies og et brev, der fik mig til at tude. Sådan noget forstår drenge ikke – og det er også ok, sålænge jeg må blive rørt, som det passer mig.

Planer er til for at udfordres her i New York… Vi gik efter morgenmad på Ellens Stardust Cafe, men køen var så lang og luften frysende kold – så vi endte med frokost på Juniors, der kalder sig specialister i Cheesecake. Ikke det mest elegante sted, men til gengæld har de portioner, der mætter et halvt fodboldhold. Vi nåede ikke cheesecaken – den har vi tilgode.

Min store fødselsdagsdrøm var at gå forbi The Dakota House, hvor John Lennon boede og blev skuddræbt den 8/12 1980. Jeg husker det, fordi det skete på min 19-års fødselsdag, og jeg var på vej fra København til Anchorage i Alaska, da nyheden breakede. Folk græd i flyet, hvor Lennons Imagine spillede uafbrudt på flyets playliste.

Min drøm nummer to var at stå på skøjter i Central Park. Vi krydsede fra Dakota House over til Strawberry Field i Central Park, hvor en stor menneskemængde markerede Lennons død med musik, lys og sang præcis der, hvor Imagine skiltet er lagt i jorden. Og så hylede jeg igen.

Vi nåede Wollmann Rink – skøjtebanen ligesom solen var væk. Den ligger for foden af de store ikoniske skyskrabere for enden af Central Park. Men da vi nåede frem, var vi så forfrosne, at vi ikke var i stand til at snøre skøjterne. So much for skating – men det var dælme en pæn skøjtebane!

Nu er vi på vej til en gastronomisk oplevelse med en af min søde venner i New York – Christian Mørk. Vi holder min 55 års middag, hvor han holdt sin 50 års dag på the Iris Cafe i Brooklyn.

Jeg brugte også dagen på at lancere min nye Facebook side Line Baun Danielsen – På bloggen med Line. Like og del den, hvis I har lyst. Så kommer vores budskab om 50+ meget længere ud.

Jeg kan godt anbefale at fylde 55 i New York.

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

2 kommentarer

    • Line Baun Danielsen

      11/12/2016 at 19:50

      Tak Glenn, jeg så først Facebook beskeden senere men vi fandt alligevel frem til Strawberry Field. Og det var en meget stor oplevelse.

      Præv at se den video, som jeg lagde ud på Instagram på min side linebaundanielsen

      Kh Line

      Svar

Skriv et svar

På bloggen med Line

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her