18 år og næsten voksen!

18 år og næsten voksen!

Det er en af de dage, hvor vemod og stolthed går hånd i hånd. Min yngste, min hjemmeboende, min pus, min lille skat fylder 18. Tiden er fløjet, og her står han nu: 18 år og næsten voksen!

18 år og næsten voksen!

Vi elsker at rejse – sammen!

Jeg husker selv, hvor voksen jeg følte mig, da jeg fyldte 18. Næsten færdig med gymnasiet – livet foran mig. Drømme, håb, rejselyst og en sult på livet, som kun en 18-årig kan have. Ingen begrænsninger kun muligheder og en endeløs horizont.

Når jeg ser på min ’lille skat,’ ser jeg det samme: Et ungt menneske som allerede er i fuld gang med at udleve og leve livet. Som blomstrer, og som så småt er ved at afstikke sin kurs. Og jeg bliver i al beskedenhed stolt, når jeg kigger på mit afkom. Stolt når jeg møder andre mennesker, som roser netop mine drenge for at være smilende, dygtige, indlevende, venlige unge mennesker med drive og gejst. Så føler man som forældre, at missionen er om ikke er completed – så i hvert fald næsten.

Da min yngste fyldte 17 sidste år, skrev jeg et blogindlæg om, hvad min rolle som mor mon vil være fremover… Og jeg grinede lidt af den udvikling, der sker i relationen mellem forældre og børn. Hvordan man på et splitsekund går fra at være heltinde over alle heltinder til at være en ’pinlig mor’, der konstant siger og gør det forkerte!

Godt selskab – selvom jeg er lidt kikset!

For sådan er løsrivelse jo. Og vores børn – og i særdeleshed vores sønner SKAL løsrive sig. Og som mødre skal vi finde balancen i at ’være der’ uden at ’være der for meget’ fremover. Og som jeg skrev for et år siden, så vil min fineste opgave som mor stadig være at elske mine drenge ubetinget. At støtte dem, når de har brug for det med kærlighed, omsorg og opbakning. At give dem plads til deres eget liv – ikke blive hende der emsig mor, der blander sig i alt. Stadig at invitere på store oplevelser ude i verden. Og servere alle livretterne og sørge for, at det altid føles som at komme HJEM.

Og når jeg på min søn 18-årsdag lægger lagkage sammen, luner kakao, dækker op og forbereder dagens gæstebud, så vil jeg minde mig selv om, at målet med at få børn er, at vi opdrager dem til at blive selvstændige individer, der kan klare sig selv. Som jeg skrev, da min ældste flyttede hjemmefra sidste sommer, så skal vi nok bare lære at se på vores moderskab som et etapeløb. De første bjergetaper er slut med op- og nedture, store og små problemer. Nu, hvor de er store og selvkørende, kommer der nogle år på de lange flade etaper, inden det måske engang går løs igen med børnebørn og nye opgaver.

18 år og næsten voksen!

Solbriller rules hos min 18-årige!

Kære Rasmus…. Tillykke med fødselsdagen min skat. Jeg glæder mig til, at vi engang skal bo i New York, Paris eller hvor det måtte blive. Sådan som det har været din plan, siden du var 7 år. Jeg er stadig klar! Men jeg spørger mig selv: Hvor dælen tiden er blevet af. Jeg synes jo kun, det er 10 sekunder siden, du kom til verden på Gentofte Hospital. 9 sekunder siden du gik dine første skridt. 8 sekunder siden du sagde de første ord.  Ord du selv opfandt som: ‘hafferhan i ysser’ (saftevand i sutteflasken) eller ‘dodøjde’ (storebror).

7 sekunder siden, du startede i børnehave og skole. 6 sekunder siden du besluttede, at du vil flytte til New York, når du bliver stor: -Og mor, du har lovet at tage med! 5 sekunder siden, du sagde NEJ til konfirmation, – for hvem er Gud ? 4 sekunder siden vi brød sammen af grin på motorvejen i Frankrig, da du spurgte: Hvordan aftaler solsikkerne egentlig, hvilken vej, de skal vende? De kigger jo alle samme vej! Eller som dengang på Øresundsbroen, hvor ulvene lige havde hærget i Skåne, og vi havde en bekymret snak om, hvorvidt, de kunne komme til Danmark. -De kan jo gå over broen, sagde jeg. Men du svare ubekymret:- Mor, der er jo ikke noget fortorv! 3 sekunder siden du voksede din mor over hovedet. 2 sekunder siden du fik dine første 2 tatoveringer.

Og nu ønsker du dig et hul i øret. Det får du så IKKE af mig.

Jeg elsker dig!

Få nye indlæg på mail. Tilmeld dig her →

9 kommentarer

  • Tina

    18/04/2019 at 11:40

    Tillykke med din store dreng 🇩🇰🇩🇰🇩🇰
    Er det nu jeg skal minde dig om, at du betalte min første (og sidste ) tungepiercing 😬😬😬
    Knus Tina

    Svar
    • Line Baun Danielsen

      18/04/2019 at 12:17

      Hej sødeste Tina❤️

      Det husker jeg SÅ godt. Jeg var skrækslagen for at vores unge pige fra Vejen sku’ få tungebetændelse og jeg en skideballe af dine forældre 😂😂

      Ingen af delene skete! Emil gav Rasmus 2 tatoveringer sidste år – men jeg fastholder at han selv må fixe sit hul i øret.

      Håber I har det godt.

      Knus Line

      Svar
    • Karina ernstsen skov westermann

      18/04/2019 at 13:11

      Tillykke med din store dreng…. Åhhhhh stod i dit sted 28/2… Dagen ramte mig som en kold ❄ spand vand i hoved, havde slet ikke set det komme hvor “stort” det var. Pludselig gik det op for mig at han kunne gøre præsis som han ville, samtidig med at jeg er pave stolt af det menneske jeg har opdraget og sat i verden… Som jeg skrev til i ham i et brev på dagen, at den første gang jeg så hans smukke øjne tænkte jeg “hvad skal der blive af os 2?” og når jeg så ser på ham nu tænker jeg wow ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ PS han har så meget respekt for sin mor så han først blev tatoveret dagen efter sin fødselsdag 😆 😆 😆

      Svar
  • Tina Lenette Nissen

    18/04/2019 at 17:10

    Kære Line Vores børn er vores ET og ALT og vi er ikke “pinlige” men blot omsorgsfulde fordi de er vores “GULD”. Vores sønner er hhv. 20 og 22 år og vi elsker at følge deres liv og indstilling til livet. Vores børn gør os “stolte” og f… Janteloven for det vil jeg altså have lov til 😊 Stort Tillykke med sønnik og TAK fordi du gør det du gør for det giver så megen energi og livskvalitet til os andre at se at vi på en måde “ALLE er ENS” 🙏 Go påske 🇩🇰🐥🐣💙❤️🙏🙏🌝 Kram Tina

    Svar
  • kit brandt talreja

    18/04/2019 at 18:16

    STORT TILLYKKE til flotte, seje Rasmus med de 18 aar.
    Kaere Line sikken en soed og kaerlig “beretning” om din
    skoenne soen. Du er en god, kaerlig og omsorgsfuld mor
    Knus fra TX
    P.S Ogsaa glaedelig paaske til dig og DIN mor

    Svar
  • Rikke Vognsen

    18/04/2019 at 22:14

    Stort tillykke til sønnen. Vores store pige fylder 18 år i morgen og her tænker jeg som dig, hvor blev tiden af😊 Da jeg var i hendes alder, var jeg flyttet hjemmefra pga uddannelse. Kan overhovedet ikke forestille mig, at hun flyttede lige nu. Glad for at hun bliver boende hjemme mens gymnasiet bliver færdigt – håber jeg 😊 (Hun går i 1.g).
    Vores pligt som forældre er at gøre dem klar til voksenlivet, med alle de forpligtelser der hører med og sørge for de også har tid til de sjove oplevelser 😊
    TAK for en super god blog og altid spændende at læse dine beskrivelser. God påske Rikke

    Svar
  • Kirsten

    19/04/2019 at 17:48

    Hej Line – glædelig påske. Ja, tiden går hurtigt! Jeg har altid ment, det lyder så “tåbeligt”, når folk siger, at når først de går på pension, kan de slet ikke forstå, at de nogensinde har haft tid til at gå på arbejde. Men, der er noget om snakken. Men så kan man være heldig at have børnebørn til at fastholde en i nuet, og det er godt. Jeg er begunstiget med 3 børnebørn. En rigtig stor teenager, en sød lille en på snart fem år og en lille på godt et år. Det er ikke længe siden, jeg skulle køre en tur med barnebarnet på snart fem år. Og indrømmet, det er mest min mand, der kører. Og bemærkningen fra den lille var “sig mig mormor, kan du overhovedet køre denne her bil?”. Man har mange skønne tider med sine børn – og enkelte bekymringer ind i mellem. Men alt starter forfra, hvis man er så heldig at få børnebørn. Og med børnebørnene kan man “få det hele meget mere med”, fordi man har mere tid. Nyd resten af påsken.

    Svar

Skriv et svar

Få nye indlæg på mail:



Tilmeld dig her